Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord

Af Mette Meldgaard

I de kommende år vil en nyanlagt fredskov vokse sig til med søer og faciliteter som shelters, bålplads og naturlegeplads. En kælkebakke er allerede blevet anlagt med tanke på byens børn, barnlige sjæle og den nærliggende børnehave blot 15 meter væk.

Det er bynær natur og et rekreativt område for alle aldre med et konkret mål om at øge biodiversiteten. Arealet er som et blankt lærred, der skal fyldes ud, siger projektleder i HedeDanmark, Christian Ritz-Andersen, om at designe den nye skov. Han er særligt tilfreds med den store variation, det er lykkedes at skabe.

Variation er netop nøgleordet for valget af lige præcis dette design, fortæller Maya-Maria Madslund, miljøplanlægger i Guldborgsund Kommune. Samtidig bliver naturområdet en del af kommunens indsats for at blive CO2-neutral i 2050.

Første spadestik

I efteråret 2022 blev et stort forarbejde med gravemaskiner og bulldozere udført.

Fire søer og kælkebakken blev lavet i den forbindelse, ligesom en gammel mergelgrav blev udbedret, og der kom skik på forberedelserne til naturlegepladsen. Derudover blev marken pløjet, så jorden er bedre at arbejde med, når planterne sættes i foråret.

Skoven ses fra alle sider

En blandet løvskov kommer til at fylde en stor del af området. Særligt egetræer får plads, da arten trives alle steder. Der bliver også plantet nåletræer, men de fleste træer er hjemmehørende arter udvalgt efter jordbunden. Mellem træerne bliver der skabt rum og lysninger, som gør skoven mere interessant at færdes i.

- Det bliver en visuel oplevelse med mange sanseindtryk og optimale rammer for at øge biodiversiteten. Der kommer også bunker med kviste og grene samt stenbunker, siger Maya-Maria Madslund.

Udenom lægges en bræmme af græs, der gør det muligt at opleve skoven fra ydersiden sammen med det omkringliggende landskab. Vilde blomster i varierede højder blev sået på arealet sidste år, og det er håbet, at nogle af urterne vil blomstre igen på de ikke tilplantede græsbræmmer.

Søerne med og uden vand

Der er ingen garanti for, hvordan de fire søer udvikler sig, fortæller Christian Ritz-Andersen. Placeringerne er udvalgt efter gamle kort, hvor fagfolk som ham selv kan se, at der er fugtigt. Nyere luftfoto har desuden vist, at der har været fugtigt hen over året. Så der er en god chance for vand i søerne.

Det er dog ikke nødvendigvis en succes, hvis en sø er fyldt med vand hele året. Biodiversiteten må hellere variere med årstiderne og skabe afvekslende forhold for de flora og fauna, der skal være i søen.

Nyt og genbrug

Det er erfarne hænder, der skaber skoven ved Sakskøbing. Men det er sjældent, at Christian Ritz-Andersen og hans faste assistent Mathies Hansen har stået for et projekt, der rummer det hele. Kælkebakken skiller sig også ud.

- Kommunen havde en stor jordbunke liggende fra et andet naturprojekt, som vi fik lov til at arbejde med. Og vi har gjort os mange tanker om landskabet. Lolland er bare ekstremt fladt, og kælkebakken skulle indgå i landskabet så naturligt som muligt. Det skulle være en blød ændring i terrænet, og det er blevet rigtig godt.

Kreativiteten

Christian Ritz-Andersen lægger ikke skjul på betydningen af kreativitet.

- Det betyder alt. Der er ikke faste rammer, vi skal forholde os til, og vi kan se mulighederne.

- Vi har rigeligt med lige linjer i det danske landskab, hvor alt er lagt efter en lineal. Det kan vi bløde op, når vi laver en skov som her med mange bugtende linjer og den store variation inde i skoven.

Inkluderende skov og folkets sundhed

- Kommunen ønsker, at så mange borgere som muligt skal kunne få glæde af folkeskoven, siger Maya-Maria Madslund.

Derfor bliver der blandt andet sat handicapvenlige bænke op. Af andre tiltag er kommunen i gang med at undersøge muligheden for at anlægge ridestier med forbindelse til den nærliggende rideskole.

Fælles for alle er hensigten om at få en fysisk og mental god oplevelse.

- Det er en fordel for den generelle sundhed, hvis man bruger skoven. Og det vil kun højne sundheden blandt borgerne.

Reaktioner fra lokalsamfundet

Mange mennesker har været forbi og vist interesse for projektet, der løbende bliver omtalt i de lokale medier. Langt de fleste kommer med positive tilkendegivelser og glæder sig til at få mere natur inden for rækkevidde.

Men holdningen om, at der bliver taget god lollandsk produktionsjord ud, som man kunne dyrke afgrøder på, findes også.

- Typisk siger vi til kritikerne, at efter mange år med landbrugsjord, er det meget fint, at man lægger det tilbage til noget natur. Også fordi vi er tæt på byen, hvor det kan skabe noget værdi for mange mennesker, forklarer Christian Ritz-Andersen og tilføjer;

- Det kan selvfølgelig være svært at forestille sig, hvad det kan blive til, når det bare er en pløjemark, man ser.

To gange skov i Sakskøbing

I den vestlige del af byen er HedeDanmark også involveret i Klimaskovfondens første skovrejsningsprojekt, som ligger på den økologiske besøgsgård Saxenhøj, der er en del af Guldborgsund Handicaps beskæftigelsestilbud. Her kan brugerne på samme måde se frem til en varieret løvtræsskov med et skovbryn omkring.

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.