_0.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Ålegræs og ålegrus: Genopretning af levesteder i Københavns Havn
Hedeselskabet har gennem sin dattervirksomhed HedeDanmark udført to projekter til genopretning af levesteder for havdyr i Københavns Havn. Begge projekter skal øge mangfoldigheden af liv under overfladen og bidrage til et bedre havmiljø.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Det første projekt er et samarbejde med By & Havn, WWF – Verdensnaturfonden og den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, der har til formål at skabe et ålerefugium i Københavns Havn. Ålen er en kritisk truet art, som har brug for flere levesteder i de danske farvande. HedeDanmarks rolle i projektet bestod i at udlægge 800 tons småsten, kaldet ålegrus, og 200 teglrør på bunden af Teglværkshavn. Her kan de små ål, også kendt som glasål, gemme sig og vokse sig store i fred og ro.
Resultatet bliver verdens første ålerefugium, der skal være med til at værne om den kritisk truede ål – antallet af glasål i danske farvande er nede på blot 0,6 procent af bestanden i forhold til 1980. Ålen er truet af overfiskeri og menneskeskabte forandringer i havmiljøet. Projektet er et led i et større samarbejde mellem WWF og By & Havn.
_0.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Det andet projekt, HedeDanmark er involveret i, er et også samarbejde med By & Havn og WSP om at etablere ålegræsbede i kanalerne i Nordhavn. Ålegræs kan danne skjul for smådyr i vandet, ligesom det lagrer CO2 og binder kvælstof ved rødderne – al sammen noget, der øger kvaliteten af vandmiljøet i havnen.
Projektet skal undersøge betingelserne og mulighederne for at udbrede ålegræs langs de danske kyster. Det første ålegræs blev forsøgsvist hentet fra havbunden og flyttet til en ny kanal ved Trælastholmen i Københavns Nordhavn. Og efter første vinter er der gode indikationer på, at ålegræsset har fået rodfæste i kanalerne. Ålegræsset blev transplanteret ved hjælp af en gravemaskine på en pram, som gravede ålegræsset op inklusiv rødder og sediment og lagde det på kokosmåtter i specialkonstruerede beholdere, så det let kunne sejles ind i kanalerne og lægges på bunden.
Hvis forsøget lykkes, er det vurderingen, at det i fremtiden vil kunne gøre det betydeligt lettere at udbrede ålegræs til andre områder i landet.
Ålegræs hjælper havmiljøet på vej, fordi det forbedrer vandkvalitet og udgør et vigtigt levested for mange dyr, mikro- og makroalger, der også bidrager til at bringe havmiljøet tilbage i balance.
Seneste nyt
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.
Hedeselskabet fylder 160 år
Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet en forårsdag i centrum af Aarhus. Gennem resten af 2026 markerer Hedeselskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet.Artikler og holdninger
Diplomati og grønne forhandlinger i The Big Apple
Faglige kompetencer og internationale samarbejdsrelationer er inkluderet i et praktikophold hos Danmarks faste FN-mission i New York. For Emma Thomsen har det også været en personlig rejse.
'Der er en helt anden mængde af liv her'
I en af Sloveniens mange naturparker er to danske studerende i praktik som en del af deres uddannelse til skov- og landskabsingeniør. Her oplever de en bedre balance mellem mennesker og naturen, hvor også bjørnen, ulven og lossen lever.
Mellemamerikansk agroøkologi og bæredygtighed
Hvordan kan den bæredygtige udvikling af landbrugssystemer forbedres? Og kan vi lære af traditioner fjernt fra vores egen kultur? Ida Brix Lassen tog sit speciale under armen og rejste til Guatemala for at studere landbrugssystemet milpa.