< Back to news list

Tang er overraskende vigtigt for klimaet

Forskere har fundet ud af, at tang spiller en hidtil overset stor rolle i at tage drivhusgasser ud af atmosfæren. Vi skal passe bedre på tangskovene, opfordrer forsker.

Kristian Sjøgren, Videnskab.dk

Hidtil har forskere ikke troet, at tangskovene spiller nogen større rolle i at tage drivhusgassen CO ud af atmosfæren, men det viser ny dansk forskning overraskende nok, at de alligevel gør.Faktisk tager tangskovene så meget CO ud af atmosfæren, at de spiller en betydelig, men indtil nu overset rolle i det globale kulstofkredsløb.

"Vores forskning viser, at de her økosystemer ikke bare er vigtige for havets biodiversitet, men også spiller en stor rolle for klimaet. Vi har i dag meget fokus på eksempelvis regnskovene og deres bidrag til at trække CO ud af atmosfæren, men vores forskning viser, at vi også bør have stor fokus på havets skove," fortæller en af forskerne bag det nye studie, seniorforsker Dorte Krause-Jensen fra Institut for Bioscience og Arktisk Center på Aarhus Universitet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Tang er et overset område

Kaj Sand-Jensen er professor ved Freshwate Biology på Københavns Universitet og forsker i blandt andet alger. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at studiet belyser et hidtil overset område. Ifølge ham er studiet originalt og bidrager til det overordnede regnestykke over, hvor kulstof kan deponeres. Han er også imponeret over, hvor professionelt studiet er lavet, og hvordan det beskriver de forskellige mekanismer, som hjælper tang med at tage kulstof ud af det globale kulstofregnskab.

"Det her fund har global betydning og peger på områder, hvor der i fremtiden er behov for større fokus. Studiet understreger en vigtig pointe. Netop den, at kystnære planter spiller en væsentlig rolle i at fjerne CO fra atmosfæren," siger Kaj Sand Jensen.

Professoren peger på, at studiet entydigt peger på, at vi skal passe meget mere på vegetationen i kystzonerne, end vi gør i dag.

"Mangroveskove og havgræsser er under voldsom afvikling, og algerne går også en svær tid i møde. Her er der behov for en markant øget indsats for at bevare dem," siger Kaj Sand-Jensen.

Ålegræs og mangroveskove har været i fokus

I havet kan vegetationen groft sagt opdeles i to typer. Der er dem med rødder, og dem uden rødder. Dem med rødderne er eksempelvis ålegræs og mangroveskove, mens dem uden rødder er makroalgerne, eksempelvis tang. Gennem det seneste årti har forskere haft fokus på, at ålegræsskove og mangroveskove bidrager betydeligt til havets kulstoflager. Begge økosystemer ophober kulstof i havbunden under skovene, dels i form af henfaldet plantevæv og dels i form af andet organisk stof, som bundfælder i skovene.

Kulstoffet bliver derved en del af havbunden, og på den måde modvirker ålegræsskove og mangroveskove drivhuseffekten og den globale opvarmning. Det samme sker på land, hvor andre træer og planter tager CO ud af atmosfæren og binder det i rødder, stammer, grene og blade samt i skovbunden.

Tangskovenes betydning har været underkendt

Makroalgerne har forskerne til gengæld ikke haft meget fidus til i den sammenhæng. De vokser på sten, så når de optager CO, bliver kulstoffet ikke en del af et rodnet og havbunden under tangen. Forskere har ifølge Dorte Krause-Jensen altid troet, at stort set al tangproduktion blev græsset af dyr i havet eller hurtigt nedbrudt og afgivet til atmosfæren som CO igen.

Derfor er tangskovene heller ikke før nu tillagt nogen større betydning for det globale klima.