Leder: Velfærd og sikkerhed trumfer natur og miljø

Skruer vi tiden blot et års tid tilbage, var naturen på alles læber – aftalen om den grønne trepart var netop gjort klar til den politiske godken­delse, og vi kunne næsten ikke se himlen for alle de træer, der skulle rejses. Vi kunne se frem til verdens første CO2-afgift på udledninger fra husdyr og en indfrielse af 2030-klimamålet samt langt bedre vilkår for natur, drikkevand, biodiversitet og ikke mindst vandmiljøet. For det, der i begyndelsen var en klimaaftale, havde forvandlet sig til også – og måske i højere grad – at være en kvælstofaftale.

I dag er verden anderledes. Vi har i skrivende stund en lang række velfærds- og sikkerhedskriser. Den aktuelle geopolitiske situation ændrer sig fra dag til dag med den ene markante overskrift efter den anden, der straks rydder fladen. Det kan være svært for det enkelte menneske at rumme og følge med. Og det samme gælder for naturen.

For naturen har det jo fortsat skidt – hvad enten vi har toldkrig med USA, eller om Rusland fortsat bomber løs i Ukraine. Men at slække på kravene til erhvervslivet og sætte miljøet på hold, fordi vi har behov for at øge konkurrencekraften, som blandt andet EU har gjort med Omni­bus-forslaget, risikerer at udvande bæredygtighedsrapporteringen og forsinke den grønne omstilling.

Alt for mange er trygge ved guld, gods og mammon, og alt for få vil ofre noget. Fortsætter den indstilling, må økonomisk tryghed nødvendig­vis blive en falsk tryghed, i takt med at naturen løber tør for livsnødven­dige ressourcer.

Vi skal kunne insistere på fortsat at stille grønne krav til vores politike­re, også selvom andre store kriser presser sig på. Vi så under coronakrisen, at vi godt kunne finde de nødvendige midler, og forsvaret fik vi også fun­det midler til i milliardklassen. Og hvad vigtigere er – handling. Men når talen falder på naturen, er der mere tale end handling. Det er ikke, fordi vi ikke ved, hvad der skal til. Det er mere, som om naturen til enhver tid må vige for menneskets velfærd. Det er i sig selv selvmodsigende.

For når naturen har det skidt, får mennesket det endnu værre – på sigt. Lad os sammen løsne den politiske håndbremse og sætte gang i handlingen. Ikke mere snakkeklub og udskydelser. Naturen fortjener, at vi genopretter. Nu!