Publiceret 02.06 2021
Hedeselskabets nye CFO er begyndt
54-årige Birgitte Haurum har haft første arbejdsdag hos Hedeselskabet, hvor hun er ny CFO. Hun kommer fra en stilling som økonomidirektør i energiselskabet Scanenergi.
Publiceret 02.06 2021
54-årige Birgitte Haurum har haft første arbejdsdag hos Hedeselskabet, hvor hun er ny CFO. Hun kommer fra en stilling som økonomidirektør i energiselskabet Scanenergi.
Energi er nøgleordet, når talen falder på Hedeselskabets nye CFO. I løbet af de seneste 12 år har Birgitte Haurum nemlig befundet sig i ledelsen hos to af Danmarks store energiselskaber – henholdsvis Scanenergi og EnergiMidt (nu en del af Norlys). Energien er dog ikke forbeholdt virksomhederne.
Birgitte har gennem de sidste mange år formået at bringe ny energi ind, alle steder hun har befundet sig. Det bliver også tilfældet hos Hedeselskabet.
”Jeg var ikke i tvivl, da jeg skulle træffe beslutningen om at være en del af Hedeselskabet. Den rejse, som selskabet har påbegyndt, er én, jeg bare måtte være en del af. Visionen og selskabets historie tiltaler mig både fagligt og personligt, og jeg ser frem til at kunne give mit bidrag til, at vi kommer et skridt nærmere vores mål,” siger Birgitte Haurum.
Hedeselskabet præsenterede sidste år sin nye strategi Naturlig Vækst, hvor målsætninger er at reducere klimaaftryk, øge biodiversitet og samarbejde om at bygge en bæredygtig fremtid.
Birgitte er uddannet HD i udenrigshandel og regnskab og har desuden gennemført en MBA på Aarhus Universitet med hovedfokus på investeringer i energisektoren.
De seneste seks år har hun været økonomidirektør i Scanenergi og har desuden arbejdet som økonomichef i Energimidt, chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter og mere end 20 år i bankverden. Det har medført mange arbejdsdage i udlandet, hvor hun har været fast gæst rundt om i Europa samt Asien, Østeuropa og Sydamerika.
”Vi er meget glade for, at Birgitte har valgt os som sin næste arbejdsplads. Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan tilføre Hedeselskabet en masse viden og energi, der kan være med til at tage os et stort skridt nærmere vores mål. Birgittes strategiske og finansielle erfaring vil sammenholdt med hendes evne til at gøre tal levende og forståelig og hendes blik for forretningen blive et stort plus for både virksomheden og menneskerne bag, siger Torben Friis Lange, administrerende direktør for Hedeselskabet.
Privat bor Birgitte i Silkeborg sammen med Kurt Madsen. Tilsammen har de 3 børn, der alle er flyttet hjemmefra. I Silkeborg har Birgitte mulighed for at dyrke sine interesser for løb og cykling. Ferierne tilbringes ofte som aktiv ferie med familien, hvor ski- og cykelferier har høj prioritet.
Birgitte havde første arbejdsdag tirsdag den 1. juni, hvor hun indtog sin faste arbejdsplads på Klostermarken i Viborg. Birgitte er samtidig en del af lederteamet i Hedeselskabet.
Du bruger en forældet browser. Vi anbefaler at du opdaterer til en nyere og mere sikker browser. Vores website er ikke udviklet til at understøtte denne og det kan opføre sig uforudsigeligt.
Vi anbefaler at du henter Google's Chrome browser her eller Mozilla's Firefox browser her.