I 2026 markerer vi 160-året for stiftelsen af Hedeselskabet i Aarhus den 28. marts 1866
Artikler
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Artikel
Vi skal vænne os til nye træarter – og tabet af gamle kendinge
Nye træarter skal tænkes ind, hvis fremtidens skove skal kunne modstå klimaforandringerne. Hvad ville en fagmand vælge, hvis han fik frie hænder til at plante en produktionsskov og en biodiversitetsskov, der kan stå de næste mange år?.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Artikel
’Jeg har fået sådan en øjenåbner. At der er forskellige typer af skov, det har jeg aldrig tænkt over før’
Fra teori til praksis. Det var afsættet for en række ekskursioner i september til Den Jenssen-Buchske Plantage, hvor Dalgas tog imod næsten 100 biologielever fra Silkeborg Gymnasium. De kom, de så og mærkede skoven med nye øjne.
Artikel
Forsvarets beskyttelse gælder også naturen
Store, sammenhængende arealer er efterspurgte blandt fagfolk og eksperter i arbejdet med naturgenopretning. Her kan man med fordel finde inspiration i de områder, som forsvaret forvalter.
Artikel
'Det er variation, der er på forsvarets arealer - variation i stor stil'
Store, sammenhængende arealer er efterspurgte blandt fagfolk og eksperter i arbejdet med naturgenopretning. Her kan man med fordel finde inspiration i de områder, som forsvaret forvalter..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Hedeselskabet mener
Mere natur kræver flere svar
Den grønne trepart afføder mange spørgsmål, og det er vigtigt at holde fast i, at vi ikke kan forandre Danmark ved at tromle hen over borgere, lodsejere, kommuner eller stat. Derfor er det afgørende, at der bliver lyttet og svaret fra øverste hold.
Artikel
LEDER: Danmark har brug for én grøn dirigent
Hvem har ansvar for hvad? Tiden er inde til at samle de mange naturindsatser ét sted, så alle processer – lige fra ansøgninger til dispensationer – bliver så enkle og overskuelige som muligt.
Lydartikel
Artikel
Arkæolog under havet: 'Vi laver en kobling mellem mennesker og natur'
Det er vigtigt at bevare havets kulturarv, så viden om fortidens mennesker og søfart ikke går tabt. I dag er marinarkæologi også en del af den grønne omstilling.
Klumme
Der er potentiale for meget mere natur
Det er mit indtryk, at mange lodsejere ønsker at bidrage til naturudviklingen, men de møder administrative benspænd, som fx støtteordninger, der modarbejder hinanden, skriver Jacob Palsgaard Andersen, vicedirektør i Aage V. Jensen Naturfond.
Lydartikel
Artikel
'Der bliver nødt til at være nogen, der tager kampen'
Hvad får unge mennesker til at vælge en grøn uddannelse? Ja, det findes der næppe et enkelt svar på. Men fælles for de studerende er, at de bliver en uundværlig del af de fremtidige forandringer i det danske landskab.
Lydartikel
Artikel
Skovskolen og de grønne uddannelser balancerer i treparten
Genopretning af den danske natur hænger uløseligt sammen med behovet for høj faglighed og grønne uddannelser, der er klar til at levere. På Skovskolen oplever man en fornyet interesse som uddannelsessted.
Hedeselskabet mener
Grøn modvind
Fokus på klima, natur og biodiversitet er bleget i Bruxelles, hvor EU ellers har kæmpet for et grønnere Europa. Med Danmarks aktuelle EU-formandskab er det Hedeselskabets ønske, at vi kommer tilbage til den såkaldte Green Deal.
Artikel
LEDER: Dialogen er nøglen til mere og bedre natur
Dialog på tværs af interesser har banet vejen for den grønne trepart. Der mangler dog fortsat ændringer i lovgivningen og mere finansiering. Her er dialog fortsat det vigtigste redskab.
Artikel
Projekter genbesøgt: Stenrev i Limfjorden
Kysthjælper-projektet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Limfjordsrådets sekretariat, lokale interessenter og frivillige, der sammen har et ønske om at skabe bedre betingelser for det marine undervandsmiljø.
Artikel
Projekter genbesøgt: Skovhaven på Egmont
Midt i en kuperet jordbunke på Egmont Højskolens område i Hou er der opstået en levende skovhave anlagt på restjorden fra højskolens svømmehalsbyggeri.
Artikel
Projekter genbesøgt: Højskolebækken i Rødding
Projektet er et naturgenopretningsprojekt igangsat af Danmarks – og dermed verdens – første folkehøjskole, Rødding Højskole, i samarbejde med Vejen Kommune og lokale aktører.
Artikel
Projekter genbesøgt: Tekstilhaven på Skals Højskole
En kedelig græsplæne på Skals Højskole er blevet forvandlet til en levende, blomstrende tekstilhave. Her mødes biodiversitet, bæredygtighed og undervisning i farvning og tekstile håndværk.
Artikel
Projekter genbesøgt: Friluftsområdet i Krarup
Projektet Krarup Fodboldbane er et samarbejde mellem Krarup Friluftsråd og Dalgas, hvor den nedlagte lokale fodboldbane er blevet omdannet til friluftsområde.
Artikel
Projekter genbesøgt: Firmaskoven i Brande
I 2016 blev Firmaskoven i Brande plantet som et demonstrationsprojekt for at vise, hvordan virksomheder aktivt kan bidrage til at reducere CO₂-udledning gennem skovrejsning.
Artikel
Projekter genbesøgt: Naturområdet på Ørslev Kloster
Ørslev Kloster ønskede at kombinere ro og rekreative oplevelser med viden, natur og fællesskab – og gøre området til et sted, hvor både lokale og besøgende føler sig velkomne.
Artikel
Projekter genbesøgt: Nonnehaven i Randers
Nonnehaven er en grøn, åben byhave og et læringsrum etableret i tilknytning til Randers Realskoles nye skolebygning på Jensen Wærums Allé. Haven er et sted for både ophold, fordybelse og fællesskab for eleverne og byens borgere.
Artikel
'Enten har man evnerne, eller også har man ikke'
Erfaring og talent er vejen frem, hvis man skal lykkes som jordfordelingsplanlægger. Den rolle bliver kun endnu vigtigere i arbejdet med den grønne trepart, hvor der ifølge en ekspert skal helt andre dimensioner til for at nå målet.
Lydartikel
Artikel
I Kongens Mose er højmosen på vej mod nye højder
Et patchworktæppe af naturhabitater og lodsejere. Det har krævet tid og tålmodighed at genoprette naturen i Kongens Mose mellem Tønder og Løgumkloster, og projektet er et godt eksempel på det store arbejde, som grøn trepart står over for.
Artikel
'Naturen ved godt, hvad den ville gøre - og der skal vi som mennesker understøtte'
Arealomlægning, skovrejsning og biodiversitetstiltag. Som en af landets største jordbesiddere er der mange sider af den grønne omstilling, folkekirken kan tage fat på. Herunder omlægning af landbrugsjord og mere natur på kirkegårdene..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Artikel
Trepartsminister: I en tid, hvor verden bare bliver mere og mere splittet, er der grund til at fejre, at vi har et projekt, der samler os
Tirsdag den 24. juni 2025 er en mærkedag. Det har Ministeriet for Grøn Trepart besluttet for at markere årsdagen for den historiske ’Aftale om et grønt Danmark’, der blev indgået mellem regeringen og parterne i den grønne trepart.
Klumme
'En biodiversitetslov skal forpligte politisk handling, der giver naturen mulighed for at komme sig'
Når jeg tænker tilbage på de gode minder i min barndom, er det særligt naturoplevelser, som kommer frem. De sommerdage, jeg brugte på at hive blæretang op af havet og se mylderet af liv kravle og springe.
Hedeselskabet mener
Havet genopretter ikke sig selv – uden hjælp
Iltsvind, fedtemøg, døde fisk og en sigtbarhed i nærheden af et stort rundt nul. Det er efterhånden ved at gå op for danskerne, at havet omkring Danmark har det skidt.
Artikel
LEDER: Velfærd og sikkerhed trumfer natur og miljø
Alt for mange er trygge ved guld, gods og mammon, og alt for få vil ofre noget. Fortsætter den indstilling, må økonomisk tryghed nødvendigvis blive en falsk tryghed, i takt med at naturen løber tør for livsnødvendige ressourcer.
Artikel
Kunstneren Dalgas kommer frem fra arkiverne og ser dagens lys
Historien om familien Dalgas er også historien om en kunstmaler. Carlo Eduardo Johan Dalgas nåede at gøre sig bemærket og skabe et eftermæle, inden han som ganske ung faldt i Treårskrigen.æt introtekst.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
For medlemmer
Lydartikel
En stor klimaskov med dansk aftryk tager form i Letland
I det sydøstlige Letland er Dalgas i fuld gang med at etablere en stor klimaskov for Solar. Skovens positive påvirkninger forventes at række langt ud over landets grænser. Ud over plantearbejdet har opgaven også omfattet udviklingen af en ny regnemodel ti
Lydartikel
Artikel
Naturen har førsteret i Danmarks første vildmark
På et tidligere lollandsk landbrugsareal har Hempel Fonden startet et natureksperimentarium, hvor proces er vigtigere end resultat. Flere lignende projekter kan være på vej..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
Faglige indgreb på træer skaber levesteder for små og store organismer
I Danmark er der mangel på gamle træer med skader og dødt ved, som er levested for mange arter. Disse levesteder tager lang tid for naturen at udvikle selv, og der kan derfor være behov for at hjælpe naturen på vej..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
’Klimaforandringer rager os langt mere end en papand’
Med knap to millioner medlemmer har Danmarks Idrætsforbund en større menneskelig rækkevidde end de fleste organisationer, og det forpligter. Også når det kommer til klima, bæredygtighed og biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
Motorsporten sætter nye spor med biodiversitet
Hvorfor har idrætten i Danmark et ansvar for klimaet? Og hvorfor er motorsporten begyndt at arbejde med biodiversitet? Det korte svar er; fordi det er nødvendigt..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
For medlemmer
Lydartikel
Bæveren er genial, fordi den har en pote med i så mange af naturens processer
Da bæveren blev genudsat for over 25 år siden, var formålet at genindføre en økologisk nøgleart, som kunne skabe fornyet diversitet i den danske natur. Fascineret af bæveren valgte Kamilla og Mikkel at bruge fire år på at komme helt tæt på den sky gnaver._1.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
Tomater, chilier, krydderurter og vilde blomster vokser inden for fængslets mure
På få år har den grønne dagsorden bredt sig i Jyderup Fængsel, hvor de indsatte er med til at planlægge projekter og varetage den daglige drift af alt fra drivhuset til haven. Arbejdet giver nye, samfundsrelevante kompetencer til livet efter afsoning..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Sprogø - stedet hvor natur og infrastrutur mødes
Mange kender Sprogø som den lille ø, der er knudepunkt for Storebæltsforbindelsen, men øen er også hjem for flere truede dyrearter, der trives gennem aktiv naturforvaltning - klos op ad Storebæltsbroen.
Lydartikel
Artikel
Spor af mennesker: Har vi lært at begå os i naturen?
Behovet for oplysning og formidling af naturen førte i 1942 til åbningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Meget er sket med menneskets adfærd og naturforståelse i årene, der er gået. Eller er der?
Klumme
Nye skove som drivkraft for den grønne omstilling
Med ”Trepartens” aftale om et grønt Danmark står vi over for en historisk omlægning af det danske land, hvor landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 ha. En enestående mulighed for at udvikle landskabet til gavn for kommende generationer.
Artikel
Postkort fra Syd- og Mellemamerika
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden og berejste medlemmer med dansk postnummer. Vi har spurgt dem, om de vil give et indblik i det land, de bor eller har rejst i.
Lydartikel
Artikel
Arboristen helt til tops: Jeg kan ikke være i min komfortzone for evigt
De kolde måneder er sæson for fældning af risikotræer langs jernbanenettet. Et risikabelt job, der i perioder udføres om natten. Det er også sæsonen, som arborist Christina Rosenvinge Jensen ser frem til..JPG&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
Frank Erichsen: Balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen findes over tid
Frank Erichsen har formidlet naturen gennem tv-programmer og været helt tæt på dens processer gennem sit eget landbrug på Kastaniegaarden i nu 20 år.
Hedeselskabet mener
Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.
For medlemmer
Lydartikel
Der er kommet liv på stenrevene i Randers Fjord
Siden Randers Kommune i 2023 etablerede flere stenrev i fjorden for at sætte gang i naturgenopretningen, er der sket en udvikling.
Lydartikel
Artikel
Fra laborant til nyuddannet anlægsgartner: ”At skifte kurs og rykke ud under åben himmel er mit livs bedste beslutning”
Da Christel Elkjær Christensen var midt i 40’erne, traf hun et valg, der ændrede hendes liv. Hun skiftede en mangeårig karriere i medicinalindustrien ud med livet som voksenlærling.
Lydartikel
Artikel
Lysforurening truer biodiversiteten
Hvert år vokser lysforurening globalt med knap 10 % , og det påvirker alle dyregrupper. Forureningen påvirker særligt bestemte nataktive arter, som risikerer at uddø på længere sigt. Smartere brug af lys kan være løsningen på det stigende problem.
Lydartikel
Artikel
Prinsen og den grønne omstilling
En stilling som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington fik i september 2023 H.K.H. Prins Joachim til sammen med sin familie at flytte fra Paris til USA.
Artikel
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.
Klumme
En ny generation træder frem – fremtiden for dansk landbrug
Når jeg tænker på fremtiden for dansk landbrug, er det med en blanding af stolthed og ansvar. Vi står ved en skillevej, hvor den næste generation af landbrugere skal navigere mellem traditioner og innovation.
Hedeselskabet mener
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.
For medlemmer
Lydartikel
Lerbjerg Skov – før og efter
Skovlysninger, dødt ved og genetablering af naturlig hydrologi. Det er nogle af de naturgenopretningstiltag, der er taget i brug i den tidligere produktionsskov Lerbjerg Skov på Midtsjælland med målet om at forbedre økosystemet.
Lydartikel
Artikel
5.000 hektar-spørgsmålet til professoren
Biodiversitetsrådet anbefaler sammenhængende naturarealer på 5.000 ha for at kunne understøtte et selvforvaltende økosystem og derigennem øge biodiversiteten og hjælpe truede arter.
Lydartikel
Artikel
Fotografen zoomer ind på smådyr: Det har ændret mit syn på naturen
De er mikroskopiske og svære at se med det blotte øje, men for Lars Kristensen har de mindste dyr fået større betydning. I takt med en stigende interesse for naturfotografi har hans forståelse for naturen ændret sig markant.
Klumme
Grønt foregangsland?
Hvis vi kunne lave vores landbrug fra bunden, ville vi så vælge at lave det landbrug, vi har i dag?
Hedeselskabet mener
Er greenwashing den nye bølle i skolegården?
Antallet af anklager om greenwashing er nidoblet på kun fire år. I 2023 var der således 146 sager på Forbrugerombudsmandens bord om vildledende miljømarkedsføring.
Artikel
Q&A: Øko-hva’-for-noget?
Det var kulminationen på et omfattende projekt, da HedeDanmark i det tidlige efterår fik godkendt økosystemtjenestecertificering (ESC) for biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Hedeselskabet mener
Er natur-, miljø- og klimalovgivning en sovepude?
§ 3, Natura 2000, VVM og kapitel 5 virksomheder. Havplaner, vandrammedirektiver og vandløbslov. Skovlov, fredskov og § 25 skov… Antallet af love, regulativer, begrænsninger, tilladelser og forbud er overvældende.
Artikel
Q&A: Spørgsmål om skovbruget
Et stort flertal i befolkningen mener, at skove er vigtige for klimaet. Og endnu flere kan godt lide træ som materiale fx i hjemmet. Samtidig mener 20 %, at der fældes for meget træ i Danmark – og 16 % mener, at produktionen af træ direkte skader naturen.
Lydartikel
Artikel
Skarpe snuder og naturlig skadedyrsbekæmpelse
Hunde er dygtige og effektive til at bekæmpe skadedyr, og samtidig er det en miljøvenlig metode. Men det kræver også træning, beståede prøver og et trygt og godt hjem til den firbenede kollega.
Klumme
Recirkulering er en nødvendighed
Indrømmet. Det lyder måske ikke smart at sige til familiefesten, at jeg arbejder med affald. Og slet ikke når jeg uddyber, at vores største produkt er spildevandsslam – eller biogødning, som vi i branchen foretrækker at kalde det.
Artikel
Postkort fra Tyskland
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden. Vi har spurgt vores udenlandske medlemmer, om de vil skrive til os og give et indblik i det land, de bor i.
For medlemmer
Artikel
Meget mere end muslinger
Muslingeanlæg under 1.000 tons biomasse forringer ikke forholdene for faunaen på havbunden, uanset hvor anlæggene bliver placeret. Det indikerer et nyt dansk studie, som har undersøgt muslingeopdræt med fokus på natur og miljø i Limfjorden og Skive Fjord.
For medlemmer
Lydartikel
Havet og de blå ambitioner
Der er forsvindende lidt liv og alarmerende dårlige tilstande i mange af de danske havmiljøer, der sukker efter handling. Det er alvorligt og kræver mange tiltag, siger Hedeselskabets nye chefkonsulent for havmiljø, Lisbeth Jess Plesner.
Lydartikel
Artikel
Agerhøns og levende landskab i agerlandet
Samarbejde og sammenhængende naturarealer er afgørende for at sikre biodiversiteten – ikke en let opgave. Arealerne er svære at finde, og forskellige fagligheder og interesser skal finde hinanden.
Artikel
Hærvejen videre frem
Historisk arv, natur, kultur og moderne faciliteter. Det kendetegner Hærvejen i vores tid og tiltrækker både lokale og besøgende. Men der er mere potentiale i ruten, og derfor er et større udviklingsarbejde i gang.
Klumme
Vi har fået øjnene op for biodiversitetskrisen - nu skal vi konvertere begejstring til forandring
Det er ikke længe siden, at vild natur og villavej sjældent blev hørt i samme sætning. I dag er Vild Med Vilje blevet en del af det danske sprog, og biodiversitet er blevet big business.
Hedeselskabet mener
Vi løser intet på egen hånd
Har du set ’Bastarden’? Den nye danske storfilm, der omhandler kaptajn Ludvig von Kahlens kamp for at betvinge heden. Det er en film om tiden før Hedeselskabet. Men selv den stolte og stædige kaptajn indså hurtigt, at han ikke kunne løse sin opgave alene.
Lydartikel
Artikel
Bag om ’Bastarden’ og kulisserne på Kongenshus
Beklædning har til alle tider fortalt om menneskets position i samfundet. I den nye storfilm ’Bastarden’ er tøjet også helt essentielt for den historiske fortælling om livet på heden.
Lydartikel
Artikel
Stjerneforsker: Jeg er mere end glad for at blive kaldt en aktivist
Den britiske biologiprofessor Dave Goulsons begejstring for insekter og især bier fik ham til at skrive sin første populærvidenskabelige bog til den brede befolkning for et årti siden.
Klumme
Stort potentiale for naturgenopretning og naturlig CO2-lagring i ålegræs
Klimaforandringer og biodiversitetskrisen kalder på konkrete løsninger. En af de løsninger er at genplante ålegræs under havets overflade – ligesom vi planter skov på land.
For medlemmer
Lydartikel
Tættere på naturnær skovdrift
Øget stabilitet i nåletræsskove og -plantager er et vigtigt element i et stort igangværende projekt, LIFE 4Forest under EU’s LIFE-program, der skal fremme bæredygtig produktion.
Lydartikel
Artikel
Til minde om… De evige egetræer
Et stort træ udstråler styrke og lang levetid. Derfor kan træet være et kraftfuldt og smukt symbol på skelsættende begivenheder. Men naturlige mindesmærker skal også passes, så de ikke forsvinder med tiden.
Lydartikel
Artikel
Den snoede vej til mere liv
Genopretning af danske vandløb er hverken håbløst eller utopisk. Men processerne tager ofte lang tid, før det konkrete arbejde kan gå i gang. Tiden er dyrebar, når det handler om naturens tilstand.
For medlemmer
Lydartikel
Fra velfriseret villahave til vild natur
Virksomheden Vildskab arbejder med at skabe netop vildskab i den bynære natur, men det større mål er i virkeligheden et andet. Det er troen på, at et tættere forhold til den nære natur vil skabe pres på den helt store dagsorden.
Hedeselskabet mener
Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer
De fleste ved, at et træ begynder sit liv som et lille frø. Frøet vokser sig stort og kan ende som en del af skoven. En skov, vi alle sammen burde ønske, at der skal være mere af..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
For medlemmer
Lydartikel
Randers gør noget ved krisen under bølgerne
Selvom de danske kystnære havområder er i dårlig forfatning, bliver havet ofte overset, når vi taler om biodiversitetskrisen. Randers Kommune vil have livet tilbage i sin fjord og har derfor fået HedeDanmark til at anlægge fire store stenrev.
Hedeselskabet mener
Havet kræver handling – ikke flere data
Det danske havmiljø er under voldsomt pres. Både de indre farvande og havet omkring Danmark. Det har været tydeligt i mange år og på trods af stigende krav om forbedring af vandmiljøets tilstand fra EU er det på næsten alle parameter i en dårlig tilstand.
Lydartikel
Artikel
Vandbøfler og venner skaber vild natur i Kragelund Mose
Grise, geder, kreaturer, heste og vandbøfler græssende side om side må næsten være et særsyn. Men i Kragelund Mose er det blevet hverdag. Her har Martin Sandager taget naturen og målet om at øge biodiversiteten helt til sig.
Hedeselskabet mener
Biodiversitetskrisen løses ikke af flere paragraffer
COP27, COP15, 53rd World Economic Forum, Biodiversitetsrådet … opmærksomheden er rettet mod ét punkt. Nemlig biodiversitetskrisen. Det er ikke bare endnu en krise – det er KRISEN. En krise, som er kommet kraftigere og hurtigere end klimakrisen.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
For medlemmer
Artikel
Dokumentarist: Nu taler de fleste om biodiversitet
I over ti år har Phie Ambo lavet dokumentarfilm om klima, natur og biodiversitet. Altid med modstand og krise som fællesnævnere. Selv om vi er langt fra målet om at løse de store udfordringer, oplever hun, at vi som mennesker rykker os.
For medlemmer
Artikel
De værste stormfloder i Danmark
Den første registrerede stormflodskatastrofe i dansk historie ramte Vadehavskysten 16. januar 1362, og omformede det sydvestjyske landskab for altid.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
For medlemmer
Artikel
En opgave ud over det sædvanlig
HedeDanmarks arbejde med at stormflodssikre Øresundsbroen er ikke kun en usædvanlig opgave på grund af størrelsen, som en af de største anlægsopgaver i virksomhedens historie.
For medlemmer
Lydartikel
Øresundsbroen sikres mod stormflod af katastrofefilmkaliber
Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige er ved at blive klimasikret ved hjælp af omfattende beskyttelsestiltag ved tunnelmundingen og ved Peberholm.
Lydartikel
Artikel
Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig pløjemark, hvor vinterhalvåret har sat sit aftryk i den tunge jord. Men noget er i gærde på det omkring 20 hektar store område ved Sakskøbing.
For medlemmer
Lydartikel
For 260 år siden hjalp tyske skovfolk de danske skove – nu går hjælpen den anden vej
I slutningen af 1700-tallet var de danske skove næsten udryddede. I Tyskland fandtes imidlertid dygtige skovfolk, der skulle vise vejen for det danske skovbrug. I dag er tendensen nærmere modsat.
Hedeselskabet mener
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Lydartikel
Artikel
Virkelighedens von Kahlen
Måske virker hedeopdyrkning ikke som det mest sindsoprivende emne at vælge som omdrejningspunkt for en dansk storfilm i dramagenren. Men den virkelige historie bag filmen ’Bastarden’, er fyldt med spænding og konflikter.
Lydartikel
Artikel
Stort filmdrama og lysende stjerner på Kongenshus Hede
De tilhører den internationale filmscene, men i efteråret indtog Mads Mikkelsen, Amanda Collin og Nikolaj Arcel den jyske hede for at optage det episke drama ’Bastarden’.
VÆKST og forsider 2016-2026
Vær med til at kåre den bedste magasinforside gennem de sidste 10 år.
I 1879 udgav Hedeselskabet det allerførste tidsskrift, som i 1984 skiftede navn til VÆKST. I dag har vi desuden ændret tidsskrift til magasin.
Det er blevet til mange publikationer og dermed mange forsider gennem årene, og i forbindelse med Hedeselskabets 160-års jubilæum vil vi gerne involvere dig i et lille udsnit af dem. Det gælder forsiderne fra 2016-2026. Forsiderne i 2026 kommer løbende med, og afstemningen løber året ud.
Hvad mener du, er den bedste og flotteste forside gennem de sidste 10 år?
+-+UDEN+BIL.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
En lang historie - kort fortalt
Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn: Det danske Hedeselskab.
Siden da har selskabet udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og er i dag en af de førende virksomheder på natur-, miljø- og energiområdet i Danmark og internationalt.
Hedeselskabets rødder strækker sig tilbage til en brydningstid med mange nye tanker, et stærkt engagement i samfundet og en betydelig udvikling af viden og teknologi.
I Hedeselskabet er vi stolte over selskabets historie og står ved de værdier, der dannede udgangspunkt for etableringen af selskabet for 160 år siden, og vi vil fortsætte selskabets udvikling i den samme ånd.
Søskendeflokken Dalgas
Enrico Mylius var ud af en søskendeflok på seks, som alle blev født i Italien. Deres liv gik i forskellige retninger, men de havde også mange fællestræk: - Det var en sjælden Samling af prægtige unge Mennesker;
hjærtensgode, fine, dannede og usædvanlig dygtige, skriver Rigmor Bendix i bogen ’Carlo Dalgas – hans liv og kunst’. Læs om Carlo, Ernesto, Susette, Dagmar og Carolina.
Kunstudstilling på Museet for Guldalderkunst
Kunstudstilling med billeder fra heden er med til at markere Hedeselskabets 160-års jubilæum. Museet for Guldalderkunst åbner dørene på årsdagen for stiftelsen af selskabet.
Åbningsreception
Lørdag den 28. marts 2026 kl. 12.00-15.00
Hedeselskabet og Toldboden inviterer medlemmer af Hedeselskabet til åbningen af udstillingen, der åbnes af formand for Hedeselskabets repræsentantskab Janus Skak Olufsen.
Besøg udstillingen
Museet for Guldalderkunst
Toldboden
Havnegade, 7620 Lemvig
Udstillingen er åben fra den 28. marts 2026 til uge 42.
Medlemmer af Hedeselskabet får adgang til udstillingen til halv pris hele sæsonen.