
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema.

Christian Bogh
Resultatet har været forvirring, usikkerhed og en voksende mistillid til Landbrugsstyrelsens administration. Det har betydet en væsentlig nedgang i antallet af ansøgere og derved også nedgang i tilplantede arealer, hvilket igen betyder mindre skovrejsning i Danmark. I 2020 var antallet af ansøgninger således 479 mod kun 381 året efter (2021). I år er tallet faldet drastisk til kun 183 – altså mere end en halvering.
En af grundene er Landsbrugsstyrelsens seneste ændring i administrationsmetoden i september 2022. Her indførte man en slags forhåndsgodkendelse af alle ansøgninger, hvor Landbrugsstyrelsen ikke foretager en fyldestgørende sagsbehandling, før der gives tilsagn. Det betyder på kort sigt, at Landbrugsstyrelsen vil lykkedes med at nedbringe deres sagsbehandlingstid på ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning, men desværre så har Landbrugsstyrelsen på denne måde skubbet ansvaret (også det økonomiske) over på lodsejeren og konsulenten. For når Landbrugsstyrelsen kommer forbi for at kontrollere, om projektet lever op til deres fortolkning af tilskudsordningen, så er planterne i jorden, og pengene er brugt. Et eventuelt afslag vil dermed skabe en økonomisk udfordring for både lodsejer og konsulent.
Idet konsulenten med sin faglighed rådgiver lodsejeren professionelt, burde det i princippet ikke udgøre en mærkbar risiko, men arbejdet med Landbrugsstyrelsen viser desværre med al erfaring, at der ikke er nogen sikkerhed for, hvilken fortolkning der anvendes. Og den nye administrationsmetode blev tillige implementeret få uger før ansøgningsfristen udløb den 30. september 2022, hvorfor en lang række aftaler allerede var indgået under forudsætning af den nu forældede administrationsmetode.
Ovenstående skaber forvirring og usikkerhed, og i en situation, hvor lodsejeren har mange andre muligheder at bruge sin jord til end til skovrejsning, grundet energi- og fødevarekrisen, så er det vores frygt, at skovrejsning bliver sorteper i denne sammenhæng. Det vil være et massivt tilbageslag for både klima og biodiversitet.
Hedeselskabet har derfor også gentagne gange rettet henvendelse til både Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og tidligere i år havde HedeDanmark foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg. Udfordringerne er ikke løst, men Hedeselskabet er i en positiv dialog med de rette instanser.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Artiklen er en del af vores tema: Den grønne trepart
Inden år 2045 skal 250.000 ha landbrugsjord omdannes til skov. Det svarer til et samlet areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm. Det er én milliard træer, vi skal plante.

Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke
Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.
Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.