'En biodiversitetslov skal forpligte politisk handling, der giver naturen mulighed for at komme sig'

Når jeg tænker tilbage på de gode minder i min barndom, er det særligt naturoplevelser, som kommer frem. De sommerdage, jeg brugte på at hive blæretang op af havet og se mylderet af liv kravle og springe. Søndagene med vores far, hvor vi fiskede ved kysten og i søer og kom hjem med fisk, som vi rensede og spiste. De sommerdage, hvor jeg selv cyklede ud til søerne og lå hele dagen i insektmylderet med min fiskestang og ventede på at mærke, at der var bid.

Desværre er det ikke den barndomsnatur, som mine børn oplever, og nok heller ikke den, mine kommende børnebørn vil opleve. For det er i alt for mange år gået den forkerte vej. Vi har inddæmmet, fjernet, forurenet og udnyttet, i sådan en grad at Danmark nu har en kedelig verdensrekord, hvor kun knap 2 % af vores land og havarealer er beskyttet natur. Det giver mig ondt i maven og gør mig rigtig ked af det.

Men vigtigheden af at beskytte og genoprette naturen handler ikke kun om at skabe gode barndomsminder. Det handler om at beskytte vores fremtid.

Jeg tror, at det for sent er gået op for os, hvor dybt afhængige vi mennesker er af naturen. Velfungerende økosystemer er grundlaget for vores liv og fremtid. Det er stabile kredsløb i naturen, som sørger for, at vi har sunde jorde og fjorde, rent drikkevand, ren luft og mad. Det er biodiverse landskaber, som beskytter os mod klimaforandringer og giver os modstandsdygtighed mod en ubalance af skadedyr, som kan ødelægge fødevarer og tømmer. Det er biodiversitet, som sikrer et insektmylder af bestøvere, som er nødvendigt for vores landbrug og fødevareproduktion.

EU-Kommissionen har vurderet, at fordelene ved naturgenopretning er mindst otte gange større end omkostningerne. For hver euro investeret er der en gevinst på 8-38 euro i form af økosystemtjenester. Omkostningerne ved at gennemføre naturgenopretningsforordningen, som den oprindeligt blev lagt frem, blev anslået til 5,8 mia. euro per år frem mod 2050, men fortjenesten ved at genoprette økosystemerne ville være 84-144 mia. euro per år.

Det er de rå tal med menneskets behov i fokus. Men lægger vi egennytten til side et øjeblik, så vil jeg gerne slå et slag for den tanke, at vi ikke må glemme, at mennesket ikke er den eneste art på denne jord med ret til levesteder og liv.

Danmark har en kedelig verdensrekord, men artstilbagegangen og ødelæggelsen af levesteder er global. Derfor er det også en international opgave at få det vendt. Med Kumming-Montreal-aftalen i 2022 blev vi i FN enige om at beskytte den globale biodiversitet og forpligtede os blandt andet til at arbejde for mindst 30 % beskyttet natur (heraf 10 % strengt beskyttet) i 2030.

At genoprette den danske natur fra knap 2 % til 30 % beskyttet natur af høj kvalitet er ikke en lille opgave. Alligevel er det SF’s politik, for det er dét, som er nødvendigt. Den grønne trepart udtager landbrugsarealer med det formål at stoppe næringsstofforureningen af vores vandmiljø og klimaforureningen fra vores lavbundsjorde. Men aftalen, som den er nu, gør ikke i sig selv meget for biodiversiteten, om end det glæder mig, at mange af de lokale grønne treparter har taget udfordringen op og søger at gøre en biodiversitetsindsats samtidig.

Derfor skal vi have en biodiversitetslov, hvor mål og midler peger i den samme retning og gør det attraktivt at tage vare på naturen. En lov, hvor vi forpligter politisk handling, der giver naturen mulighed for at komme sig. De politiske forhandlinger og kampe om at sikre den danske natur udestår stadig, og jeg vil kæmpe videre.

^{Foto: Privat}