'Det er variation, der er på forsvarets arealer – variation i stor stil'

Af Mette Meldgaard
Foto: Martin Kunzendorf

Der er de fem store: Jægerspris, Høvelte, Kulsbjerg, Næstved og Antvor­skov. Oveni kommer mindre arealer som Bredetved og Marinestation Kongsøre, hvor Frømandskorpset har tjenestested.

Fællesnævneren for arealerne er forsvaret, og de seneste otte år har Dalgas stået for drift og pleje af de sjællandske skyde- og øvelsesterræner. Det er en opgave, der skiller sig ud.

- Når man går rundt og ser på terrænerne, er det med nogle lidt andre briller end normalt, siger teamleder Mads Lindstrøm, der har ansvaret for Høvelte og Jægerspris.

De ekstra briller, som Dalgas-folkene tager på, er soldaternes. For de meniges ønsker og behov skal indgå i de tiltag, der bliver lavet i naturen.

- Det er også det, der er lidt sjovt, nå man arbejder med forsvaret, konstaterer teamlederen.

Altså, en balancegang mellem de rigtige løsninger for soldaterne og naturtiltag, der virker på sigt.

Dialog og koordinering 

Mads Lindstrøm oplever, hvordan naturen på terrænerne har udviklet sig gennem årene.

Det samme gør projektleder Mikkel Lehm Nielsen, der har ansvaret for Kulsbjerg, Næstved og Antvorskov.

- Det har udviklet sig meget over tid, synes jeg. Vi kan se den mo­saiknatur, der er kommet – den mangfoldighed i habitater, som jo er grundlaget for, at svampe, insekter og andre dyr kan indfinde sig.

Bag udviklingen ligger kontinuerlig planlægning, dialog og ikke mindst forventningsafstemning.

Forud for et nyt projekt mødes Mikkel Lehm Nielsen eller Mads Lindstrøm – alt efter hvilket terræn det drejer sig om – derfor altid med Peter Hagdrup, skovrider i forsvaret, og en forsvarsrepræsentant for soldaterne med ansvar for øvelser og uddannelse.

- Og så går vi ud og prøver at planlægge og sige, hvad fa’en kan vi egentlig gøre her, for at alle ligesom får deres mål opfyldt? fortæller Mads Lindstrøm.

Valg af metode og udstyr bliver også vendt naturfagfolkene imellem.

Forventningsafstemning kan sagtens udfordre, men ikke mere, end at man skal blive enige om, hvad der vægter højest, har Mads Lindstrøm erfaret.

- Men det er mere, at man måske også lige vender sig rundt og siger: Det er fint nok, vi kan sagtens lave noget derovre, men der er ret stor naturværdi. Kan vi ikke lige dreje 180 grader og sige, hvad med herov­re? Det finder man ret hurtigt ud af, siger han og understreger, at når en opgave er forbundet med en dispensation, foregår diverse tiltag også inden for dispensatio­nens rammer.

Ottes års samarbejde og kendskab bi­drager også til de forskellige processer, pointerer Mikkel Lehm Nielsen. Og så er opgavebeskrivelserne heller ikke mejslet i granit, påpeger Mads Lindstrøm.

- Der er næsten altid plads til at korrigere opgaverne undervejs i udførelsen.

^{Mads Lindstrøm (tv.) og Mikkel Lehm Nielsen (th.). 
Foto: Privat}

Andre løsninger

Nogle af de løsninger, der bliver valgt, ville man sjældent eller aldrig vælge i klassisk naturpleje eller skovbrug, beretter team­lederen.

- Der ville man tænke, hvorfor pokker skal man gøre det, for det giver ikke nogen mening.

Men det gør det så alligevel, fortsætter han, fordi forsvarets arealer jo først og fremmest skal indrettes efter den uddan­nelse og de øvelser, som soldaterne skal igennem.

- Så det er en anden måde at tænke på, og vi bliver også nødt til at bruge noget ekstra tid og kræfter på at lave det lidt lækkert til dem, forklarer Mads Lindstrøm og kommer med et eksempel:

En skov med store træer og en masse underbeplantning, som man normalt ikke ville røre, men hvor soldaterne fx har brug for mere bar jord under kronedækket.

- Her skal vi ligesom prøve at hive de mindre træer og buske op, så genskydnin­gen bliver udskudt så lang tid som muligt. Hvis der fx knuses, vil det hurtigt skyde op igen – og det vil medføre en årlig vedlige­holdelsesopgave med genknusning, som er omkostningsfuld for forsvaret.

Planer og udvikling 

Naturens udvikling på forsvarets arealer kan tilskrives en stribe af tiltag, fortæller Mikkel Lehm Nielsen og Mads Lindstrøm.

Mere træ bliver ladt tilbage og giver dermed mere dødt ved og flere skjuleste­der. Vandhuller og opstemninger, der får vandet til at flyde ud i terrænet, skaber hydrologi og vådområder.

Projektlederen og teamlederen nævner også veteranisering, store græssere, op­rensning af søer, afbrænding af arealer og kvasbunker til flora, fauna og vildtet.

Og så er der jo også forsvarets overord­nede drifts- og plejeplaner, hvor biologer er med til at synliggøre de steder, der har det største naturpotentiale.

Én ting er planer, en anden ting er, at de planlagte projekter også bliver udført, mener Mads Lindstrøm.

- Det er der, vi kan se udviklingen på terrænerne. Og det er dét, der er ret fedt.

Soldaternes egen gøren og laden skal også med i det samlede regnskab.

- Det er jo det, forsvaret er gode til. De moser rundt på arealerne, og deres køretøjer blotlægger jord, som laver spirebede. Det er til gavn for de ikke-konkurrencestærke arter, som typisk er mere interessante natur­mæssigt, og i de dybe kampvognsspor står der vand til gavn for blandt andet padderne og insekterne, siger Mikkel Lehm Nielsen, der får den sidste replik:

- Det er variation, der er på forsvarets arealer – variation i stor stil.