
Nyt netværk vil accelerere genopretning af havet
Havmiljøet er under pres, men udviklingen kan vendes gennem aktiv marin naturgenopretning. Et nyt netværk stiftet af Hedeselskabet, WSP, DHI, Wittrup Seafood og Blue Research har til formål at samarbejde på tværs af sektorer for at stille faglig og praktisk viden til rådighed overfor myndigheder, politikere, virksomheder og organisationer.
Opnåelse af et godt havmiljø gennem aktiv marin naturgenopretning er visionen for det nye Netværk for Havets Genopretning. Det er en kæmpe opgave, da det danske havmiljø er under enormt pres. Det kræver derfor samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, hvis udviklingen skal vendes. Partnerne bag Netværk for Havets Genopretning er gået sammen om at stille deres fælles eksisterende faglige og praktiske viden til rådighed for at understøtte udviklingen af naturbaserede løsninger til aktiv naturgenopretning som for eksempel stenrev og muslingebanker i havet. Netværket har som ambition at sikre, at anbefalede initiativer fra for eksempel Center for Marin Naturgenopretning føres ud i livet på bedst mulig vis.
"Behovet for at sætte aktivt ind for at genoprette livet i vores hav og indre farvande har aldrig været større, og det er der utallige videnskabelige beviser for, men der mangler i alvorlig grad handling i selve havet. Derfor har vi valgt at samle kræfterne i et netværk, som består af virksomheder, der til daglig arbejder med aktiv genopretning i havet
Lisbeth Jess Plesner
Chefkonsulent for havmiljø i Hedeselskabet og nyvalgt formand for Netværk for Havets Genopretning
Stor skala er vigtig
Netværket er netop etableret, og målet er at være både medspiller og kompetencenetværk i forhold til at sikre, at aktiv naturgenopretning prioriteres samt sker på et højt fagligt grundlag.
- I disse år oplever vi, at havet er voldsomt presset. Der er brug for, at professionelle aktører leverer genopretningsløsninger, der forbedrer vandkvalitet og fremmer biodiversitet. Disse løsninger skal være dokumenterede og kunne udføres i stor skala, så de opnår den nødvendige positive effekt, udtaler Per Dolmer, Blue Research, der er næstformand i netværket.
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
- Vi kan ikke vente længere med at genoprette vores fælles hav. Ved at samle vigtige aktører med erfaring vil vi sammen bringe konkrete forslag til handling på bordet. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at bidrage med den viden og erfaring, vi har opbygget, og på den måde gøre en forskel for livet i havet, siger Lars Sloth, direktør for Earth and Environment i WSP Danmark.
"Genetablering af marine habitater og biodiversitet er helt centralt for at genskabe et sundt havmiljø. Derfor har DHI store forventninger til dette netværk, som netop har til formål at sikre, at genopretningen foretages vidensbaseret og med størst mulig succes
Anders Chr. Erichsen
Afdelingschef i afdelingen for kystmiljø hos DHI
- Vores indre farvande er enormt pressede i dag, og vi sidder på vores hænder. Der skal gøres noget – og dette Netværk ser vi som begyndelsen på den massive opgave, vi alle står over for. Kun gennem handling kan vi sikre, at der rent faktisk sker en forskel, siger Rasmus Wittrup, ejer og direktør i Wittrup Seafood.
Fakta
De stiftende organisationer i Netværk for Havets Genopretning:
- Hedeselskabet er en forening og fond med naturen som centrum. Organisationen arbejder gennem datterselskabet Dalgas med naturgenopretning både på landjorden og i havet og er medejer af Blå Biomasse, der opdrætter danske blåmuslinger.
- WSP er en international ingeniørvirksomhed, der har været rådgiver på mange innovative naturgenopretningsprojekter i havet. Virksomheden udarbejder ligeledes i samarbejde med universitetsforskere videnskabelige rapporter om bl.a. marine virkemidler.
- DHI er en international rådgivnings- og teknologivirksomhed med speciale i vandmiljø. DHI tilbyder rådgivningsydelser, digitale modelleringsværktøjer og løsninger til kvantificering af marin biodiversitet samt feltmålinger og moniteringsprogrammer. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
- Wittrup Seafood har mere end 30 års erfaring inden for muslingeopdræt, muslingefiskeri og de seneste 6 år også arbejdet inden for marin naturgenopretning. Deltager i udviklingsprojekter inden for blå økonomi i samarbejde med universiteter og vidensinstitutioner.
- Blue Research tilbyder udvikling og rådgivning inden for blå bioøkonomi og marin naturgenopretning. Blue Research arbejder med projekter, der omfatter marine virkemidler såsom muslinger, ålegræs og biogene rev samt kortlægning og vurdering af disse virkemidler på de marine økosystemer.
Seneste nyt

Skovene løfter Hedeselskabets bundlinje
2024 har været et tilfredsstillende år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 2 procent til 2,35 mia. kr. og et årsresultat efter skat på 84,2 mio. kr.
Valgresultat til Hedeselskabets kredsvalg 2025
Der har været afviklet kredsvalg i Hedeselskabet. Se resultatet af valget i de fem regioner her._3.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Energi Viborg og Hedeselskabet indgår aftale om stort skov- og naturprojekt
Natur, miljø og klima i Viborg bliver tilgodeset - både over og under jorden. Det står klart med en ny aftale om et skov- og naturprojekt mellem Energi Viborg og Hedeselskabet.
En Hyldest til Havet
Få viden og masser af inspiration i det nye hæfte 'En Hyldest til Havet'.
Udlejning af skovboliger: Få en bolig i skovkanten
Hedeselskabet udlejer et nyopført og energivenligt hus i naturskønne omgivelser.
Valg til Hedeselskabets repræsentantskab
Ifølge Det danske Hedeselskabs vedtægter og forretningsordenen for repræsentantskabet skal der inden den 1. april 2025 afholdes ordinært kredsvalg til repræsentantskabet.
Hedeselskabets forretningsdivisioner skifter navn til Dalgas
Hedeselskabet samler nu alle sine forretningsenheder under ét navn. Derfor skifter HedeDanmark og alle underbrands navn til Dalgas efter stifteren Enrico Dalgas.
Hedeselskabet etablerer stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland
Sparekassen har købt ca. 170 hektar landbrugsjord, som fremover skal gøre en forskel for både klima og natur.
Naturlige processer i centrum: Hedeselskabet får certificeret første jyske skov for biodiversitet
Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg er som den første skov i Jylland økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet gennem FSC. I plantagen har Hedeselskabet, der ejer området, arbejdet med naturens egne processer og sat biodiversiteten i centrum.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 2023
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr.
Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer. Det er med andre ord positivt for både klima og biodiversitet, men
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug.
Bevar de naturlige levesteder
Midtjysk Jagthunde Klub er en aktiv medspiller i projektet ’Mere Natur i Agerlandskabet’, der er et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive og Viborg Kommune._0.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Ålegræs og ålegrus: Genopretning af levesteder i Københavns Havn
Hedeselskabet har gennem sin dattervirksomhed HedeDanmark udført to projekter til genopretning af levesteder for havdyr i Københavns Havn. Begge projekter skal øge mangfoldigheden af liv under overfladen og bidrage til et bedre havmiljø.
40 ejendomme bidrager med jord til kæmpe natur- og miljøprojekt
Der har været stor lokal opbakning til et nyt skov- og naturområde i Assens Kommune, som skal sikre rent drikkevand, optage CO2 og reducere udledningen af kvælstof til havet. Efter den første jordfordeling skifter mere end 600 hektar jord nu ejer.
Nyt skov- og naturlandskab nord for Aarhus skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne
Snart vil lodsejere i et stort område nord for Aarhus få tilbudt at bytte eller sælge jord til et nyt skov- og naturlandskab, der skal beskytte grundvandet i området, binde CO2 og give mere værdifuld natur i kommunen.
Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lanceres nu Naturbaserede Løsninger.
E.M. Dalgas' Mindelegat - ringen sluttes
Et af de sidste portioner fra E.M. Dalgas' Mindelegat er uddelt til foreningen Botanisk Haves Venner, som i anledning af at det i år er 150 år siden Dalgas var med til at oprette en planteskole på Vestervang i Aarhus.HD Forest fejrer 25 år med skovinvesteringer i Baltikum
Lav risiko, højt afkast og naturnær skovdrift samt stærke lokale netværk er fundamentet for succesen, der betyder at HD Forest i dag forvalter over 100.000 hektar baltisk skov for investorer..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Hedeselskabet rejser klimaskov for Solar med fokus på biodiversitet
Danmark har et mål om, at 25 procent af landet skal være dækket af skov i 2100. Og den nye danske regering har allerede sat et mål om 250.000 hektar ny skov, så der er brug for handling, hvis det skal lykkes. Nu bidrager Vejen-virksomheden Solar med en in.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Biodiversitet og klima er med til at sikre et positivt regnskab i Hedeselskabet
2022 har været et udfordrende år for hele verden – også for Danmark og Hedeselskabet. Derfor er det positivt, at Hedeselskabet kan præsentere en stigning i omsætningen på knap 10 procent til 2,16 mia. kroner og et resultat på 57,7 mio. kroner.
Danish Hardwood bliver en del af HedeDanmark
Fra 1. januar 2023 er træhandelsvirksomheden Danish Hardwood A/S en del af HedeDanmark.Artikler og holdninger
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Faglige indgreb på træer skaber levesteder for små og store organismer
I Danmark er der mangel på gamle træer med skader og dødt ved, som er levested for mange arter. Disse levesteder tager lang tid for naturen at udvikle selv, og der kan derfor være behov for at hjælpe naturen på vej..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
’Klimaforandringer rager os langt mere end en papand’
Med knap to millioner medlemmer har Danmarks Idrætsforbund en større menneskelig rækkevidde end de fleste organisationer, og det forpligter. Også når det kommer til klima, bæredygtighed og biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Motorsporten sætter nye spor med biodiversitet
Hvorfor har idrætten i Danmark et ansvar for klimaet? Og hvorfor er motorsporten begyndt at arbejde med biodiversitet? Det korte svar er; fordi det er nødvendigt..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Bæveren er genial, fordi den har en pote med i så mange af naturens processer
Da bæveren blev genudsat for over 25 år siden, var formålet at genindføre en økologisk nøgleart, som kunne skabe fornyet diversitet i den danske natur. Fascineret af bæveren valgte Kamilla og Mikkel at bruge fire år på at komme helt tæt på den sky gnaver._1.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Tomater, chilier, krydderurter og vilde blomster vokser inden for fængslets mure
På få år har den grønne dagsorden bredt sig i Jyderup Fængsel, hvor de indsatte er med til at planlægge projekter og varetage den daglige drift af alt fra drivhuset til haven. Arbejdet giver nye, samfundsrelevante kompetencer til livet efter afsoning..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Sprogø - stedet hvor natur og infrastrutur mødes
Mange kender Sprogø som den lille ø, der er knudepunkt for Storebæltsforbindelsen, men øen er også hjem for flere truede dyrearter, der trives gennem aktiv naturforvaltning - klos op ad Storebæltsbroen.
Spor af mennesker: Har vi lært at begå os i naturen?
Behovet for oplysning og formidling af naturen førte i 1942 til åbningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Meget er sket med menneskets adfærd og naturforståelse i årene, der er gået. Eller er der?
Nye skove som drivkraft for den grønne omstilling
Med ”Trepartens” aftale om et grønt Danmark står vi over for en historisk omlægning af det danske land, hvor landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 ha. En enestående mulighed for at udvikle landskabet til gavn for kommende generationer.
Postkort fra Syd- og Mellemamerika
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden og berejste medlemmer med dansk postnummer. Vi har spurgt dem, om de vil give et indblik i det land, de bor eller har rejst i.
Arboristen helt til tops: Jeg kan ikke være i min komfortzone for evigt
De kolde måneder er sæson for fældning af risikotræer langs jernbanenettet. Et risikabelt job, der i perioder udføres om natten. Det er også sæsonen, som arborist Christina Rosenvinge Jensen ser frem til.Frank Erichsen: Balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen findes over tid
Frank Erichsen har formidlet naturen gennem tv-programmer og været helt tæt på dens processer gennem sit eget landbrug på Kastaniegaarden i nu 20 år.
Ingen skov uden en plan
Et Danmark dækket af skov. Det lyder som en fantasi taget ud af historiebøgerne. Og vi skal da også meget langt tilbage i historien for, at det udsagn var sandt.Der er kommet liv på stenrevene i Randers Fjord
Siden Randers Kommune i 2023 etablerede flere stenrev i fjorden for at sætte gang i naturgenopretningen, er der sket en udvikling.
Fra laborant til nyuddannet anlægsgartner: ”At skifte kurs og rykke ud under åben himmel er mit livs bedste beslutning”
Da Christel Elkjær Christensen var midt i 40’erne, traf hun et valg, der ændrede hendes liv. Hun skiftede en mangeårig karriere i medicinalindustrien ud med livet som voksenlærling.
Lysforurening truer biodiversiteten
Hvert år vokser lysforurening globalt med knap 10 % , og det påvirker alle dyregrupper. Forureningen påvirker særligt bestemte nataktive arter, som risikerer at uddø på længere sigt. Smartere brug af lys kan være løsningen på det stigende problem.
Prinsen og den grønne omstilling
En stilling som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington fik i september 2023 H.K.H. Prins Joachim til sammen med sin familie at flytte fra Paris til USA.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.
En ny generation træder frem – fremtiden for dansk landbrug
Når jeg tænker på fremtiden for dansk landbrug, er det med en blanding af stolthed og ansvar. Vi står ved en skillevej, hvor den næste generation af landbrugere skal navigere mellem traditioner og innovation.
Et grønt Danmark med eller uden det private erhvervsliv?
I sidste øjeblik, før vi alle gik på sommerferie, fik regeringen landet en aftale med en række organisationer om et Grønt Danmark.
Lerbjerg Skov – før og efter
Skovlysninger, dødt ved og genetablering af naturlig hydrologi. Det er nogle af de naturgenopretningstiltag, der er taget i brug i den tidligere produktionsskov Lerbjerg Skov på Midtsjælland med målet om at forbedre økosystemet.
5.000 hektar-spørgsmålet til professoren
Biodiversitetsrådet anbefaler sammenhængende naturarealer på 5.000 ha for at kunne understøtte et selvforvaltende økosystem og derigennem øge biodiversiteten og hjælpe truede arter.
Fotografen zoomer ind på smådyr: Det har ændret mit syn på naturen
De er mikroskopiske og svære at se med det blotte øje, men for Lars Kristensen har de mindste dyr fået større betydning. I takt med en stigende interesse for naturfotografi har hans forståelse for naturen ændret sig markant.
Grønt foregangsland?
Hvis vi kunne lave vores landbrug fra bunden, ville vi så vælge at lave det landbrug, vi har i dag?
Er greenwashing den nye bølle i skolegården?
Antallet af anklager om greenwashing er nidoblet på kun fire år. I 2023 var der således 146 sager på Forbrugerombudsmandens bord om vildledende miljømarkedsføring.
Q&A: Øko-hva’-for-noget?
Det var kulminationen på et omfattende projekt, da HedeDanmark i det tidlige efterår fik godkendt økosystemtjenestecertificering (ESC) for biodiversitet..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Er natur-, miljø- og klimalovgivning en sovepude?
§ 3, Natura 2000, VVM og kapitel 5 virksomheder. Havplaner, vandrammedirektiver og vandløbslov. Skovlov, fredskov og § 25 skov… Antallet af love, regulativer, begrænsninger, tilladelser og forbud er overvældende.
Q&A: Spørgsmål om skovbruget
Et stort flertal i befolkningen mener, at skove er vigtige for klimaet. Og endnu flere kan godt lide træ som materiale fx i hjemmet. Samtidig mener 20 %, at der fældes for meget træ i Danmark – og 16 % mener, at produktionen af træ direkte skader naturen.
Skarpe snuder og naturlig skadedyrsbekæmpelse
Hunde er dygtige og effektive til at bekæmpe skadedyr, og samtidig er det en miljøvenlig metode. Men det kræver også træning, beståede prøver og et trygt og godt hjem til den firbenede kollega.
Recirkulering er en nødvendighed
Indrømmet. Det lyder måske ikke smart at sige til familiefesten, at jeg arbejder med affald. Og slet ikke når jeg uddyber, at vores største produkt er spildevandsslam – eller biogødning, som vi i branchen foretrækker at kalde det.
Postkort fra Tyskland
Hedeselskabets medlemmer bor i hele Danmark, men vi har også medlemmer forskellige steder i verden. Vi har spurgt vores udenlandske medlemmer, om de vil skrive til os og give et indblik i det land, de bor i.
Meget mere end muslinger
Muslingeanlæg under 1.000 tons biomasse forringer ikke forholdene for faunaen på havbunden, uanset hvor anlæggene bliver placeret. Det indikerer et nyt dansk studie, som har undersøgt muslingeopdræt med fokus på natur og miljø i Limfjorden og Skive Fjord.Havet og de blå ambitioner
Der er forsvindende lidt liv og alarmerende dårlige tilstande i mange af de danske havmiljøer, der sukker efter handling. Det er alvorligt og kræver mange tiltag, siger Hedeselskabets nye chefkonsulent for havmiljø, Lisbeth Jess Plesner.
Agerhøns og levende landskab i agerlandet
Samarbejde og sammenhængende naturarealer er afgørende for at sikre biodiversiteten – ikke en let opgave. Arealerne er svære at finde, og forskellige fagligheder og interesser skal finde hinanden.
Hærvejen videre frem
Historisk arv, natur, kultur og moderne faciliteter. Det kendetegner Hærvejen i vores tid og tiltrækker både lokale og besøgende. Men der er mere potentiale i ruten, og derfor er et større udviklingsarbejde i gang.
Vi har fået øjnene op for biodiversitetskrisen - nu skal vi konvertere begejstring til forandring
Det er ikke længe siden, at vild natur og villavej sjældent blev hørt i samme sætning. I dag er Vild Med Vilje blevet en del af det danske sprog, og biodiversitet er blevet big business.
Vi løser intet på egen hånd
Har du set ’Bastarden’? Den nye danske storfilm, der omhandler kaptajn Ludvig von Kahlens kamp for at betvinge heden. Det er en film om tiden før Hedeselskabet. Men selv den stolte og stædige kaptajn indså hurtigt, at han ikke kunne løse sin opgave alene.
Bag om ’Bastarden’ og kulisserne på Kongenshus
Beklædning har til alle tider fortalt om menneskets position i samfundet. I den nye storfilm ’Bastarden’ er tøjet også helt essentielt for den historiske fortælling om livet på heden.
Stjerneforsker: Jeg er mere end glad for at blive kaldt en aktivist
Den britiske biologiprofessor Dave Goulsons begejstring for insekter og især bier fik ham til at skrive sin første populærvidenskabelige bog til den brede befolkning for et årti siden.
Stort potentiale for naturgenopretning og naturlig CO2-lagring i ålegræs
Klimaforandringer og biodiversitetskrisen kalder på konkrete løsninger. En af de løsninger er at genplante ålegræs under havets overflade – ligesom vi planter skov på land.
Tættere på naturnær skovdrift
Øget stabilitet i nåletræsskove og -plantager er et vigtigt element i et stort igangværende projekt, LIFE 4Forest under EU’s LIFE-program, der skal fremme bæredygtig produktion.
Til minde om… De evige egetræer
Et stort træ udstråler styrke og lang levetid. Derfor kan træet være et kraftfuldt og smukt symbol på skelsættende begivenheder. Men naturlige mindesmærker skal også passes, så de ikke forsvinder med tiden.
Den snoede vej til mere liv
Genopretning af danske vandløb er hverken håbløst eller utopisk. Men processerne tager ofte lang tid, før det konkrete arbejde kan gå i gang. Tiden er dyrebar, når det handler om naturens tilstand.Fra velfriseret villahave til vild natur
Virksomheden Vildskab arbejder med at skabe netop vildskab i den bynære natur, men det større mål er i virkeligheden et andet. Det er troen på, at et tættere forhold til den nære natur vil skabe pres på den helt store dagsorden.
Skoven begynder med et frø - men nye gebyrer truer
De fleste ved, at et træ begynder sit liv som et lille frø. Frøet vokser sig stort og kan ende som en del af skoven. En skov, vi alle sammen burde ønske, at der skal være mere af..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Randers gør noget ved krisen under bølgerne
Selvom de danske kystnære havområder er i dårlig forfatning, bliver havet ofte overset, når vi taler om biodiversitetskrisen. Randers Kommune vil have livet tilbage i sin fjord og har derfor fået HedeDanmark til at anlægge fire store stenrev.
Havet kræver handling – ikke flere data
Det danske havmiljø er under voldsomt pres. Både de indre farvande og havet omkring Danmark. Det har været tydeligt i mange år og på trods af stigende krav om forbedring af vandmiljøets tilstand fra EU er det på næsten alle parameter i en dårlig tilstand.
Vandbøfler og venner skaber vild natur i Kragelund Mose
Grise, geder, kreaturer, heste og vandbøfler græssende side om side må næsten være et særsyn. Men i Kragelund Mose er det blevet hverdag. Her har Martin Sandager taget naturen og målet om at øge biodiversiteten helt til sig.
Biodiversitetskrisen løses ikke af flere paragraffer
COP27, COP15, 53rd World Economic Forum, Biodiversitetsrådet … opmærksomheden er rettet mod ét punkt. Nemlig biodiversitetskrisen. Det er ikke bare endnu en krise – det er KRISEN. En krise, som er kommet kraftigere og hurtigere end klimakrisen.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Dokumentarist: Nu taler de fleste om biodiversitet
I over ti år har Phie Ambo lavet dokumentarfilm om klima, natur og biodiversitet. Altid med modstand og krise som fællesnævnere. Selv om vi er langt fra målet om at løse de store udfordringer, oplever hun, at vi som mennesker rykker os.
De værste stormfloder i Danmark
Den første registrerede stormflodskatastrofe i dansk historie ramte Vadehavskysten 16. januar 1362, og omformede det sydvestjyske landskab for altid.2000.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
En opgave ud over det sædvanlig
HedeDanmarks arbejde med at stormflodssikre Øresundsbroen er ikke kun en usædvanlig opgave på grund af størrelsen, som en af de største anlægsopgaver i virksomhedens historie.
Øresundsbroen sikres mod stormflod af katastrofefilmkaliber
Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige er ved at blive klimasikret ved hjælp af omfattende beskyttelsestiltag ved tunnelmundingen og ved Peberholm.
Kreativitet og folkeskov på lollandsk lerjord
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig pløjemark, hvor vinterhalvåret har sat sit aftryk i den tunge jord. Men noget er i gærde på det omkring 20 hektar store område ved Sakskøbing.
For 260 år siden hjalp tyske skovfolk de danske skove – nu går hjælpen den anden vej
I slutningen af 1700-tallet var de danske skove næsten udryddede. I Tyskland fandtes imidlertid dygtige skovfolk, der skulle vise vejen for det danske skovbrug. I dag er tendensen nærmere modsat.
Skovrejsning under pres
Gennem mere end tre år har Landbrugsstyrelsens administration af ordningen for ’Tilskud til privat skovrejsning’ skabt massive forsinkelser, og ændrede fortolkninger har gentagne gange været et tema..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Virkelighedens von Kahlen
Måske virker hedeopdyrkning ikke som det mest sindsoprivende emne at vælge som omdrejningspunkt for en dansk storfilm i dramagenren. Men den virkelige historie bag filmen ’Bastarden’, er fyldt med spænding og konflikter.