'Enten har man evnerne, eller også har man ikke'

Af Mette Meldgaard
Foto: Mette Meldgaard 

I 25 år har Hans Lausten Hansen handlet med jord og kompensation over det ganske land.

Som jordfordelingsplanlægger er det ham, der finder kompen­sationen i form af erstatningsjord til den lodsejer, hvis jord der er interesse for at købe.

- Han er den, der skal afbøde ulemperne. Så han har den positive rolle i den sammenhæng, siger Hans Lausten Hansen, som foretrækker at bruge sit kaldenavn, Lausten.

Som udenforstående skulle man tro, at diplomatiske evner ville være en fordel, men det afviser den sønderjyske fagmand klokkeklart.

- Du skal endelig ikke være diplomat, for så kommer du ingen vegne. Nej, du skal kunne læse folk. Hvad er personen for en type? Hvordan er tonen?

Derfor er besiddelse af antropologisk sans helt afgørende, siger han.

- Enten kan du kommunikere på en god måde med mennesker og vinde deres tillid og sympati, ellers kan du ikke. Du kommer meget tæt på mennesker, deres følelser, familie og hele deres liv – og man skal ikke træde folk under fode.

Arbejdet som jordfordelingsplanlægger har næppe været vigtigere end nu.

I aftalen om den grønne trepart skal mindst 400.000 ha landbrugsjord tages ud af produktion og i stedet blive til skov, vådområder og natur.

Historiske lodder

Da Lensafløsningsloven blev indført i Danmark i 1919, oprettede man Statens Jordlovsudvalg med fire kontorer fordelt over hele landet. Med årene hørte de under forskellige styrelser, senest Land­brugsstyrelsen.

Loven gjorde op med de sidste privilegier, der havde været tilknyttet de største godser siden enevælden.

Når en landbrugsejendom var i fri handel, skulle den forbi jord­lovsudvalget, som vurderede, om ejendommen skulle udstykkes til husmandsbrug. Man havde også forkøbsret på de ejendomme, der var til salg, fortæller Lausten.

Der var tale om små jordlodder, og i årene fra 1919 til omkring 1960 lavede man i alt 50.000 husmandssteder på gennemsnitlig 10 ha.

Efter genforeningen med Sønderjylland blev et femte kontor oprettet i Tønder i 1921. Det er også det eneste kontor, der eksisterer i dag, hvorfra den stærkt redu­cerede landbrugslov bliver administreret.

Roller og resultater

Det er netop i Tønder, at Lausten har haft sit mangeårige virke som jordfordelings­planlægger for staten, hvor det blev til 150 jordfordelinger på de 25 år, han var ansat.

- Det er temmelig mange, skulle jeg hilse at sige. Jeg tror nok, jeg er danmarksmester, griner han.

Der er forskel på, hvordan man som jordfordeler bedst tilgår opgaven i de forskellige landsdele, siger han og giver et eksempel:

- På Lolland går man til fordøren, og hvis man gør det samme på Falster, så kommer de ud ad bagdøren og siger; den bruger vi aldrig. Hvis vimplen er oppe, så har konen også noget at skulle have sagt.

Der er rare mennesker overalt, konsta­terer Lausten.

- De har bare forskellig baggrund og for­skellige tilgange.

Antallet af lodsejere, besøg, forhandlinger og kopper af kaffer kan variere meget alt efter omfanget af arealer, der indgår i et projekt. De 20 lodsejere, der indgik i pro­jektet i Kongens Mose, gav ikke ligefrem Lausten søvnløse nætter.

- Nej, det er ikke værd at snakke om, siger han med smil i stemmen.

I andre sammenhænge har han jongle­ret med både 150 og 200 lodsejere i det samme projekt, og han deler gerne ud af sine erfaringer.

- Det er meget vigtigt, at man har en hel klar rollefordeling, og den må man gerne signalere klart og tydeligt. Det gode råd lyder: Der er én, der repræ­senterer projektet – som fx Ole Ottosen fra Tønder Kommune – og så er der jordfor­delingsplanlæggeren.

- Når Ole og jeg var ude at tale med Herman eller Lilly, var de ikke i tvivl om, at Ole kom fra kommunen, og at jeg kom for at hjælpe dem. Så var rollerne fordelt, og vi kunne snakke ud fra dem.

Men når en forhandling med en lodsejer trækker ud og ser ud til at være noget nær umulig at lande, hvad så?

- Så hugger man tænderne i bordkanten og bliver hængende. Det handler om at være positiv, ellers bliver det aldrig til noget

Den grønne trepart

Selvom Lausten nu har trukket sig tilbage fra den statslige stilling, bruger han fortsat sin faglighed på naturprojekter for blandt andre Aage V. Jensens Fond og Fugleværns­fonden.

Og han viger ikke tilbage for at give sin ærlige vurdering om de tusinde ha jord, der skal udtages i forbindelse med den grønne trepart.

- Det bliver meget vanskeligt. Det er så stor en opgave, og man har ikke en kina­mands chance for at have et overblik.

Han vurderer, at det bliver meget svært at finde erstatningsjorde til alle lodsejere inden for en geografisk ramme, de kan leve med.

- I min tid som jordfordeler har der løbende været en afvikling af småbrug i landbruget, og derfor har det hele tiden været muligt at finde den rette erstatnings­jord og lave projekterne. Men nu kommer man op i en størrelsesorden, som er af en helt anden dimension. Man skal have stør­re bukser på – meget større bukser.

I løbet af årene har Lausten samlet ind­gået aftaler om ca. 5.000 ha vådområder, 1.200 ha skov og 800 ha højmose i hele landet. Dertil kommer tilsvarende arealer med erstatningsjord vel at mærke.

- Og så tror man, at man i løbet af ganske få år kan lave 400.000 ha. Det kan man ikke. Man er nødt til at være realistisk og finde nogle andre værktøjer, hvor folk frivilligt kan afhænde hele deres ejendom mod en kompensation, som de er tilfredse med.

Her menes attraktive tilbud, som er umu­lige at sige nej til.

Lausten påpeger, at han ikke er negativ, for det ligger slet ikke til ham, men han ser gerne, at der kommer flere nuancer ind i treparten.

- Antropologi og mennesker er et vigtigt tema, som er blevet glemt i den sammen­hæng, der hedder grøn trepart. Det må du meget gerne citere mig for.