I 2026 markerer vi 160-året for stiftelsen af Hedeselskabet i Aarhus den 28. marts 1866
Artikler
Heden var alt andet end menneskefjendsk
Det er 160 år siden, at E.M. Dalgas og en flok driftige herrer lagde an til en gigantisk omkalfatring af de danske heder – for at vinde land til kongeriget og for at højne levestandarden for den armodige befolkning på de ugæstfri heder.
Q&A: Dalgas' fundament har båret Hedeselskabet i 160 år
160 år må siges at være en ganske moden alder. Ikke desto mindre er 2026 året, hvor Hedeselskabet kan fejre endnu en markant milepæl. Men hvordan er det som organisation lykkedes at eksistere i så mange år? Og på baggrund af så forskellige tidsperioder?
Skynd dig, kom, om føje år ...
Kunstudstilling med billeder fra heden er med til at markere Hedeselskabets 160-års jubilæum. Museet for Guldalderkunst åbner dørene på årsdagen for stiftelsen af selskabet.
LEDER: 160 år i samfundets tjeneste
Hedeselskabet markerer i år et historisk jubilæum, og vores formål og historie gør os til en uafhængig og fagligt stærk aktør. Vi går ind i fremtiden med stærke forudsætninger – og foran os ligger en meget stor og kompleks samfundsopgave.
VÆKST og forsider 2016-2026
Vær med til at kåre den bedste magasinforside gennem de sidste 10 år.
I 1879 udgav Hedeselskabet det allerførste tidsskrift, som i 1984 skiftede navn til VÆKST. I dag har vi desuden ændret tidsskrift til magasin.
Det er blevet til mange publikationer og dermed mange forsider gennem årene, og i forbindelse med Hedeselskabets 160-års jubilæum vil vi gerne involvere dig i et lille udsnit af dem. Det gælder forsiderne fra 2016-2026. Forsiderne i 2026 kommer løbende med, og afstemningen løber året ud.
Hvad mener du, er den bedste og flotteste forside gennem de sidste 10 år?
En lang historie - kort fortalt
Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn: Det danske Hedeselskab.
Siden da har selskabet udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og er i dag en af de førende virksomheder på natur-, miljø- og energiområdet i Danmark og internationalt.
Hedeselskabets rødder strækker sig tilbage til en brydningstid med mange nye tanker, et stærkt engagement i samfundet og en betydelig udvikling af viden og teknologi.
I Hedeselskabet er vi stolte over selskabets historie og står ved de værdier, der dannede udgangspunkt for etableringen af selskabet for 160 år siden, og vi vil fortsætte selskabets udvikling i den samme ånd.
Søskendeflokken Dalgas
Enrico Mylius var ud af en søskendeflok på seks, som alle blev født i Italien. Deres liv gik i forskellige retninger, men de havde også mange fællestræk: - Det var en sjælden Samling af prægtige unge Mennesker;
hjærtensgode, fine, dannede og usædvanlig dygtige, skriver Rigmor Bendix i bogen ’Carlo Dalgas – hans liv og kunst’. Læs om Carlo, Ernesto, Susette, Dagmar og Carolina.
Kunstudstilling på Museet for Guldalderkunst
Kunstudstilling med billeder fra heden er med til at markere Hedeselskabets 160-års jubilæum. Museet for Guldalderkunst åbner dørene på årsdagen for stiftelsen af selskabet.
Åbningsreception
Lørdag den 28. marts 2026 kl. 12.00-15.00
Hedeselskabet og Toldboden inviterer medlemmer af Hedeselskabet til åbningen af udstillingen, der åbnes af formand for Hedeselskabets repræsentantskab Janus Skak Olufsen.
Besøg udstillingen
Museet for Guldalderkunst
Toldboden
Havnegade, 7620 Lemvig
Udstillingen er åben fra den 28. marts 2026 til uge 42.
Medlemmer af Hedeselskabet får gratis adgang til udstillingen hele sæsonen.