Den nye persondataforordning træder i kraft – også i Hedeselskabet

Fra den 25. maj 2018 gælder nye regler for, hvordan virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i EU skal behandle personoplysninger. Det har også betydning for dig som medlem af, og interessent, i Hedeselskabet.

Baggrunden er EU’s nye persondataforordning, GDPR - General Data Protection Regulation. GDPR er en lovgivning, der vil skabe større datamæssig gennemsigtighed og sikkerhed.

I Hedeselskabet og datterselskaber efterlever vi gældende GDPR-regler og love.

Vi er dataansvarlige og beskytter dine data
Hedeselskabet er dataansvarlig for de personoplysninger, du giver os, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning om persondata.

Hvad gør vi med dine personoplysninger?
Vi behandler udelukkende de personoplysninger, du har givet os, til de formål du har givet dit samtykke til. Det kan eksempelvis være ved udsendelse af nyhedsbreve, du har tilmeldt dig, eller behandling af dit medlemskab i vores forening. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os.

Hvem overfører vi dine oplysninger til?
For at opretholde den bedst mulige service og sikkerhed vil oplysningerne kun blive videregivet til underleverandører, der er engageret af os. Vi er som dataansvarlige garanter for, at vores underleverandører overholder gældende lovgivning om persondata.

Dette betyder for eksempel:

  • at dine oplysninger er gemt hos vores leverandører af IT-tjenester
  • at oplysninger om dit besøg på vores websted overføres til Google Analytics
  • at personoplysninger kan videregives til myndighederne for at opklare, forhindre eller gøre opmærksom på bedrageri, samt sikkerhedsmæssige eller tekniske problemer.

Vi bortgiver eller sælger ikke nogen af dine personoplysninger.

Sikkerhed
Vi har kryptering på passwords og har indført tekniske foranstaltninger og arbejdsgange for at beskytte dine oplysninger mod f.eks. tab eller uautoriseret ændring, videregivelse eller adgang til oplysningerne.

Du kan altid ændre dine personoplysninger
Ønsker du at ændre, tilføje eller slette information, har du altid ret - og nem adgang - til dette. Forudsat at der ikke er uafsluttede økonomiske forretninger eller et juridisk mellemværende mellem dig og Hedeselskabet, sker et ønske om sletning øjeblikkeligt. Du har altid adgang til dine personoplysninger via din medlemsprofil på Hedeselskabet.dk.

Forespørgsler og klager
Du bedes kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger på gdpr@hedeselskabet.dk. Du har samtidig ret til at indgive en klage til Datatilsynet eller den myndighed, der fremover vil håndtere sager om brud på EU-loven af 25. maj 2018.