'Der bliver nødt til at være nogen, der tager kampen'

Af Mette Meldgaard

’Skov- og landskabsingeniører er med til at løse verdens naturudfordringer.’

Denne del af studiebeskrivelsen af Skovskolens uddannelse til skov- og land­skabsingeniør (SLING) kan ikke være til at tage fejl af for kommende studerende. For Bjørk Maj Mostrup handler valget om studieretning da også helt bogstaveligt om at gøre en forskel.

- Jeg er præget hjemmefra i en vis for­stand. Én ting er, at jeg er vokset op midt i naturen (Dollerup Bakker ved Viborg, red.) og altid har sat utrolig stor pris på at opholde mig i naturen. Og så har jeg en far, der hele livet har arbejdet med miljø, som er noget, vi tit har snakket om ved middagsbordet derhjemme.

At kendskabet til og interessen for natu­ren er blevet vakt i barndommen, er Bjørk Maj Mostrup ikke alene om på studiet.

- Mange af os er opvokset i naturen. Så jeg tror, at man har lidt den her kærlighed til, at man vil sgu egentlig gerne hjælpe – og der bliver nødt til at være nogen, der tager kampen.

Og hvad er egentlig vigtigt?, spurgte hun sig selv, da hun blev ældre og stod over for valget af en videregående uddannelse.

- Og der tror jeg, at alt andet bliver se­kundært i forhold til vores klima- og bio­diversitetskriser, og hvordan vores miljø har det.

Der er et stykke vej fra den private adres­se og lejligheden på Amager til de skove, som den 26-årige SLING-studerende ar­bejder i forskellige steder på Sjælland. Men planterne på den sommerlige altan vidner om, at de bliver passet af grønne fingre.

Bjørk Maj Mostrup færdiggjorde i for­året sin praktikperiode hos Dalgas, hvor hun siden har været tilknyttet som studen­termedhjælper. Derfor har hun også for længst været på job i skoven, da vi mødes først på eftermiddagen.

^{Foto: Mette Meldgaard}

^{Foto: Lars Hestbæk}

Akademisk og praksisnært

Et sted i Aarhus svinger Frederik Josefsen malerpenslen. Nøglerne til lejligheden, hvor han har boet de sidste fire år, mens han har studeret på Skovskolen Djursland, skal snart afleveres.

Mens den hvide farve bliver fordelt på væggene, er det nuancerne i studiet, han fremhæver.

- Det er et studie, som måske gennem de sidste par år har været under sådan lidt en reformation, altså, har fulgt den natur­politiske dagsorden i Danmark. Historisk set var skov og landskab den uddannelse, man tog, hvis man gerne ville være skov­foged, og nu spænder naturforvaltningen jo bredere. Og for mit vedkommende har det aldrig nogensinde handlet om skov­dyrkning, men om at få nogle praktiske værktøjer til at lave natur.

SLING-uddannelsen er på samme tid akademisk og meget praksisnær.

- De værktøjer, vi får, det er dem, vi skal bruge til at komme ud at skabe noget konkret med. Og det er det, jeg brænder for, siger den 28-årige sydsjællænder, som tilbragte praktiktiden i Lille Vildmose, hvor han arbejdede med store dyr som elge, europæiske bisoner og kronhjorte.

På studiet er ekskursioner også en del af hverdagen, og som SLING-studerende bliver man på en eller anden måde mere handlekraftig i forhold til andre grønne uddannelser, mener Bjørk Maj Mostrup.

- Meget af det, vi skal ud at lave, er vi blevet introduceret for i praksis på skolen – og især jo også igennem praktikforløbet. Så man står ikke der og er bange for lige pludselig at handle. Man lærer egentlig, at hvis man ikke gør noget aktivt, så sker der jo ingenting.

Fra september er hun tilbage på Skov­skolen Nødebo for at tage hul på det sidste år som SLING’er.

^{Kollegiebyen er en del af Skovkolen i Nødebo. Foto: Martin Kunzendorf}

På beatet

Skovbrug og naturgenopretning er også et møde mellem traditioner, nye metoder og samfundsbehov.

På Skovskolen har Frederik Josefsen stif­tet bekendtskab med både den erfarne og den nye underviser, som også valgte at slå sig sammen. Og erfaringer og de nye tilgan­ge komplementerer hinanden, siger han.

- De to ting spiller rigtig godt op mod hinanden og giver en forståelse af, at det, vi har gjort de sidste 20 år, ikke nødvendigvis er det, vi skal fortsætte med. Selvfølgelig skal vi trække på erfaringer, men vi skal også være meget bevidste om, at naturen er dynamisk, og at den naturpolitiske scene ændrer sig. Og det, vi måske troede i går, er ikke det, vi ved i dag.

Han fremhæver også diversiteten blandt de studerende på Skovskolen i forhold til både alder og vidt forskellige baggrunde.

- Nogle er fuldstændigt målrettet på, at de gerne vil ud at lave noget godt tømmer, og andre er fuldstændigt målrettet på, at de gerne vil ud at arbejde på naturprojekter, siger han og fortsætter:

- Det kan jo give anledning til nogle faglige diskussioner, men det giver også anledning til, at man kan lære af hinan­den og har forståelse for de andre, så man ikke kun ser sig blind på det, man selv lige brænder for.

Da Bjørk Maj Mostrup havde udset sig den praktikplads, hun helst ville have, var hun bevidst om, at den kom med tradi­tionel skovdyrkning, fastforvaltning og muligheden for at komme tæt på en skov­fogeds hverdag.

Hos Dalgas i Region Østdanmark, der dækker Sjælland, øerne og Bornholm, blev hun en del af de syv skovfogeder, der hører til der.

- Jeg fik mulighed for at lære noget af dem alle sammen efter behov og derved få udvidet min horisont endnu mere og lære af deres erfaringer.

På studiet er hun også blevet undervist i jura, ledelse og økonomi. Det er kombi­nationer, der betyder, at man kan placere sig mange steder på arbejdsmarkedet, siger hun.

Det er ikke, fordi Bjørk Maj Mostrup så ikke vil være skovfoged:

– men at man også kan arbejde med le­delse, politisk og måske også mere globalt en dag i forhold til klima- og biodiversi­tetskriserne.

Job i vente

De to kriser er naturligvis også nærvæ­rende på Skovskolen. Det fylder et eller andet sted hele tiden, konstaterer Frederik Josefsen.

- Vi er jo alle sammen vældigt opdateret på, hvad der sker sådan rent nyhedsmæs­sigt i den grønne branche. Og vi er jo alle sammen bevidste om den situation, vi står i. Og det er noget, der hele tiden træk­kes paralleller til i undervisningen. Men vi er meget bevidste om, hvad det er for en situation og dagsorden, vi kommer ud i. Det synes jeg også kommer til udtryk i de opgaver, som folk har været ude at beskæftige sig med i praktikken, men også i de stillinger, som folk lander i.

Allestedsnærværende – i hvert fald in­den for den grønne dagsorden – er også den grønne trepart, som blev vedtaget, lige inden Bjørk Maj Mostrup skulle ud i praktik.

- Vi fik listet de grove træk op på ud­dannelsen. Vi holdt os også opdateret på forskellige medieplatforme og interes­serede os vældigt meget for det. Det er jo spændende og noget, der vedrører os. Vores kompetencer skal jo virkelig bruges til at realisere den grønne omstilling. Så det er klart, at det byder på mange flere jobmuligheder. Det er sådan lidt stilhed før storm-fornemmelsen. Jeg er spændt på, når jeg er færdiguddannet, hvad det så er for nogle muligheder, der står derude og banker på.

I den grønne branche tales der ligefrem om en vis form for jobgaranti.

Fra lejligheden i Aarhus har Frederik Josefsen blikket og ambitionerne rettet mod Lolland og sit nye job som natur-forvalter i Saksfjed Vildmark. For ham er det ikke mindre end et drømmejob.

Generelt har han også oplevet en stor interesse for de studerende på skolen i skoven.

- Det sidste års tid, men også længere, har der været en regulær charmeoffensiv fra mange forskellige instanser, der er kom­met forbi og gerne vil fortælle, hvad de laver, og hvor fedt det er, og om vi i øvrigt ikke lige havde lyst til at ringe, når vi er færdige. Så det har været fedt at mærke, at vi er ventet derude.

^{Andreas Møller, der læser til skov- og naturtekniker, i gang med faget træklatring.
Foto: Martin Kunzendorf}