Forsvarets beskyttelse gælder også naturen

Af Mette Meldgaard
Foto: Martin Kunzendorf

Naturbevaring, uddannelse, øvelser og rekreative udfoldelser.

Der er mange interesser og hen­syn forbundet med forsvarets are­aler, der fordeler sig på i alt 31.500 ha, og som gør det danske forsvar til landets næststørste arealforvalter.

- Forsvaret råder over nogle helt fantastiske terræner, siger Peter Hagdrup, der er skovrider i forsvaret med ansvar for arealerne på Sjælland og Bornholm. Herunder Næstved Øvelsesplads, hvor VÆKST bliver vist rundt.

Med ’fantastiske’ henviser Peter Hagdrup til naturen og mosaikken af landskabstyper.

- Vi har søer, vådområder, terrestrisk natur, skov – én stor palet.

I forsvarets regi hører arealerne på Sjælland og Bornhold til de mindre, men for Sjælland generelt forholder det sig omvendt.

- Så er det ret store, sammenhængende om­råder, vi arbejder med. Typisk omkring de 500 ha, fortæller skovrideren.

Siden 1991 har forsvaret arbejdet ud fra drifts- og plejeplaner, hvor formålet er at ska­be realistiske rammer og vilkår for militærets uddannelse og træning og samtidig tage hensyn til naturbeskyttelse.

De mange års ekstensiv drift og målrettet na­turpleje har skabt nogle af landets bedst bevarede naturområder. Og det er de mange forstyrrelser, der kendetegner naturen, forklarer Peter Hag­drup, der selv har været soldat.

- Soldaterne kører igennem med pansrede køretøjer, løber og tramper rundt med tungt udstyr og graver. Det har medført, at der er nogle ret store naturværdier i dag.

Savannen

- Velkommen på savannen, siger Peter Hagdrup smi­lende, da vi træder ind på Næstved Øvelsesplads.

Et naturbeskyttet overdrev, der ligger i et åbent og kuperet morænelandskab med søer, moser og vandhuller.

- Det er sjældent, at man finder det her på Sjælland og Bornholm, understreger den 43-årige skovrider.

For ham leder terrænet tankerne tilbage til nogle store naturområder i Sydafrika, han har besøgt.

- Da jeg var der, stod det meget grønt, flot og blom­strende. Store, åbne vidder med spredte buske, der var bidt godt i af de mange dyr, der var der. Det ligner næsten en til en det her.

På disse breddegrader får vi i sagens natur ikke de store elefanter og næsehorn med i rundvisningen, men i næsten 10 år har heste og kvæg huseret på terrænet. Før forsvaret satte de første aftryk på arealet, havde det været en blanding af landbrug og fragmenteret natur.

De to grupper af Exmoore-ponyer og Galloway-kvæg, der holder til i hver deres mobile lejr, er med til at holde området lysåbent. Det må her være passende at tilføje, at der ikke bliver skudt med skarpt på øvelsespladsen.

- Det primære formål for os er at sikre, at vi har nogle gode kulisser for vores soldater at øve sig i, bemærker Peter Hagdrup og fortsætter:

- Så den drift, vi har haft, har egentlig medført, at naturen er kommet med. Og ambitionsniveauet er at passe på de naturværdier, vi har.

Forsvaret hører som alle andre naturforvaltere under Naturbeskyttelsesloven, så hvis de ønsker at foretage ændringer i den beskyttede natur, skal de søge om dispensation.

- Der er regler for alting, og vi lever i et land, hvor der er meget kamp om pladsen, konstaterer skovrideren.

^{Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer har levet i øvelsesterrænet siden 2016.}

Militærnatur

Forsvaret kalder naturen på deres øvelsesterræner for militærnatur. Det har man efterhånden gjort i mange år, fortæller major Stig G. Larsen.

- Vi passer på arealerne, men vi får også trænet og uddannet soldaterne, og det er egentlig der, ordet mi­litærnatur opstår, siger majoren, der er chef for Sky­desikkerhedselementet i Oksbøl.

Det vestjyske terræn er i dag Danmarks største sky­de- og øvelsesterræn på i alt 6.500 ha med hede, skov, enge, søer og klitplantager.

Ifølge majoren har forsvaret en ’fantastisk’ bioscore på deres arealer, hvor enhederne løbende rykker rundt. Områderne bliver altså præget af forstyrrelser til gavn for naturen for efterfølgende at få tid til at restituere.

Militær og natur er da heller ikke hinandens mod­stykker, mener Peter Hagdrup.

- For mange vil da tro, at det, at man brager igennem noget, vil være dårligt for naturen. Men det viser sig bare, at når man kigger på det ovenfra – fra helikop­terperspektivet – så er det nogle af de dynamikker, der er brug for.

Under rundvisningen på Næstved Øvelsestplads hæfter han sig ved et vandhul, som vi kommer forbi.

- Det er højst sandsynlig bare fra en gammel Cen­turion-kampvogn, der på et tidspunkt har gravet sig ned og gjort det dybere og dybere. Og så kommer der en vandopstuvning.

Fordybninger og vandhuller bliver til nye levesteder for arter som vandsalamander og padder.

De vandhuller findes der mange af, når man går ude i terræ­nerne, og selvom det er forholdsvis tørt nu, så finder vi stadig en del af dem.

Skovrideren nævner også den særlige art efterårsdamrokke, som er tilknyttet kampvognsspor – og som lever på Antvorskov Øvelsesplads.

Spontane ildebrande, der kan opstå ved skydeøvelser, bidrager også til at holde arealerne åbne. Og udgravningen af et skyttehul, hvor jorden bliver vendt, kan skabe såbede til forskellige arter. Aktiviteterne er desuden med til at holde antallet af vedplanter nede.

- Den helt store trussel for mange af de naturtyper er, at de gror til i vedplanter, og det har også en effekt, at man kører igennem med et stort køretøj.

For soldaterne er den direkte kontakt med naturen hverdag. Adspurgt, om den enkelte soldat får et kendskab til og en forstå­else for naturen ind på radaren lige fra den første dag i militæret, svarer Stig G. Larsen:

- Ja, det vil jeg faktisk sige.

Soldaterne bliver fra starten introduceret for et internt regelsæt og kort over områderne, hvor naturen er delt op i tre kategorier. Det giver en forståelse for de hensyn, der skal tages.

Til kategori 1 hører de mest restriktive arealer som vådområder, havklitter og anden særligt beskyttet natur samt områder med fortidsminder. Det samme gør kravet om, at kørsel kun må finde sted i og på allerede eksisterende spor og veje – skal soldaterne andre steder, foregår det til fods.

- Men en soldat er heller ikke interesseret i at køre ud i en mose eller en sø, så kører han fast og mister sit vigtigste asset. Og det er jo hans køretøj og våbensystem, ræsonnerer majoren.

I Oksbøl sætter forsvaret også ekstra skilte op ved særlige om­råder, der skal passes på. Som eksempel nævner Stig G. Larsen Løvklitten i Kærgaard Klitplantage, der blev fredet i 1955 for at beskytte de gamle, tilsandede egekrat, hvor kun trækronerne stikker op af sandet.

Firbenede gartnere

På Næstved Øvelsesplads er træerne flere steder bidt op, ligesom buske er bidt til, som var det havekunst. Det skyldes dog ikke menneskehænder med speciale i alternative rokokohaver, men derimod de helårsgræssende dyr.

Sideløbende med de militære aktiviteter sørger kvæg og he­ste for, at området ikke vokser til, og for, at de store vidder bibeholdes.

Det er forholdsvis dyrt at holde arealer med traditionelle ma­skiner, siger Peter Hagdrup.

- Så indførelsen af dyrene var med en tanke om at gøre det på en mere omkostningseffektiv måde og så samtidig holde den naturpleje, som vi som stat er forpligtet til at lave.

Siden 2016 har Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg levet på arealet. I øjeblikket omkring 30 heste og 20 føl samt 30 stykker kvæg og 20 kalve. Forsvaret kan konstatere, at dyrene er rigtig gode til at holde et område åbent.

- Vi har også gjort os de erfaringer, at de kan fungere fint sammen med den øvelsesaktivitet, der er, fortæller skovrideren.

Det lyder unægteligt modsætningsfuldt med militær aktivitet og græssende dyr. Men når terrænet bliver indtaget af tobenede camouflageklædte personer og rullende kampvogne, trækker de firbenede sig.

- Dyrene flytter sig typisk, når soldaterne kommer, og så vandrer de et andet sted hen. Stille og roligt.

10-15 minutter inde i rundvisningen dukker de første Galloway op. Selv på lang afstand registrerer de den menneskelige ankomst.

De observerer os kun ganske kort, og snart er de – i et overraskende højt tempo – på vej væk i samlet flok. Ikke i panik, men på vej videre.

- Det er typisk det billede, vi ser. Og sådan skal det bare være – det er det, vi gerne vil have, siger Peter Hagdrup og fortsætter:

- Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil have opsøgende dyr, for når soldaterne er herude, har de travlt med at lære det, de skal, og de skal ikke stå og forholde sig til en ko, der ikke gider flytte sig. Så oplever vi dyr, der opsøger folk, får vi dem fjernet fra arealet.

Historisk set har afgræsning været an­vendt på danske militære øvelsespladser i århundreder, så der er viden og erfaring at hente i egne geledder.

- Så det er på ingen måde nyt for soldater at møde græssende dyr under øvelser. I nyere tid kommer inspirationen fra vores allierede, der i høj grad benytter græssende dyr i terrænplejen, uddyber skovrideren med henvisning til Storbritannien, Tysk­land, USA, Frankrig og Sverige.

^{I øjeblikket bidrager ca. 30 heste og 20 føl samt 30 stykker kvæg og 20 kalve til naturen på Næstved Øvelsesplads.}

Kokasser vs. hestepærer

Mens naturen drager fordele af de græs­sende heste og kvæg, oplever soldaterne indimellem tvivlsomme gevinster ved deres tilstedeværelse – og særligt deres efterladenskaber.

For det sker, at en soldat falder eller glider i en kokasse eller en bunke af heste-pærer.

- Er man soldat og skal leve herude fem dage i træk, og man glider i en kokasse på dag ét, så kan der godt være langt hjem, konstaterer Peter Hagdrup tørt.

Det har ført til justeringer. Således er der lidt færre dyr, end der egentlig er ka­pacitet til, ligesom der kommer flere og flere heste til.

- De (hestepærer, red.) er ikke så slemme at træde i som noget af det andet – og så er hestene også hurtige til at flytte sig.

Derfor er det heller ikke helt utænkeligt, at Galloway-kvæget med tiden må søge nye græsgange.

Men overordnet set er erfaringer, input og ønsker fra soldaterne vigtige for Peter Hagdrups arbejde og videre udvikling af terrænet.

Stigende aktivitet

Verdens gang og Danmarks oprustning det seneste års tid kommer også til at præge forsvarets skyde- og øvelsesterræner.

- Danmark går fra en middeltung brigade på 4.000 mand med et vist antal køretøjer til en tung brigade med 6.000 mand og mange flere køretøjer og kapaciteter, forklarer Stig G. Larsen.

- Det har selvfølgelig en indflydelse. Og vi forventer, at der kommer væsentlig flere øvelser herude (i Oksbøl, red.).

De vestjyske terræner bliver desuden med jævne mellemrum udlånt til udenlandske enheder i ramme af NATO-aftaler.

I forhold til den aktuelle situation vil den øgede aktivitet betyde et større tryk på are­alerne og dermed på naturen. Men det er ikke mere, end det har været i 1990’erne, vurderer Peter Hagdrup.

- Så et eller andet sted, går vi jo ’bare’ tilbage til noget, der har eksisteret, og som områderne godt har kunnet bære. Men det kan godt være, at nogle af de områder, der er vokset lidt til for os, skal til at bruges igen.

I skrivende stund er de eksakte planer for flere aktiviteter ukendte. I hvert fald i interview-sammenhæng.

- Før vi ved 100 %, hvad det præcis er, vi skal træne, lader vi være med at gøre noget forhastet. Når vi har de pla­ner, går vi ud og tilpasser øvelsesplad­serne til det, som det nye formål er.

Hos Stig G. Larsen i Oksbøl er der både udsigt til flere øvelser og flere involverede, som kræver mere plads.

- Det er også derfor, at forsvaret i 2023 har indgået en aftale med Miljø­ministeriet om at bruge statens arealer mellem Nymindegab og Skalling – og hvori det indgår, at der blandt andet skal bygges 200 km nye bæltespor og etableres nye øvelsesfaciliteter og anlæg.

2023-aftalen er en opdateret sam­arbejds- og brugsaftale kendt som Oksbølaftalen.

Fra Peter Hagdrup lyder meldingen, at naturen på Næstved Øvelsesplads godt kan bære mere uddannelse og flere øvelser.

- Jeg tror sagtens, at der kan komme flere forstyrrelser. Og faktisk tror jeg, det kan højne naturværdierne. Jeg ser ikke et modsætningsforhold mellem de to ting.

^{Næstved Flugtskydningscenter holder også til i lokalområdet.
Mere præcist på Gardehusarkasernens tidligere øvelsesterræn.}