Nicolaj Vegegberg

Publiceret 04.10 2023

Initiativrige og visionære landmænd kan søge støtte

Edvard og Ane Agerholms legat uddeles til initiativrige og visionære landmænd, der er med til at fremme og videreudvikle landbruget. Det kan være fokus på nye dyrkningsmetoder, initiativer på ejendommen eller særlige klimaindsatser.

Hedeselskabet administrerer Edvard og Ane Agerholms legat, som kan søges af flittige og dygtige landmænd, der er med til at gøre en forskel – som gerne vil være med til at fremme landbruget, eller som allerede har gjort en forskel, og måske mangler en økonomisk håndsrækning til et projekt eller blot fortjener en anerkendelse. 

Der er deadline for nye ansøgninger til legaterne den 15. oktober 2023. 

Hent information og ansøgningsskema her.

Nedenfor ses to af de seneste uddelinger fra legatet.

Nicolaj Vegegberg

Nicolaj Vegeberg Christiansen

Legatmodtageren ønsker at gøre en forskel for relationen mellem forbruger og producent ved at invitere børn og unge på besøg for at opleve, hvor maden kommer fra. At se, røre, lugte, smage og lære på et gårdbesøg gør indtryk på børnene og de giver glæden ved landbrug direkte videre til familien, når de kommer hjem fra den skoledag. 

Til den videre udvikling har han modtaget 30.000 kr. fra Edvard og Ane Agerholms Legat.

Lars Kristian Højrup Grøn

Lars Kristian Højrup Grøn

Legatmodtageren har opfundet en smart måde at håndtere øremærkning af smågrise. Opfindelse kan spare en hel års løn på arbejdspladsen. 

Derfor har han fået tildelt 15.000 kroner fra Edvard og Ane Agerholms legat.