’Jeg har fået sådan en øjenåbner. At der er forskellige typer af skov, det har jeg aldrig tænkt over før’

Af Mette Meldgaard
Foto: Christian Agerskov Munk 

Mandag morgen lige på tærsklen til oktober. Det er overraskende lunt i vejret, himlen er fri for skyer, og ikke en vind rører sig.

Skoven kunne ikke ’sælge’ sig selv bedre til den gruppe af gymnasieelever, som vi står og venter på.

’Vi’ er mine kollegaer, skov- og landskabsingeniør Laura Bjerre Jordans, fotograf Christian Agerskov Munk, og undertegnede.

De seneste uger har Dalgas – med Laura som tovholder og underviser – afholdt fire undervisningsdage om skoven i Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg, hvor produktionsskov og biodiversitetsskov ligger side om side.

Vi småsnakker om vind og vejr og om, hvor genialt det er at begynde en ny arbejdsuge i skoven. Og vi er overbeviste om, at eleverne må være lige så begejstrede for at komme ud af klasselokalet og blive undervist i det fri. Det kan da næsten ikke være meget anderledes – trods tidspunktet.

Forventninger

Umiddelbart virker de lidt generte, som de står der i samlet flok. De langbenede gutter og unge piger, der tager biologi B som valgfag i 2. g på Silkeborg Gymnasium. Eller måske er de bare ved at få den sidste rest af søvn ud af kroppen.

Men hvad husker jeg egentlig selv fra gymnasietiden i 1990’erne? Ud over flyv­ske tanker og et påtrængende koncentra­tionsbesvær?

Det var i hvert fald, lang tid før klima- og biodiversitetskriserne kom på dagsorde­nen. Selvom der blev talt om drivhuseffek­ten, var det både fjernt, abstrakt og utrolig svært at forholde sig til som 17-årig.

Forhåbentlig får 2. g’erne fra Silkeborg en virkelighedsnær oplevelse og ny viden med hjem fra ekskursionen, tænker jeg og ser på nutidens 17-18-årige, som nu begynder at røre på sig.

- Mandag morgen er lidt presset, vi skal lige i gang. Men det er fint nok lige at få no­get luft, siger Simon Christensen og smiler.

Sammen med Signe Thøgersen og Ca­roline Helt har han sagt ja til at svare på et par spørgsmål før og efter undervisningen.

De tre er ret enige om, at det er ’fedt’ og ’megahyggeligt’ at komme ud af de faste rammer og få sat noget praksis på den teori, de har med sig fra biologitimerne.

- Selvfølgelig ser vi en masse statistik og lærer en masse i timerne, men nu får vi lov til at komme ud og så rent faktisk lige sætte hænderne og øjnene på tingene og få noget bevis på, at det, vi lærer i timerne, det rent faktisk har et formål, lyder det uddybende fra Simon Christensen.

I skoven bliver syn og sanser også sat i spil.

- I stedet for at se det på billeder kan vi se det med egne øjne – og selv sætte ord på det, siger Caroline Helt.

For de tre gymnasieelever ligger mo­tivationen for at tilvælge biologi i 2. g faktisk et helt andet sted. Nemlig i fy­siologien og læren om celler, DNA, og hvordan kroppen fungerer. Men det er der ikke noget nyt i.

- Det har altid været sådan lidt op ad bakke med økologidelen i biologiunder­visningen, fortæller deres biologilærer, Hanne Krohn Gervin, der har undervist på Silkeborg Gymnasium i 21 år.

- Fysiologien er så oplagt, fordi det er kroppen, og det er deres egen krop. Det er jo meget nemmere at relatere til.

Ifølge biologilæreren er de senere års fokus på klima og biodiversitet dog med til at vække interessen for naturen.

Hanne Krohn Gervin, der også er le­der for gymnasiets biologifaggruppe, har desuden bragt den grønne trepart ind i undervisningen i år, fordi en del af ele­verne har en samfundsfaglig studieretning.

Nu er de så her, 2. g’erne. Midt i skoven og med visse forventninger til dagen.

- Altså, jeg tror måske, at man får et lidt andet syn på skoven, end man havde før. For jeg tror lidt, at når man går ture, så er det bare træer og lidt mos, man ser, hvor vi måske nu ser, at der er meget mere. Plan­ter og dyr og alt muligt forskelligt, siger Caroline Helt.

Signe Thøgersen nævner også skovens dyr og arter.

- Og også noget om mængderne af dem, tilføjer hun.

^{Caroline Helt, Signe Thøgersen og Simon Christensen tog én for holdet og stillede op til spørgsmål.}

Intro til skoven

- Når vi planter træer i dag, skal vi tænke langsigtet, og derfor planter vi forskellige arter, så man spreder risikoen i forhold til fremtidens klima.

Laura Bjerre Jordans har samlet de 25 elever og taget hul på undervisningen.

Der bliver på nuværende tidspunkt dyr­ket en del træarter i Danmark; 25 forskel­lige træarter, mens det fx i det nordlige Sverige kun er tre. Men tidsperspektiverne omkring plantning af skov er nu et kapitel for sig selv.

- De træer, som plantes i dag i produk­tionsskoven, når jeg ikke engang selv at se, når de engang er færdige med at vokse, fortsætter hun.

Ja, så gør jeg i hvert fald slet ikke, når jeg at tænke, uagtet at det ved jeg ligesom godt. Det er et faktum.

At tanken alligevel melder sig, tror jeg ikke, jeg er ene om. For det ville være så interessant at se resultaterne af de omfat­tende ændringer, som det danske land­skab efter planen kommer til at undergå de kommende årtier.

Selvom eleverne står i en halvcirkel, fornemmer man de mindre grupperinger, hvor de hver især holder til. For mit indre blik ser jeg min egen gymnasiegruppe, som jeg uden tvivl havde stået sammen med i en lignende situation. Måske var vi slet ikke så forskellige fra 2. g årgang 2025?

Der kommer en del viden og fakta inden for vesten, før holdet får stukket den første opgave i hånden: indblik i landskabets og skovens historie, definitionen på skov, det daglige arbejde som skovfoged, nåletræs­skov kontra løvtræsskov, jordbundsforhold og forskellene på regler for privat skov og offentlig skov.

Skovene ser ikke alene forskellige ud, de har også forskellige formål, påpeger Laura Bjerre Jordans og stiller gymnasieeleverne en pause i udsigt.

^{På de fire ekskursioner til Den Jenssen-Buchske Plantage har skov- og landskabsingeniør Laura Bjerre Jordans undervist ca. 100 gymnasieelever.}

Produktionsskoven

Biologi B bliver sendt ud for at finde de karakteristiske kendetegn for en produk­tionsskov og spreder sig ind mellem de mange rækker af nåletræer.

Til den første opgave skal de matema­tiske evner i brug:

Hvad er rumfanget af et gennemsnitligt træ?

Hvor meget CO2-ækvivalent er der cirka lagret i det valgte træ?

Hvor meget CO2 optager det valgte træ om året?

Opgaven bliver vendt frem og tilbage. Der regnes, vurderes og voteres.

Jeg gør et stop ved en af grupperne og slår mig ned på en træstub for en stund. Uden at kunne være til den mindste hjælp. Det rækker min sproglige studentereksa­men fra en anden tid ganske enkelt ikke til.

Så det nærliggende spørgsmål er, om opgaven er svær.

- Ja, og vi har endda mat-A, konstaterer én af pigerne knastørt med et smil.

Men de klør på og kan række ud efter hjælp og input fra Laura på sidelinjen.

Der er også en del to til opgaven i pro­duktionsskoven:

Hver dansker udleder i gennemsnit 17 tons CO2.

Hvor mange af jeres træer skal der til for at optage den samme mængde CO2?

Hvor mange træer mener I, der skal til for at dække en gennemsnitlig danskers årlige udledning af CO2?

Optager nåletræer eller løvtræer mest CO2 i løbet af et år?

Mens opgaverne udfordrer eleverne, har de for længst opdaget lidt af en bonus ved at opholde sig i en nåletræsbevoks­ning imens. For her kan sætte sig på et ’lækkert’ underlag: det bløde grønne mos, der nærmest lyser op mellem de mørke stammer.

– Det er sygt dejligt, lyder det fra pigerne i mat-A-gruppen, mens de gør sig klar til den næste samling.

^{Eva Kirkegaard Brodersen og de andre elever blev udfordret med en række opgaver i skoven. Der blev målt, regnet og snakket frem og tilbage grupperne imellem.}

Biodiversitetsskoven

Efter en kort gåtur har eleverne lagt ræk­kerne af nåletræer bag sig og passeret det usynlige skel mellem produktionsskoven og biodiversitetsskoven. To meget forskel­lige skovtyper med forskellige formål i den samme skov.

Snakken går, og nogle af eleverne får vendt en presserende danskopgave på vejen og det der med lige at få taget hul på en aflevering. Den nød er tilsyneladende ikke blevet nemmere at knække – visse ting ændrer sig nok aldrig.

- Her gør vi noget for biodiversiteten – og det gør vi, fordi det giver mening at gøre det lige præcis her, siger Laura.

Hun har samlet biologi B i et beskyttet egekrat, hvor der er lavet tiltag for at sikre den næste generation af egetræer samt skabe variation og diversitet.

Plantage som den første skov i Jylland økosystem-tjenestecertificeret for bio­diversitet gennem Forest Stewardship Council (FSC®). I den forbindelse ud-lægges der arealer til urørt skov.

Certificeringen er med til at dokumente­re det arbejde, som Hedeselskabet, der ejer plantagen, igangsatte for tre år siden for at fremme biodiversiteten i den danske natur.

Fx er træer blevet lagt ned for at skabe dødt ved, som er levested for mange arter, og for at hjælpe de naturlige nedbrydnings­processer i gang.

Hvert femte år skal området monitore­res. Det vil sige, at første gang bliver om to år.

Men definitionen ’urørt skov’ kan godt diskuteres, siger Laura. Det er kun ganske få skove i Danmark, der ikke er berørt af menneskehænder, og derfor er biodi­versitetsskov måske i bund og grund et mere dækkende begreb, ræsonnerer hun over for eleverne, før de igen skal ud på egen hånd.

Igen fordeler de sig for at finde skovens kendetegn, hvorefter de bliver udstyret med et målebånd og den sidste opgave: en transektanalyse.

I økologiske undersøgelser er et transekt en linje, der går fra et punkt i naturen til et andet, fx i skoven. Langs denne linje tæller man så løbende antallet af dyr og planter. Det kan fx være for hver meter.

I dette tilfælde markerer grupperne hvert deres transekt med et 50 meter langt målebånd, hvor de opmåler og tæller hver deres variabel: antal døde træer (stående + liggende), svampearter, urtearter, ved­planter samt mosser og larver.

Navigationen med det udstrakte må­lebånd sætter helt naturligt skub i sam­arbejdet omkring opgaven, og generelt bliver eleverne overrasket over omfanget og diversiteten af arter.

Som en af eleverne udtrykte det tidligere på dagen:

- Det er meget biologiagtigt.

I løbet af de tre timers undervisning har gymnasieeleverne fået en grundlæggende og essentiel viden om de skove, der om­giver dem.

Øjenåbner

Der er noget at tænke over og flere CO2-beregninger og databehandling, der skal foretages i de kommende lektioner.

- Og måske noget teori, der falder mere på plads, siger biologilærer Hanne Krohn Gervin, der understreger, at det netop er oplevelsen og at se tingene med egne øjne, der har været det vigtigste formål med eks­kursionen.

Den erfarne underviser i biologi tager også selv en note eller to med fra skoven.

- Det er nok især noget af den viden om produktionsskoven og budskabet med, at det netop også er rigtig vigtigt at have noget produktionsskov – og særligt for klimaet. Og hvordan det er, vi ønsker at få bundet CO2.

Som aftalt giver Signe Thøgersen, Caroline Helt og Simon Christensen deres besyv med, da Laura har rundet under­visningen af.

De refererer også til optaget af CO2 og de mange træer, der skal til alene for at kunne dække den enkelte danskers CO2-forbrug.

- Det overrasker mig meget. Det er 34 træer per person i gennemsnit. Det er mange træer, vi skal have til at dække Danmarks behov. Så hvis man tager det til hele verden, så er det jo sindssygt man­ge træer, man skal have, funderer Simon Christensen.

Og besøget i skoven gør noget ved for­ståelsen af tal.

- Man får sådan et billede af det i ho­vedet, hvor meget det egentlig er i virke­ligheden, siger Signe Thøgersen.

De nikker alle tre ja til spørgsmålet om, hvorvidt de efter i dag vil betragte skoven på en ny måde.

- Ja, det tænker jeg helt klart, at jeg vil, siger Caroline Helt, der bliver suppleret af Simon Christensen.

- Jeg tror helt klart, at jeg kommer til at værdsætte skoven mere for det, den er, fordi jeg nu har fået lidt mere bevis på, hvad det egentlig er, den betyder for os.

Det er en refleksion, der kommer med biologi B-holdet retur til klasseværelset.

- Ja, jeg tror, jeg har fået sådan en øjenåb­ner; at der er forskellige typer af skov. Det har jeg aldrig tænkt over før, konstaterer Signe Thøgersen.

Vi takker af og vinker farvel, mens kor­tegen af forældrebiler snegler sig tilbage gennem skoven. Hvem der bare gik i 2. g igen, tænker jeg instinktivt – måske lige med undtagelse af de mange afleveringer. Og sikkert alt muligt andet, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men jeg tror på dem og deres fremtid og hepper på dem hele vejen.

Og måske bliver de kommende årgange af biologi-holdene på Silkeborg Gymna­sium sendt på samme ekskursion til den gamle plantage.