Energi Viborg og Hedeselskabet indgår aftale om stort skov- og naturprojekt
Natur, miljø og klima i Viborg bliver tilgodeset - både over og under jorden. Det står klart med en ny aftale om et skov- og naturprojekt mellem Energi Viborg og Hedeselskabet. Projektet skal udmønte sig i to områder på flere hundrede hektar, hvor der i de kommende år skal rejses skov og skabes naturarealer, der vil tilgodese dyre- og planteliv, binde CO2 og beskytte grundvandet.
Energi Viborg er et lokalt forankret forsyningsselskab, der blandt andet sørger for rent drikkevand til boliger, virksomheder og institutioner i Viborg og omegn. Grundvandsbeskyttelse har i mange år været et indsatsområde i Energi Viborg, og med den nye aftale om plantning af træer og udvikling af nye naturområder tager vandselskabet endnu et stort skridt i arbejdet med at sikre rent drikkevand i fremtiden. Skove er gode til at beskytte grundvandet, blandt andet fordi de kan drives uden brug af pesticider og gødning.
Hedeselskabet er blandt Danmarks største skovejere og skovforvaltere og ønsker at bidrage til, at aftalen om den grønne trepart gennemføres, og at der dermed rejses 250.000 ha mere skov i Danmark frem mod 2045. Samtidig ønsker organisationen at bidrage til mangfoldigheden af liv i naturen, og derfor vil der i projektet også blive skabt områder med fokus på naturværdier.
"Sammen ønsker Energi Viborg og Hedeselskabet at tage ansvar for samfundets interesser i form af rent drikkevand, skove til produktion af træmaterialer, CO2-binding og rekreation samt naturområder til understøttelse af biodiversitet. Derfor er vi glade for at kunne tage hul på dette store projekt, der vil komme lokalsamfundet til gode på disse områder
fælles udtalelse fra vandchef hos Energi Viborg Flemming Hermann og Hedeselskabets adm. direktør Torben Friis Lange
De to selskaber har som ambition at vise, hvordan offentlig-private samarbejder kan skabe forandringer i retning af en fremtid i bedre naturlig balance.
Seneste nyt
Hedeselskabet skærper fokus på energiproduktion og biogene ressourcer
Hedeselskabet styrker nu sit strategiske fokus på energiproduktion og den grønne omstilling i forbindelse med, at selskabet træder ud af Danish Bio Commodities (DBC), som er blevet opkøbt af den nordiske energikoncern St1 Biokraft.
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.Artikler og holdninger
- Det betyder meget, at man accepterer naturen, som den er
Vi skal som samfund passe på med ikke at blive for sort-hvide i vores syn på - og ageren i - naturen. Det mener naturobservatør, kunster og forfatter, Jens Gregersen, der snart har boet på den fredede ø Vorsø i 45 år.
Jordens ve og vel er i højsædet på Spaanbrogård
På en gammel gård på Fyn udlever to unge agronomer, Sif Thieme og Andreas Dalland, drømmen om at dyrke jorden efter økologiske og regenerative principper.
Er der penge i skovdrift og skov?
For bare 20 år siden var svaret til ovenstående et rungende NEJ. Men verden har ændret sig siden – og det gælder også træverdenen.