Naturen har førsteret i Danmarks første vildmark

Af Martin Kunzendorf
Foto: Martin Kunzendorf

Fra en af Lollands sydligste spidser stikker den flere kilometer lange Hyl­lekrog sin odde fem kilometer ud i Femern Bælt, som forsøger den at nå de hundredvis af vindmøller, der snurrer lige derude i havet.

Jeg har stillet mig op på det gamle Saksfjed-dige, der blev opført efter stormfloden i 1872 og siden har sikret områdets bønder et ekstra stykke landbrugsjord på det, der ellers var havbund.

Blandt andet det nærliggende Lungholm Gods. Nord for min udsigtspost stræk­ker godsets arealer sig, så langt øjet rækker. Eller rettere det, der indtil 1. januar 2023 var en del af Lungholms besiddelser.

For det ligner hverken brakmarker, dyrkede arealer eller landbrug længere. I stedet dukker et ubestemmeligt landskab op, præget af gulbrune sletter med højt græs, smalle hegn af gamle gran- og birketræer og enkelte græssende kreaturer.

I forgrunden står et par truttende traner og hviler ud i morgenlyset oven på en solid flyvetur over bæltet, inden deres tur nok fortsætter til ynglestederne i Sverige, medmindre de vælger at blive hængende her.

Jeg er taget til det næsten nyetablerede naturprojekt Saksfjed Vildmark på Sydlolland. 800 ha tidligere landbrugsjord, som er opkøbt af Hempel Fonden for entydigt at fokusere på at øge områdets biodiversitet.

I spidsen for Saksfjed Vildmark står biolog og projektchef Thor Hjarsen, som i årtier har kæmpet for en vildere natur i Danmark. Senest som biolog og rådgiver i Verdensnaturfonden og inden da blandt andet i Red Barnet og Miljøministeriet.

Sammen med sit lille team er han i dag rykket ind i Saksfjed-områdets oprindelige hyrdehus, der nu fungerer som både kontor og åbent eksternat for Vildmarkens team, forskere, studerende og andre, som måtte være interesserede i at dykke ned i det nyetablerede natureksperimentarium.

Denne aprildag er en delegation fra Dy­renes Beskyttelse kommet på besøg for at blive vist rundt og indført i projektets planer og ambitioner. VÆKST har fået lov til at gå med, og som en ganske effektiv forstyrrelse kredser den store havørneflok over os, der tidligere på morgenen har haft et festmåltid på et dådyrkadaver på kanten af Vildmarken.

Inden vi i samlet flok drager ud i land­skabet, opridser projektchefen Vildmar­kens visioner:

- Formålet er helt overordnet at opnå praktiske erfaringer med, hvordan vi i stor skala skaber mere vild natur i Danmark. Både i forhold til at lave biodiversitet på gamle produktionsarealer, at udvikle en best practise sammen med forskere og andre eksperter og at sætte yderligere fokus på formidlingen af rewilding.

Store planteædere skaber både natur og overraskende erkendelser

Bevæbnede med kameraer og kikkerter forlader vi hyrdehuset og bevæger os af­sted ind i den ene af områdets to indheg­ninger og får efter kort tid øje på en flok Exmoor-ponyer, som roligt og uforstyrret bevæger sig mod os.

Som noget af det allerførste har Hjarsen og hans team fået etableret 23 km hegn og introduceret flokke af helsårsgræssende dyr. I øjeblikket 54 Exmoor-ponyer og 140 Galloway-okser, som roligt vandrer omkring uden at værdige os et blik.

- De store planteædere skaber en vari­ation i landskabet, som vi mennesker slet ikke er i stand til, fortæller Thor Hjarsen og udpeger en række dybe skrabehuller i jorden, som Galloway-flokkens tyre står bag. Skrabehullerne kan blive til levesteder for særlige plantearter, insekter og smådyr.

Dyrenes lort skaber liv for et mylder af bakterier, møgbiller og andre insekter, samtidig med at de gumler løs af den tykke førne, træer og buske.

Ud over hegnet, en række vandautomater og faste dyrelægetilsyn passer dyrene sig selv hele året og kan gøre og spise, hvad de vil.

Den førende Exmoor-hoppe leder op­mærksomt flokken afsted, skarpt overvåget af førerhingsten, efterfulgt af et par yngre lømler, inden bagtroppen af hopper dovent passerer os.

I det år hvor dyrene har udfoldet sig på Saksfjeds flade arealer, har Thor Hjarsen fået en langt dybere indsigt i flokkenes ad­færd. Han kalder det ligefrem en personlig åbenbaring:

- Det er gået op for mig, hvor kompliceret en familie- og flokstruktur heste har, når de får lov til at udfolde den.

Det samme gælder for køerne, som trods et endnu mere afdæmpet temperament også har overrasket den erfarne biolog. I efteråret fandt han til sin store forundring en gruppe af stedets Galloway-kvæg med hovederne dybt begravet i nogle slåenbuske.

- Da jeg gik tættere på for at se, hvad de lavede, stod de gudhjælpemig og nippede slåenbær af grenene, smiler han og fortsætter.

- Jeg tror ikke, vi skal tillægge dem men­neskelige følelser, men tænk en gang en bredde i sanselige følelse, som sådan nogle dyr får, når de får lov til at spise, hvad de har lyst til.

Fremtidens natur kan ligne fortidens 

Med jævnlige mellemrum dukker havør­nene op mellem os og den knaldblå april­himmel, og da hesteflokken forsvinder ind i skovbrynet, fortsætter vi turen gennem området.

Ved den nærliggende Lungholm Sø græsser en gruppe Galloway-køer langs bredden, mens traner, rødben, hættemåger og mange andre fugle dukker op i vores kikkerter.

I et område tæt ved diget står en lille gruppe spredte birketræer i et vådområde, der tydeligvis ikke har været dyrket længe.

- Vi har nogle lommer hernede, hvor naturen har udviklet sig over 50 år, og som kan give os en indikation på, hvordan her kunne blive, fortæller projektchefen.

Via dronefotos og kunstig intelligens har hans team eksperimenteret med at visua­lisere, hvordan landskabet på sigt kunne udvikle sig, ved at tage afsæt i projektets foreløbige planer.

Den digitale spåkugle viser et landskab med en blanding af busksteppe, våde enge og spredte træer og buske.

- Det var måske også sådan, naturen så ud i Danmark engang. Landskabet har i hvert fald set helt anderledes ud end det, vi kender i dag, hvor det er bygget ind i kasser og klodser med firkantede marker og skove.

- Det kan man tillade sig at ønske, når man har så stort et sammenhængende are­al, som vi har her, siger han.

Processer frem for resultater

- Vi er slet ikke nået til den tilstand endnu, og området er jo på ingen måde en vild­mark i dag. Men vi vil gerne gøre naturen vildere ved at slippe den løs. Vi kan ikke slippe den helt, men et godt stykke kan vi, siger han.

Thor Hjarsen understreger samtidig, at teamet ikke arbejder hen imod bestemte resultater.

- I rewilding ser man ikke på resultaterne, men i højere grad på processerne. Derfor er der heller ikke et endemål for projekter som vores. Det er ikke en bestemt natur, vi vil skabe. Til gengæld ser vi, hvordan de vilde processer udfolder sig på både stor og lille skala for fugle, sommerfugle og vilde bier.

Og tiden kalder på nye tilgange og indsigt i at genskabe en vildere natur.

- Vi har haft naturbeskyttelse i mere end 40 år, men det har ikke virket. Vi kan ikke løse naturens udfordringer ved at grave vandhuller. Der skal mere til, konstaterer han og forklarer, at det handler om store, sammenhængende arealer, store græssende dyr – og så spiller vandets frie bevægelig­hed også en hovedrolle.

Derfor er teamet i gang med at forbere­de en grundig projektering af, hvilke dræn og grøblerender (afvandingsgrøfter) der fremover skal lukkes hernede for at sikre flere levesteder til blandt andet padder og vandinsekter.

Men den slags indebærer samtidig et stort ansvar, siger biologen.

- Som lodsejere har vi pligt til at bortlede vand fra naboerne, så deres ejendomme ikke bliver oversvømmet. Så vi skal lukke for de rigtige dræn.

Dog er afvandingen allerede tilstoppet flere steder, efter at landbrugsdriften er ophørt. Derfor forventer Saksfjed-folkene også, at der automatisk vil opstå mere vand på arealerne, allerede inden de planlagte ændringer af drænene sættes i gang.

Lovgivning modarbejder naturen

Jeg spørger Thor Hjarsen, hvad der har overrasket ham mest hernede siden pro­jektets start.

- Det er kommet bag på mig, hvor let det er, siger han med et underfundigt smil.

Foruden udsætningen af kvæg og heste er der i projektets korte løbetid blevet lan­ceret websitet vildmarken.dk, der formidler processerne, opdagelserne og erfaringerne, og endelig er der blevet etableret mere end 100 plots og prøvefelter rundt på arealerne, hvor der forskes i biodiversitet og effekten af rewilding.

I perioden er der blevet observeret en lang række sjældne arter med kongeørn, od­der og den sjældne blåvingede ørkengræs­hoppe som de mest prominente. Desuden eksploderede udbredelsen af den smukke plante soløje-alant sidste år.

Det, som til gengæld er svært, er at få lov til at lave ambitiøs natur på et område, der tidligere har været benyttet til landbrugs­drift, forklarer projektchefen.

Selvom området både er udpeget som Natura 2000, er landskabsfredet og rum­mer § 3-beskyttelse, har det vist sig at være bøvlet at lave vild natur hernede, forklarer Thor Hjarsen.

- Udfordringen er, at arealerne også er omfattet af produktionslovgivning for land- og skovbrug. Selvom området aldrig mere bliver et produktionsområde, skal Saksfjed-folkene alligevel indhente til-ladelser til fx at vådlægge fredskov, selvom skoven også er registreret som § 3-mose og har været drænet hårdt.

En problematik, som Hjarsen ser over hele landet.

- Der er så mange herhjemme, der ger­ne vil gøre noget godt for naturen. Land­mænd, som vil omlægge deres arealer til natur, godser, der vil lave naturturisme og højkvalitetskød, og mange andre gode viljer.

- Men når de løber ind i lovgivningen, hører jeg, at så går gassen ofte af ballonen, siger han.

Derfor påpeger Thor Hjarsen, at en mu­lighed kunne være, at man sidestillet med by- og landzoner også opretter dedikerede naturzoner rundt i Danmark, hvor lovgiv­ningen specifikt retter sig mod at skabe bedre vilkår for naturen.

- Og man kunne passende starte med Natura 2000-områderne, siger han.

Kun fokus på biodiversitet

Mens den nuværende lovgivning kan give udfordringer for ambitiøse naturprojekter, oplever projektet til gengæld stor opbak­ning lokalt. Både i kommunen og blandt befolkningen og områdets mange sommer­husejere. Til trods for at projektet ikke tager udgangspunkt i menneskelige behov.

Ud over et naturcenter og 16 klaplåger ind til Vildmarken er her ingen publikums­faciliteter. Det er helt bevidst og følges op med et totalt forbud mod hunde på are­alerne.

- Men samtidigt inviterer vi gæster indenfor, både på egen hånd til fods og på guidede ture. Men det er altså naturen, der har førsteretten.

Fondens formål med at have investeret i området er entydigt at skabe plads til bio­diversitet frem for friluftsliv, understreger biologen.

- Det vil sige, at vi vil yde en maksimal indsats for de arter, der er her, og som på sigt kan komme. Vi kommer også til løbende at justere vandrestier for at tage hensyn til den frie dynamik for biodiversiteten.

Dertil ser Thor Hjarsen også et behov for at udvikle nye former for naturformidling. Baggrunden er, desværre, biodiversitetens fortsatte tilbagegang også i Danmark, uanset at vi har mere organiseret naturformidling end nogensinde.

- Jeg ser i dag desværre ikke meget evidens for, at der er en sammenhæng mellem beskyt­telse af natur og formidling af natur. Så er det blot noget, vi har gået og fortalt hinanden? Det vil vi også udvikle og se nærmere på. Kan det gøres anderledes og med større effekt?

Efter en flot tur og fremvisning af projek­tet, som hele selskabet er imponeret af, er vi tilbage ved hyrdehuset, hvor Thor Hjarsen åbner op for, at flere lignende projekter kan være undervejs.

Han ser for sig, at vildmarks-begrebet kan blive en ny standard for vild natur i Danmark.

- Kunne man forestille sig, at der om en årrække var flere Vildmarker i Danmark? Det ville være lidt fedt, afslutter han.