Skovskolen og de grønne uddannelser balancerer i treparten

Af Mette Meldgaard
Foto: Martin Kunzendorf

Lige så ambitiøs den grønne trepart er på papiret, lige så mange kvalificerede fagpersoner og dygtige hænder skal der til for at få ambitionerne og visionerne omsat til virkelighed.

Derfor står en institution som Skovskolen ved Københavns Universitet foran en vigtig opgave.

- Skovskolen skal være det uddannelsessted, som er med til at uddanne mennesker, der gør den konkrete og praktiske forskel for komplekse udfordringer inden for skov, natur og grønne områder, siger forstander Rasmus Kjær.

Det er både naturens håndværkere, ledere, forvaltere, vejledere og formidlere.

- Og vi skal være med til at sikre, at vi har alle niveauer med. Uanset om det handler om naturgenopretning, klimatilpasning eller om produktive formål med skoven, så skal vi have den dimension ind i det.

Indholdet i den grønne trepart er da også en samfundsopgave for Skovskolen, fastslår forstanderen.

- Hvis man vil have alt det, der står på papir – fx i en grøn trepart – og de delaftaler, der nu bliver lavet rundtomkring, ud at rulle, så skal der være nogle, der kan få det til at ske i virkeligheden.

Her står grønne uddannelser, herunder Skovskolen, i en gunstig position.

- Ja, det har skabt en revival.

^{Forstander Rasmus Kjær på Skovskolen i Nødebo.} 

I skovens dybe ...

Skovskolen har adresse i henholdsvis Nødebo i Nordsjælland og Auning på Djursland. Rasmus Kjær, der har været forstander siden 2022, viser rundt på matriklen i det nordsjællandske.

Det er juni måned og eksamenstid.

På plænen midt i kollegiebyen sidder Christian Weise på en hvid plastikstol med næsen begravet i en bog, sin laptop i skødet og kaffe på kanden. Han er ved at færdiggøre sit andet år som skov- og landskabsingeniør, populært kaldet SLING.

Når eksamen er overstået, rejser Christian Weise på udveksling til Finland. Som et af de mest skovrige lande i Europa må der være en del at lære fra de finske skovfolk.

I skygge for solen er Kamma Buhl og Liv Dalsager trukket inden døre for at forberede sig til den næste eksamen.

De læser begge til urban landskabsingeniør og lægger ikke skjul på en vis eksamensfeber, da fotografen spørger. Det kan selv fuglefløjt og smukke grønne omgivelser trods alt ikke gøre kål på.

De to unge kvinder er en del af en stigende tendens, da kønsfordelingen bliver mere og mere lige på Skovskolen i disse år. Skovfogedens søn og landmandens søn hører fortsat til blandt de studerende, men de står langtfra alene.

- Du kan også møde skovfogedens datter og lærerens, pædagogens og sygeplejerskens datter. Det er måske nogle mennesker, der har et kald i forhold til at gøre en forskel for samfundet, vurderer Rasmus Kjær.

Den 44-årige forstander nævner også den øgede fokus på biodiversitet, naturgenopretning, vejledning og formidling som årsager til, at Skovskolen er begyndt at tiltrække mennesker:

- som lidt provokerende sagt ikke blev født med en ternet skjorte på. Eller i hvert fald ikke blev døbt i den, siger han smilende.

Appellerer Skovskolen bredere end nogensinde?

- Ja, det vil jeg sige, at den gør. Og det er godt både for studiemiljøet, uddannelsen og for hele branchen. På et uddannelsessted uddanner man ikke kun til det, som en branche har behov for her og nu. Man uddanner dem, der udvikler fagene i fremtiden. Det vil sige, at man også skal have nogle, der skubber til fagligheden, forklarer han og tilføjer:

- Alle fag har det med at dø, hvis de ender med at bestå af helt lukkede fællesskaber, hvor de mennesker, der driver fagligheden, har de samme holdninger, interesser og den samme baggrund. Derfor er det godt, at vi får nye mennesker ind, der vil nogle nye ting og udfordrer os på nye måder.

Og oven i hatten kan de studerende efter endt eksamen faktisk tillade sig at forvente et udbud af jobmuligheder.

^{Eksamensforberedelse på græsset i kollegiebyen, som er en del af Skovskolen i Nødebo. Efter endt eksamen er Christian Weise rejst til Finland for at studere et semester.}

Krise og fremgang

De muligheder hænger ikke mindst sammen med den grønne trepart og de 250.000 ha skov, der skal plantes de næste 20 år.

På Skovskolen er antallet af ansøgere også steget markant de seneste år, og 2025 er ingen undtagelse. Spørgsmålet er, om den positive fremgang kan kobles direkte til treparten.

- Ikke kun, men det har bestemt haft en betydning, at der er politiske ambitioner, som er blevet rullet ud.

’Ikke kun’ omfatter det, som Rasmus Kjær selv kalder for en krise.

Efter flere års fald i ansøgere til SLING-uddannelsen på Djursland besluttede forstanderen i november 2023 at indgive en indstilling til Københavns Universitet om at sætte optaget til uddannelsen på pause. Samtidig blev planerne om byggeriet af nye kollegie- og undervisningslokaler droppet.

Måneden efter blev den planlagte pause dog ændret til, at det næste optag i stedet var betinget af mindst 25 optagne studerende for at sikre økonomien i uddannelsen.

- Når man begynder at så tvivl om uddannelsers eksistens, så er det sjældent, fordi man mener, at de uddannelser ikke er relevante eller meningsfulde, men fordi man ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk.

Med beslutningen om et betinget optag fik uddannelsen ifølge Rasmus Kjær kort tid til ’at præstere og komme op i niveau’, hvilket blev understøttet af en ny marketing- og brandingstrategi. Men almindelig branding og markedsføring kunne ikke gøre det alene.

^{Studiesnak i kollegiebyen.}

Studerende i aktion

At man stadig kan uddanne sig til SLING’er på Djursland, skyldes en aktiv indsats fra alle på og omkring Skovskolen. Ikke mindst de studerende, der satte himmel og jord i bevægelse.

- Det var alle studerende, der tog ud. De tog ud på højskoler og ud på gymnasier, og de var i byrummet og lavede events kombineret med sociale medier, lyder der anerkendende fra Rasmus Kjær.

Oveni kom medarbejdere, erhvervsliv og samarbejdspartnere også med tilkendegivelser og opbakning til at bevare optaget. Og allerede ved ansøgningsfristen til kvote 2 i marts 2024 var billedet vendt.

Fra forstanderens stol er Skovskolen sammen kommet styrket gennem krisen og den efterfølgende proces, der indebar en genopretning af økonomien.

- Det vil sige, at alle måske måtte undvære nogle privileger, og vi skulle bruge vores ressourcer klogere.

Men krisen har også vist, hvilket stof og fællesskab Skovskolen er gjort af, mener Rasmus Kjær.

- Det er her, at jeg har opdaget noget af det stærkeste ved skovskoleånden: når man har noget, der skal lykkes, så rykker folk sammen i bussen og får tingene til at ske.

Dertil kommer ny læring og nye erkendelser.

- Måske især hos mig. Det handler om, at der hvor du kan tage tempo ud af forhastede beslutninger, der skal du gøre det – for så i virkeligheden at skabe involvering og finde løsninger.

^{Skulpturen ’Encircled Shortcuts’ ved Skovskolen i Nødebo er skabt af den internationalt anerkendte kunstner Alfio Bonanno (f.1947).}

Vejen frem

I dag står Skovskolen i den omvendte situation med flere ansøgere end antal af pladser, og det er en positiv udfordring, understreger forstanderen.

- Der er altid en balance i, hvor meget du skal lukke op for sluserne og i hvilket tempo. Lige nu skal vi også se, at alle de lokale trepartsaftaler faktisk bliver realiseret. Det er jo ikke nu, at den galopperende vækst i jobs kommer. Jeg tror, den kommer gradvist.

Rasmus Kjær hæfter sig især ved treparten som et godt og inspirerende eksempel på, at store organisationer kan tale sammen, og på Skovskolen bliver der gjort en indsats for, at der ikke bliver gravet faglige skyttegrave uddannelserne imellem.

- Der findes faktisk ambitioner om et grønnere Danmark, som alle gerne vil have til at lykkes. Og det kan man ikke bakke op om i praksis, hvis man sidder og laver støttegravskrig. Så hvis man skal lykkes med at gå ud at blive en dygtig skovdyrker, så er man nødt til at kunne tage hensyn til biodiversitetsformål og til klimaformål.

Mens faglighederne folder sig ud blandt de studerende, bliver der løbende taget bestik af behovet for at øge kapaciteten og dermed optaget.

- Men vi skal skynde os langsomt, apropos min pointe om ikke at tage forhastede beslutninger, minder forstanderen om.