Klumme

Der er potentiale for meget mere natur

Det er mit indtryk, at mange lodsejere ønsker at bidrage til naturudviklingen, men de møder administrative benspænd, som fx støtteordninger, der modarbejder hinanden, skriver vicedirektør i Aage V. Jensen Naturfond, Jacob Palsgaard Andersen.

Udgivet den 8. september 2025

Artiklen er også bragt i vores magasin VÆKST 3/2025
Gå til magasin

Foto: Aage V. Jensen Naturfond 

Af Jacob Palsgaard Andersen, vicedirektør, Aage V. Jensen Naturfond

Jeg er passioneret omkring forvaltning af natur. Jeg har været heldig at arbejde med udvikling af natur hele min karri­ere, herunder kortlægning, planlægning og gennemførelse af indsatser. Det sidste kommer vi tilbage til.

Biodiversiteten er i krise, og der er bred enighed om, at der i langt højere grad skal igangsættes indsatser, der kan forbedre vil­kårene for arter og naturtyper i Danmark såvel som internationalt.

Med ’Aftalen om et Grønt Danmark’ lægges der op til, at indsatsen for natur og biodiversitet skal intensiveres markant, og en stor del af denne indsats skal ske på private arealer. Samtidig står Danmark også over for i de kommende år at skulle implementere og gennemføre indsatser for at leve op til målene i den netop vedtagne Naturgenopretningsforordning.

Tiden er derfor moden til at se på, om der er barrierer, der står i vejen. Jeg kan allerede nu afsløre, at det er der. Der er derfor behov for at se på, hvordan disse barrierer, der hindrer naturindsatsen på private arealer, kan minimeres, samt hvor­dan udvikling af positive incitamenter kan sikres.

"Tiden er moden til at se på, om der er barrierer, der står i vejen

Jacob Palsgaard Andersen

Det er mit indtryk, at mange lodsejere ønsker at bidrage til naturudviklingen, men de møder administrative benspænd, som fx støtteordninger, der modarbejder hinanden, og lovgivning uden blik for helhed. Det gør det svært at skabe sam­menhængende naturindsatser med den rette forvaltning.

Lad mig blive mere konkret: Aage V. Jensen Naturfond ejer og forvalter et are­al på Lolland, Søholt Storskov. Det er en ejendom på godt 1.100 ha med en skøn blanding af skov, lysåbne naturtyper, søfla­der og agerjord. Her er vi ved at undersøge, om det er muligt at etablere og igangsætte helårsgræsning på tværs af skov/agerjord. Foruden en fredningskendelse er der 16-17 forskellige love og bekendtgørelser, som enten skal give dispensation eller tilladelse til projektet.

SEGES har tidligere på året udarbejdet et grundigt katalog med titlen ’Anbefalin­ger til mere og bedre naturforvaltning – en analyse af de vigtigste barrierer og forslag til løsninger’. Det vil sige, at der findes et up to date-katalog, hvor det let kan ses, hvor skoen trykker, og hvor mulige løsninger bliver præsenteret. Det er let at gå til.

Er man nysgerrig på udfordringerne og løsningerne, så kan jeg på det varmeste anbefale at nærstudere kataloget. Jeg håber, at kataloget kan være med til at sikre, at vi kommer hurtigere ud over stepperne med at finde gode løsninger, så private lodsejere får mulighed for at udvikle natur på deres ejendomme – for det er der brug for.

Foto: Mette Meldgaard

Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke

Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.

Dine medlemsfordele

Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:

Netværk

Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.

Viden

Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.

Oplevelser

Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.

Indflydelse

Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.

Se dine medlemsfordele

No products in cart