Ingen skov uden en plan

I tiden der kom, begyndte man at bruge træ som byggemateriale og brændsel, og i 1200-tallet var der ingen skov tilbage, der ikke var påvirket af mennesket. Og sidst i 1700-tallet var kun 2 % af Danmark dækket af skov. I 1805 kom så Fredskovsforordningen, og man begyndte af plante ny skov i takt med, at presset på brug af træ som brændsel aftog, da man i stedet brugte stenkul. Og i dag er ca. 15 % af Danmark dækket af skov.

Den grønne trepart vil nu sikre, at der inden 2045 kommer yderligere 250.000 ha ny skov til. Det vil sikre, at vi kommer tæt på 25 %. Det er en af de virkelig gode nyheder – og et mål, som vi i Hedeselskabet bakker 100 % op om. Vi er dog fortsat en smule bekymret for, at det ikke helt er gået op for parterne og resten af Danmark, at det ikke er en ”bare-lige” opgave. Det er faktisk en så stor opgave, at vi sjældent har set dets lige i danmarkshistorien. Det kan måske bedst sammenlignes med dengang, heden blev opdyrket for over 100 år siden – en opgave som faktisk grundlagde Hedeselskabet. Så vi kender alt til, hvad der kræves.

Og det, der kræves, er en plan – i dette tilfælde en skovplan.

Det er sikkert ikke en overraskelse, og det er da også nævnt en enkelt gang i aftalen om den grønne trepart. Der står dog ikke andet, end at aftaleparterne ”…noterer sig, at regeringen vil fremlægge en samlet skovplan”.

Der står ikke noget om, hvad planen skal indeholde – eller hvem der skal hjælpe til med at udvikle den. At udvikle en skovplan for rejsning af 250.000 ha ny skov på blot 20 år kræver al den hjælp, de involverede parter kan få.

Lad mig kort skitsere hvorfor.

250.000 ha ny skov. Det er et areal, der svarer til ca. 350.000 fodboldbaner eller samme størrelse som Lolland-Falster og Bornholm tilsammen. Til sammenligning plantes der i dag ca. 1-2.000 ha skov pr år. Det betyder, at skovrejsningen skal ske i 6-dobbelt tempo. Og for at plante så mange træer bliver der brug for ikke mindre end 1.000.000.000 planter. Altså 1 milliard planter. Og alle planterne begynder jo med et frø, så de frø skal produceres først, hvorefter de skal vokse sig store nok til at komme i jorden. Det tager tre år, og når planten er klar – så er den klar. Den kan ikke sættes på et lager, den skal i jorden. Så jorden skal være klar til at modtage de mange planter. Det kræver, at landmændene har afgivet jorden – og der er sket den nødvendige jordfordeling.

Til sammenligning kan jeg lige nævne, at vi i Hedeselskabet netop har gennemført en del af en jordfordeling på 500 ha for at lave skov til drikkevandsbeskyttelse på Fyn. Det har taget tre år.

Der er altså langt fra 500 ha til 250.000 ha.

Og så er jeg slet ikke kommet ind på diskussionen om, hvilke træer der skal til. Der er kæmpe forskel på arterne – og vi skal jo sikre, at de frø, vi begynder at producere, også er modstandsdygtige til at overleve klimaforandringerne de næste 60-80 år.

Kort sagt: vi skal vide, hvad vi vil med skoven. Vi skal beslutte dens funktion, vi skal sikre, at den er robust til fremtidens klima, vi skal tænke over, hvilken biodiversitet, vi ønsker, og vi skal vide, hvor den skal plantes og hvornår.

Det er ikke noget, man lige beslutter over et kaffemøde i et ministerium. Det kræver viden og erfaring fra virkeligheden. Det kræver, at man fra beslutningstagernes side inddrager de rette virksomheder og personer. Og det haster.

Derfor har vi i Hedeselskabet sat os for at tage bolden op og komme Christiansborg i møde. Vi vil nemlig komme med vores indspark til en sådan plan hurtigst muligt. For skoven kommer desværre ikke bare af sig selv – i hvert fald ikke i vores, vores børns eller vores børnebørns levetid.

Det kræver hårdt arbejde – men vi er klar.