Hedeselskabets blåmuslinger har fået det røde Ø-mærke
Muslinger dyrket på net i Limfjorden af Blå Biomasse kan nu kaldes økologiske.
Fremover vil blåmuslinger fra Hedeselskabets forretning Blå Biomasse bære det røde Ø, som indikerer, at muslingerne er økologisk produceret i Danmark. Blå Biomasse har nemlig fået certificeret sine seks muslingeanlæg ved Jegindø og Venøsund i Limfjorden under den statskontrollerede økologiske ordning.
Da blåmuslingerne lever på net, hvor de selv sætter sig fast, og hverken skal fodres eller medicineres, var omlægningen til økologi oplagt. Processen handlede primært om tekniske detaljer – blandt andet en ny bundmaling til skib og hjælpefartøjer uden skadelig kemi samt skift til biologisk hydraulikolie. Fremover vil der desuden være årlige kontrolbesøg fra myndigheder og dyrlæge samt øget fokus på påvirkningen af omgivelserne, som anlæggene allerede lever op til.
Blåmuslingerne dyrkes på net som hænger i vandsøjlen, så man ikke skraber bunden ved høst.
Gode ved klima, miljø og sundhed
Med en produktionskapacitet på op til 8.000 tons årligt er Blå Biomasse blandt landets største producenter af blåmuslinger. Muslingerne vokser på net, hvilket betyder, at havbunden ikke skrabes ved høst. Produktionen leveres fersk til konsum, både til det danske marked og som eksport til udlandet – blandt andet Frankrig og Holland, hvor appetitten på blåmuslinger er stor.
Nu håber Hedeselskabet og Blå Biomasse, at økologi-certificeringen kan skabe fornyet interesse for blåmuslinger herhjemme. Blåmuslinger er nemlig en sund fødevare, rig på omega-3-fedtsyrer, proteiner, vitaminer og mineraler. Ifølge Den Store Klimadatabase, udgivet af Concito, er blåmuslinger med et klimaaftryk på blot 0,19 kg CO₂ pr. kilo blandt de mindst klimabelastende fødevarer – kun overgået af danskvand, postevand og knoldfennikel.
Muslinger har desuden den fordel, at de renser det vand, de lever i, ved at spise plankton og algevækst, som skyldes udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Hver musling kan filtrere 5-7 liter havvand i timen – og på Blå Biomasses net ved Jegindø og Oddesund lever mange millioner blåmuslinger.
Blå Biomasses høstfartøj har fået ny miljøvenlig bundmaling og bioolie i hudraulikken som en del af certificeringen til økologi.
Seneste nyt
Hedeselskabet køber 100 hektar ved Trige til nyt skov- og naturområde
Målet er at beskytte grundvandet, styrke naturen og skabe nye grønne oplevelser for borgere i området.
Hedeselskabet skærper fokus på energiproduktion og biogene ressourcer
Hedeselskabet styrker nu sit strategiske fokus på energiproduktion og den grønne omstilling i forbindelse med, at selskabet træder ud af Danish Bio Commodities (DBC), som er blevet opkøbt af den nordiske energikoncern St1 Biokraft.
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.Artikler og holdninger
Mølposen bugner af grønne tiltag
Den grønne trepart er måske den mest ambitiøse omlægning af det danske landskab i generationer. Men ambitioner alene planter ikke et træ eller genslynger en eneste å. Vi kender målene, og nu har vi brug for rammerne – og nogen skal trykke på startknappen.LEDER: Forandringer skabes ikke af regler alene
Det forpligter at have været med til at forme landskaber og udvikle løsninger på tidens store udfordringer, som Hedeselskabet og Dalgas har været med til siden 1866. Derfor skal vi også selv gå forrest og være villige til at forandre os.
Når skoven bliver våd, bliver naturen rigere
I de seneste år har Aage V. Jensen Naturfond arbejdet målrettet med at fjerne tidligere tiders dræn, grøfter og rør for at bringe vandet tilbage i skoven og det åbne land ved Søholt Storskov på Lolland.