Bevar de naturlige levesteder
Midtjysk Jagthunde Klub er en aktiv medspiller i projektet ’Mere Natur i Agerlandskabet’, der er et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive og Viborg Kommune. Hedeselskabet har med en uddeling fra medlemspuljen støttet et delprojekt, der har til formål at bevare de naturlige levesteder for blandt andet insekter, lærker, viber, agerhøns og harer.
Mange af de marginale arealer, som landmænd i dag sætter ploven i, er ikke rentable at dyrke bl.a. på grund af høje omkostninger til brændstof, gødning og sprøjtning.
’Mere Natur i Agerlandet’ er nok et af de mest ambitiøse naturprojekter, Midtjysk Jagthunde Klub har kastet sig ud i, og det kan kun lade sig gøre, fordi så mange landmænd har tilmeldt sig projektet. De er yderst velvillige over for at bidrage til en øget indsats for agerlandsnaturen.
Mange interessenter i projektet
Delprojektet gennemføres i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, mere end 30 lodsejer og et tilsvarende antal indirekte, grundet arealer, som støder op til - eller fletter sig ind i - projektområderne. Mere end 5.000 ha vil på denne måde indgå i projektet. Flere lodsejere vil komme til næste år.
De konkrete tiltag er blandt andet følgende:
- Der laves et naturtjek på forskellige landbrugsbedrifter. Dvs. der laves en liste over de naturværdier og levesteder for agerlandsfaunaen, som findes på den pågældende bedrift.
- På hvert sted udvælges eksempler på ”den lille natur”, som er særlig værdifuld. Det kan være en markvej, et krat, et vandhul, et gammelt markdige o. lign.
- Der foretages pleje og/eller forbedringer af de pågældende naturarealer- og typer. Der kan være tale om pleje af træer og buske, fjernelse af uønsket græsvegetation og plantning af nye buske.
Formidlingen af hvilke naturarealer- og typer, der er vigtige af passe på, sker via korte videoklip, der gøres tilgængelige på forskellige medier, markvandringer, deltagelse i naturevents mm.
’Mere Natur i Agerlandet’ gennemføres i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Velas, Fjordland og Innovantionscenter for Økologisk Landbrug og løber frem til og med 2026.
Hvad bidrager projektet med?
- Landmanden får vigtig viden om ejendommens naturværdier.
- Jagthundeklubben får mulighed for at formidle en viden om vigtigheden af at passe på agerlandsnaturen i almindelighed og agerhønen i særdeleshed.
- Lokalbefolkningen, skolebørn mm. får mulighed for at erhverve viden om, hvordan vi øger biodiversiteten i agerlandet, samt glæde og stolthed over at have været med til en praktisk indsats.
Seneste nyt
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.
Hedeselskabet fylder 160 år
Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet en forårsdag i centrum af Aarhus. Gennem resten af 2026 markerer Hedeselskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet.Artikler og holdninger
Diplomati og grønne forhandlinger i The Big Apple
Faglige kompetencer og internationale samarbejdsrelationer er inkluderet i et praktikophold hos Danmarks faste FN-mission i New York. For Emma Thomsen har det også været en personlig rejse.
'Der er en helt anden mængde af liv her'
I en af Sloveniens mange naturparker er to danske studerende i praktik som en del af deres uddannelse til skov- og landskabsingeniør. Her oplever de en bedre balance mellem mennesker og naturen, hvor også bjørnen, ulven og lossen lever.
Mellemamerikansk agroøkologi og bæredygtighed
Hvordan kan den bæredygtige udvikling af landbrugssystemer forbedres? Og kan vi lære af traditioner fjernt fra vores egen kultur? Ida Brix Lassen tog sit speciale under armen og rejste til Guatemala for at studere landbrugssystemet milpa.