Havet kræver handling – ikke flere data

Desværre er viljen til forandring og handling minimal. Det er i hvert fald den følelse, man sidder tilbage med når man forsøger at bidrage til løsningsmodeller og opfordrer til handling her og nu. Her møder man en mur af krav om data. Det er i sig selv meget fornuftigt, for vi skal jo ikke springe hovedkulds ud i forsøg med vores natur og miljø. Men selv når der forelægger mangeårige datakilder, så er der hele tiden krav om flere data og yderligere undersøgelser. Det betyder, at der ikke sker noget, og vi fastholder havmiljøet i status quo – i bedste fald.

I de indre farvande er kun 5 ud af 109 områder i det, der kaldes god økologisk tilstand. Det ligner en umulig opgave, på trods af der er mange gode løsninger lige for hånden, der vil kunne ændre dette billede på kort sigt. Der er mange marine virkemidler, som med Miljøstyrelsens egne ord tilbage i 2020 har vist ”tilstrækkeligt fagligt velunderbyggede og derfor egnede til videre anvendelse”, men som desværre er strandet i ingenmandsland, nemlig ålegræs, tang og brugen af naturens eget renseanlæg – muslingen.

Utallige undersøgelser viser, at muslingen kan rense de indre farvande for store dele af de næringsstoffer, der skader livet i havet, og ikke kun det – muslinger kan også være en naturlig løsning til at fjerne den ophobede mængde næringsstoffer i havet, som jo ikke forsvinder ved at man lukker for kilden til udvaskningen og så kan muslingen være med til at genskabe økosystemer under havoverfladen.

Kombineres de marine virkemidler med en reduktion i udledningen af næringsstoffer er dette en meget effektiv cocktail.

Men nej. Det er ikke en løsning, man ønsker – i hvert fald ikke før der er lavet mange flere undersøgelser.

Miljøministeren er passiv

Og nu kan man så læse, at vores egen miljøminister ikke ønsker at stemme om de nye EU krav, der skal sikre beskyttelsen af vores havmiljø, herunder havbunden. Ikke uden flere undersøgelser.

Jeg er ked af at skulle være den, der skal fortælle ministeren, at ”Kejseren ikke har noget tøj på”. Havet kan ikke vente på flere undersøgelser. Der skal handling til – og nu. Det er i mange tilfælde måske allerede for sent.

Med FN’s vedtagelse af den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav her i weekenden udstilles ministerens udmelding yderligere. Selvom den endelige ordlyd endnu ikke er klar, er det meget stærkt signal fra verden omkring os om, at handling er påkrævet nu.

Som minimum må vi kræve, at det private erhvervsliv, som forsøger at finde metoder til at løse problemerne, ikke bliver stoppet på grund krav om yderligere data. Når en metode er testet og undersøgt gennem en årrække, og resultaterne er entydige, så bør myndighederne ikke stå i vejen, men derimod indbyde til handling. Det kunne vi, da det handlede om Corona, men der var det jo også menneskeliv, der var på spil og ikke noget så kedeligt som miljø og naturen.

Som professor i havmiljø ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, så rigtig siger det til Altinget den 3. marts: ”.. med den her tilgang sætter Danmark sig bare på hegnet og forsøger at udskyde diskussionen endnu en gang.” Og det er netop der, vi ender. Ingen handling, ingen løsning og uden for indflydelse i EU. Og med miljøet som taberen, mens vi venter på flere data.

Det er miljøet ikke tjent med.