Ålegræs og ålegrus: Genopretning af levesteder i Københavns Havn
Hedeselskabet har gennem sin dattervirksomhed HedeDanmark udført to projekter til genopretning af levesteder for havdyr i Københavns Havn. Begge projekter skal øge mangfoldigheden af liv under overfladen og bidrage til et bedre havmiljø.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Det første projekt er et samarbejde med By & Havn, WWF – Verdensnaturfonden og den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, der har til formål at skabe et ålerefugium i Københavns Havn. Ålen er en kritisk truet art, som har brug for flere levesteder i de danske farvande. HedeDanmarks rolle i projektet bestod i at udlægge 800 tons småsten, kaldet ålegrus, og 200 teglrør på bunden af Teglværkshavn. Her kan de små ål, også kendt som glasål, gemme sig og vokse sig store i fred og ro.
Resultatet bliver verdens første ålerefugium, der skal være med til at værne om den kritisk truede ål – antallet af glasål i danske farvande er nede på blot 0,6 procent af bestanden i forhold til 1980. Ålen er truet af overfiskeri og menneskeskabte forandringer i havmiljøet. Projektet er et led i et større samarbejde mellem WWF og By & Havn.
Det andet projekt, HedeDanmark er involveret i, er et også samarbejde med By & Havn og WSP om at etablere ålegræsbede i kanalerne i Nordhavn. Ålegræs kan danne skjul for smådyr i vandet, ligesom det lagrer CO2 og binder kvælstof ved rødderne – al sammen noget, der øger kvaliteten af vandmiljøet i havnen.
Projektet skal undersøge betingelserne og mulighederne for at udbrede ålegræs langs de danske kyster. Det første ålegræs blev forsøgsvist hentet fra havbunden og flyttet til en ny kanal ved Trælastholmen i Københavns Nordhavn. Og efter første vinter er der gode indikationer på, at ålegræsset har fået rodfæste i kanalerne. Ålegræsset blev transplanteret ved hjælp af en gravemaskine på en pram, som gravede ålegræsset op inklusiv rødder og sediment og lagde det på kokosmåtter i specialkonstruerede beholdere, så det let kunne sejles ind i kanalerne og lægges på bunden.
Hvis forsøget lykkes, er det vurderingen, at det i fremtiden vil kunne gøre det betydeligt lettere at udbrede ålegræs til andre områder i landet.
Ålegræs hjælper havmiljøet på vej, fordi det forbedrer vandkvalitet og udgør et vigtigt levested for mange dyr, mikro- og makroalger, der også bidrager til at bringe havmiljøet tilbage i balance.
Seneste nyt
Hedeselskabet skærper fokus på energiproduktion og biogene ressourcer
Hedeselskabet styrker nu sit strategiske fokus på energiproduktion og den grønne omstilling i forbindelse med, at selskabet træder ud af Danish Bio Commodities (DBC), som er blevet opkøbt af den nordiske energikoncern St1 Biokraft.
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.Artikler og holdninger
- Det betyder meget, at man accepterer naturen, som den er
Vi skal som samfund passe på med ikke at blive for sort-hvide i vores syn på - og ageren i - naturen. Det mener naturobservatør, kunster og forfatter, Jens Gregersen, der snart har boet på den fredede ø Vorsø i 45 år.
Jordens ve og vel er i højsædet på Spaanbrogård
På en gammel gård på Fyn udlever to unge agronomer, Sif Thieme og Andreas Dalland, drømmen om at dyrke jorden efter økologiske og regenerative principper.
Er der penge i skovdrift og skov?
For bare 20 år siden var svaret til ovenstående et rungende NEJ. Men verden har ændret sig siden – og det gælder også træverdenen.