Hvis vi vil udrette mere, bør vi indrette os anderledes
Sådan var det, da Enrico Mylius Dalgas var med til at grundlægge Hedeselskabet i 1866 – og sådan er det også i dag. I Hedeselskabet er vi en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid – og som har den nødvendige viden til at gå forrest. Med naturen som partner.
En erhvervsdrivende fond med en mission
Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond. Vores mission er at sætte gode spor i landskabet gennem udvikling af løsninger og ydelser der bidrager til øget naturværdi og bekæmper klimaforandringer.

Hvordan skal vi plante 1.000.000.000 træer?
Med den grønne trepart er det besluttet at rejse 250.000 hektar skov. Det svarer til en milliard træer. Det er et svimlende (og helt fantastisk) tal, som imidlertid kan gøre det svært at se skoven for bare træer. For aftalen siger ikke noget om, hvor og hvordan træerne skal plantes. Eller hvor frøene skal komme fra.
Læs også Hedeselskabets direktør Torben Friis Langes kronik i Berlingske Tidende fra den 9. december 2024, hvor der rejses en række væsentlige spørgsmål, som en skovplan kan være med til at finde svarene på.
Åben for tilmelding til forårets medlemsarrangementer

Hedeselskabet afholder både åbne arrangementer, som alle kan deltage i – og arrangementer, som er målrettet til og eksklusive for medlemmer af Hedeselskabet. Der er nu åben for tilmelding til forårets spændende arrangementer.

En forening af naturelskere
Vores medlemmer består primært af mennesker med en passion for naturen. En passion for benyttelse og beskyttelse af naturen. I Hedeselskabet arbejder vi idealistisk for at beskytte udsatte naturområder og fremme naturgenopretning. Samtidig er vi pragmatiske og finder løsninger, der gavner naturen – til lands og til vands. Vi anvender naturens ressourcer og produkter på en måde, der er i balance med naturen og gavner vores hverdag.
Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.
Kommende arrangementer
Hedeselskabet afholder både åbne arrangementer, som alle kan deltage i – og arrangementer, som er målrettet til og eksklusive for medlemmer af Hedeselskabet.

Nat i Naturen - oplev nattens fantastiske liv
På denne nattevandring (4 km) arbejder vi med nattesynet, og alle kunstige lyskilder opfattes som forurening.
På tur ved Limfjorden
Limfjordsrådet arbejder for ’En ren og bæredygtig Limfjord’ via mange spændende projekter i og omkring Limfjorden. Ved dette arrangement vil Limfjordssekretariatet fortælle om tre af indsatserne.
Københavnerplantagerne
Museumsinspektør ved Vardemuserne Holger Grumme Nielsen, der har et stort kendskab til plantagerne og historien bag, tager deltagerne med rundt og giver et indblik i den periode, hvor plantagerne og ejerne realiserede deres drømme.Sådan støtter vi naturen i Danmark
Medlemspuljen
Hvert år uddeler Hedeselskabet midler til gode, lokale projekter ansøgt af foreningens medlemmer. Vi uddeler 10x25.000 kr. til udvalgte projekter drevet af vores engagerede medlemmer, som ønsker at udvikle natur, miljø, energi og levevilkår i Danmark.Uddelinger
Hedeselskabets uddelinger går både til større udviklingsprojekter og mindre, konkrete initiativer – alle inden for natur, miljø, energi og biodiversitet – på land og i havet.Aktuelle temaer

Den grønne trepart
Inden år 2045 skal 250.000 ha landbrugsjord omdannes til skov. Det svarer til et samlet areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm. Det er én milliard træer, vi skal plante.
Marin økosystemgenopretning
Det er ingen hemmelighed, at havmiljøet i Danmark lider. Hedeselskabet har gennem de sidste mange år arbejdet på at udvikle løsninger, som rent faktisk skaber en forskel i havet. Dyk ned under overfladen og bliv klogere på marin økosystemgenopretning.
Ambassadørerne anbefaler
Der findes mange fine og interessante naturoplevelser i det ganske land. De mest omtalte og populære steder behøver næppe den store introduktion. Men hvad med alle de mindre kendte steder? Hvor ligger de – og hvilken naturoplevelse byder de på?
Alt om 'Bastarden'
En af Danmarks største og mest ambitiøse film til dato. Sådan beskriver produktionsselskabet Zentropa den historiske storfilm ’Bastarden’, om den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen, der i midten af 1700-tallet kom til den jyske hede for at opdyrke jorden.Podcast og lydartikler

Mette Meldgaard
Redaktør
Lyt til vores podcast eller udvalgte artikler fra magasinet VÆKST. Følg bl.a. med i samtaleserien “Mads vil redde verden”, hvor klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup inviterer vidende gæster med ud i naturen.
Artikler og holdninger
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Faglige indgreb på træer skaber levesteder for små og store organismer
I Danmark er der mangel på gamle træer med skader og dødt ved, som er levested for mange arter. Disse levesteder tager lang tid for naturen at udvikle selv, og der kan derfor være behov for at hjælpe naturen på vej..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
’Klimaforandringer rager os langt mere end en papand’
Med knap to millioner medlemmer har Danmarks Idrætsforbund en større menneskelig rækkevidde end de fleste organisationer, og det forpligter. Også når det kommer til klima, bæredygtighed og biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Motorsporten sætter nye spor med biodiversitet
Hvorfor har idrætten i Danmark et ansvar for klimaet? Og hvorfor er motorsporten begyndt at arbejde med biodiversitet? Det korte svar er; fordi det er nødvendigt..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Bæveren er genial, fordi den har en pote med i så mange af naturens processer
Da bæveren blev genudsat for over 25 år siden, var formålet at genindføre en økologisk nøgleart, som kunne skabe fornyet diversitet i den danske natur. Fascineret af bæveren valgte Kamilla og Mikkel at bruge fire år på at komme helt tæt på den sky gnaver._1.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Tomater, chilier, krydderurter og vilde blomster vokser inden for fængslets mure
På få år har den grønne dagsorden bredt sig i Jyderup Fængsel, hvor de indsatte er med til at planlægge projekter og varetage den daglige drift af alt fra drivhuset til haven. Arbejdet giver nye, samfundsrelevante kompetencer til livet efter afsoning..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Sprogø - stedet hvor natur og infrastrutur mødes
Mange kender Sprogø som den lille ø, der er knudepunkt for Storebæltsforbindelsen, men øen er også hjem for flere truede dyrearter, der trives gennem aktiv naturforvaltning - klos op ad Storebæltsbroen.
Spor af mennesker: Har vi lært at begå os i naturen?
Behovet for oplysning og formidling af naturen førte i 1942 til åbningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Meget er sket med menneskets adfærd og naturforståelse i årene, der er gået. Eller er der?
Nye skove som drivkraft for den grønne omstilling
Med ”Trepartens” aftale om et grønt Danmark står vi over for en historisk omlægning af det danske land, hvor landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 ha. En enestående mulighed for at udvikle landskabet til gavn for kommende generationer.
Postkort fra Syd- og Mellemamerika
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden og berejste medlemmer med dansk postnummer. Vi har spurgt dem, om de vil give et indblik i det land, de bor eller har rejst i.
Arboristen helt til tops: Jeg kan ikke være i min komfortzone for evigt
De kolde måneder er sæson for fældning af risikotræer langs jernbanenettet. Et risikabelt job, der i perioder udføres om natten. Det er også sæsonen, som arborist Christina Rosenvinge Jensen ser frem til.Frank Erichsen: Balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen findes over tid
Frank Erichsen har formidlet naturen gennem tv-programmer og været helt tæt på dens processer gennem sit eget landbrug på Kastaniegaarden i nu 20 år.
Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.Der er kommet liv på stenrevene i Randers Fjord
Siden Randers Kommune i 2023 etablerede flere stenrev i fjorden for at sætte gang i naturgenopretningen, er der sket en udvikling.
Fra laborant til nyuddannet anlægsgartner: ”At skifte kurs og rykke ud under åben himmel er mit livs bedste beslutning”
Da Christel Elkjær Christensen var midt i 40’erne, traf hun et valg, der ændrede hendes liv. Hun skiftede en mangeårig karriere i medicinalindustrien ud med livet som voksenlærling.
Lysforurening truer biodiversiteten
Hvert år vokser lysforurening globalt med knap 10 % , og det påvirker alle dyregrupper. Forureningen påvirker særligt bestemte nataktive arter, som risikerer at uddø på længere sigt. Smartere brug af lys kan være løsningen på det stigende problem.
Prinsen og den grønne omstilling
En stilling som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington fik i september 2023 H.K.H. Prins Joachim til sammen med sin familie at flytte fra Paris til USA.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.
En ny generation træder frem – fremtiden for dansk landbrug
Når jeg tænker på fremtiden for dansk landbrug, er det med en blanding af stolthed og ansvar. Vi står ved en skillevej, hvor den næste generation af landbrugere skal navigere mellem traditioner og innovation.
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.
Lerbjerg Skov – før og efter
Skovlysninger, dødt ved og genetablering af naturlig hydrologi. Det er nogle af de naturgenopretningstiltag, der er taget i brug i den tidligere produktionsskov Lerbjerg Skov på Midtsjælland med målet om at forbedre økosystemet.
5.000 hektar-spørgsmålet til professoren
Biodiversitetsrådet anbefaler sammenhængende naturarealer på 5.000 ha for at kunne understøtte et selvforvaltende økosystem og derigennem øge biodiversiteten og hjælpe truede arter.
Fotografen zoomer ind på smådyr: Det har ændret mit syn på naturen
De er mikroskopiske og svære at se med det blotte øje, men for Lars Kristensen har de mindste dyr fået større betydning. I takt med en stigende interesse for naturfotografi har hans forståelse for naturen ændret sig markant.
Grønt foregangsland?
Hvis vi kunne lave vores landbrug fra bunden, ville vi så vælge at lave det landbrug, vi har i dag?
Er greenwashing den nye bølle i skolegården?
Antallet af anklager om greenwashing er nidoblet på kun fire år. I 2023 var der således 146 sager på Forbrugerombudsmandens bord om vildledende miljømarkedsføring.
Q&A: Øko-hva’-for-noget?
Det var kulminationen på et omfattende projekt, da HedeDanmark i det tidlige efterår fik godkendt økosystemtjenestecertificering (ESC) for biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Er natur-, miljø- og klimalovgivning en sovepude?
§ 3, Natura 2000, VVM og kapitel 5 virksomheder. Havplaner, vandrammedirektiver og vandløbslov. Skovlov, fredskov og § 25 skov… Antallet af love, regulativer, begrænsninger, tilladelser og forbud er overvældende.
Q&A: Spørgsmål om skovbruget
Et stort flertal i befolkningen mener, at skove er vigtige for klimaet. Og endnu flere kan godt lide træ som materiale fx i hjemmet. Samtidig mener 20 %, at der fældes for meget træ i Danmark – og 16 % mener, at produktionen af træ direkte skader naturen.
Skarpe snuder og naturlig skadedyrsbekæmpelse
Hunde er dygtige og effektive til at bekæmpe skadedyr, og samtidig er det en miljøvenlig metode. Men det kræver også træning, beståede prøver og et trygt og godt hjem til den firbenede kollega.
Recirkulering er en nødvendighed
Indrømmet. Det lyder måske ikke smart at sige til familiefesten, at jeg arbejder med affald. Og slet ikke når jeg uddyber, at vores største produkt er spildevandsslam – eller biogødning, som vi i branchen foretrækker at kalde det.
Postkort fra Tyskland
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden. Vi har spurgt vores udenlandske medlemmer, om de vil skrive til os og give et indblik i det land, de bor i.
Meget mere end muslinger
Muslingeanlæg under 1.000 tons biomasse forringer ikke forholdene for faunaen på havbunden, uanset hvor anlæggene bliver placeret. Det indikerer et nyt dansk studie, som har undersøgt muslingeopdræt med fokus på natur og miljø i Limfjorden og Skive Fjord.Havet og de blå ambitioner
Der er forsvindende lidt liv og alarmerende dårlige tilstande i mange af de danske havmiljøer, der sukker efter handling. Det er alvorligt og kræver mange tiltag, siger Hedeselskabets nye chefkonsulent for havmiljø, Lisbeth Jess Plesner.
Agerhøns og levende landskab i agerlandet
Samarbejde og sammenhængende naturarealer er afgørende for at sikre biodiversiteten – ikke en let opgave. Arealerne er svære at finde, og forskellige fagligheder og interesser skal finde hinanden.
Hærvejen videre frem
Historisk arv, natur, kultur og moderne faciliteter. Det kendetegner Hærvejen i vores tid og tiltrækker både lokale og besøgende. Men der er mere potentiale i ruten, og derfor er et større udviklingsarbejde i gang.
Vi har fået øjnene op for biodiversitetskrisen - nu skal vi konvertere begejstring til forandring
Det er ikke længe siden, at vild natur og villavej sjældent blev hørt i samme sætning. I dag er Vild Med Vilje blevet en del af det danske sprog, og biodiversitet er blevet big business.
Vi løser intet på egen hånd
Har du set ’Bastarden’? Den nye danske storfilm, der omhandler kaptajn Ludvig von Kahlens kamp for at betvinge heden. Det er en film om tiden før Hedeselskabet. Men selv den stolte og stædige kaptajn indså hurtigt, at han ikke kunne løse sin opgave alene.
Bag om ’Bastarden’ og kulisserne på Kongenshus
Beklædning har til alle tider fortalt om menneskets position i samfundet. I den nye storfilm ’Bastarden’ er tøjet også helt essentielt for den historiske fortælling om livet på heden.
Stjerneforsker: Jeg er mere end glad for at blive kaldt en aktivist
Den britiske biologiprofessor Dave Goulsons begejstring for insekter og især bier fik ham til at skrive sin første populærvidenskabelige bog til den brede befolkning for et årti siden.
Stort potentiale for naturgenopretning og naturlig CO2-lagring i ålegræs
Klimaforandringer og biodiversitetskrisen kalder på konkrete løsninger. En af de løsninger er at genplante ålegræs under havets overflade – ligesom vi planter skov på land.
Tættere på naturnær skovdrift
Øget stabilitet i nåletræsskove og -plantager er et vigtigt element i et stort igangværende projekt, LIFE 4Forest under EU’s LIFE-program, der skal fremme bæredygtig produktion.
Til minde om… De evige egetræer
Et stort træ udstråler styrke og lang levetid. Derfor kan træet være et kraftfuldt og smukt symbol på skelsættende begivenheder. Men naturlige mindesmærker skal også passes, så de ikke forsvinder med tiden.
Den snoede vej til mere liv
Genopretning af danske vandløb er hverken håbløst eller utopisk. Men processerne tager ofte lang tid, før det konkrete arbejde kan gå i gang. Tiden er dyrebar, når det handler om naturens tilstand.Fra velfriseret villahave til vild natur
Virksomheden Vildskab arbejder med at skabe netop vildskab i den bynære natur, men det større mål er i virkeligheden et andet. Det er troen på, at et tættere forhold til den nære natur vil skabe pres på den helt store dagsorden.
Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer
De fleste ved, at et træ begynder sit liv som et lille frø. Frøet vokser sig stort og kan ende som en del af skoven. En skov, vi alle sammen burde ønske, at der skal være mere af..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Randers gør noget ved krisen under bølgerne
Selvom de danske kystnære havområder er i dårlig forfatning, bliver havet ofte overset, når vi taler om biodiversitetskrisen. Randers Kommune vil have livet tilbage i sin fjord og har derfor fået HedeDanmark til at anlægge fire store stenrev.
Havet kræver handling – ikke flere data
Det danske havmiljø er under voldsomt pres. Både de indre farvande og havet omkring Danmark. Det har været tydeligt i mange år og på trods af stigende krav om forbedring af vandmiljøets tilstand fra EU er det på næsten alle parameter i en dårlig tilstand.
Vandbøfler og venner skaber vild natur i Kragelund Mose
Grise, geder, kreaturer, heste og vandbøfler græssende side om side må næsten være et særsyn. Men i Kragelund Mose er det blevet hverdag. Her har Martin Sandager taget naturen og målet om at øge biodiversiteten helt til sig.
Biodiversitetskrisen løses ikke af flere paragraffer
COP27, COP15, 53rd World Economic Forum, Biodiversitetsrådet … opmærksomheden er rettet mod ét punkt. Nemlig biodiversitetskrisen. Det er ikke bare endnu en krise – det er KRISEN. En krise, som er kommet kraftigere og hurtigere end klimakrisen.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Dokumentarist: Nu taler de fleste om biodiversitet
I over ti år har Phie Ambo lavet dokumentarfilm om klima, natur og biodiversitet. Altid med modstand og krise som fællesnævnere. Selv om vi er langt fra målet om at løse de store udfordringer, oplever hun, at vi som mennesker rykker os.
De værste stormfloder i Danmark
Den første registrerede stormflodskatastrofe i dansk historie ramte Vadehavskysten 16. januar 1362, og omformede det sydvestjyske landskab for altid.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
En opgave ud over det sædvanlig
HedeDanmarks arbejde med at stormflodssikre Øresundsbroen er ikke kun en usædvanlig opgave på grund af størrelsen, som en af de største anlægsopgaver i virksomhedens historie.
Øresundsbroen sikres mod stormflod af katastrofefilmkaliber
Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige er ved at blive klimasikret ved hjælp af omfattende beskyttelsestiltag ved tunnelmundingen og ved Peberholm.
Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig pløjemark, hvor vinterhalvåret har sat sit aftryk i den tunge jord. Men noget er i gærde på det omkring 20 hektar store område ved Sakskøbing.
For 260 år siden hjalp tyske skovfolk de danske skove – nu går hjælpen den anden vej
I slutningen af 1700-tallet var de danske skove næsten udryddede. I Tyskland fandtes imidlertid dygtige skovfolk, der skulle vise vejen for det danske skovbrug. I dag er tendensen nærmere modsat.
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Virkelighedens von Kahlen
Måske virker hedeopdyrkning ikke som det mest sindsoprivende emne at vælge som omdrejningspunkt for en dansk storfilm i dramagenren. Men den virkelige historie bag filmen ’Bastarden’, er fyldt med spænding og konflikter.
Stort filmdrama og lysende stjerner på Kongenshus Hede
De tilhører den internationale filmscene, men i efteråret indtog Mads Mikkelsen, Amanda Collin og Nikolaj Arcel den jyske hede for at optage det episke drama ’Bastarden’.Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke
Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.