Merete Kallestrup fortsætter: "Samtidig er det oplagt at synliggøre stierne i og omkring Sall. Der er mange fra Hammel, som løber forbi Sall, og det er oplagt at bruge de ruter, der er, som leder forbi forsamlingshuset, whisky-destilleriet, kirken, sportspladsen, plejehjemmet, børnehaven, byparken osv. Men vigtigst af alt vil det give de lokale mulighed for at komme nærmere naturen og skabe gode rammer for lokale, naturnære fællesskaber for landsbyens borgerne og brugere.”
Hedeselskabet støtter projektet med 100.000 kroner, og fremhæver det samlende aspekt ved et projekt som dette.
”Hedeselskabet arbejder for ’aktivt at forbedre bo- og levevilkår primært på landet’, som det er formuleret i formålsparagraffen, og her er projektet i Sall et rigtig godt eksempel. Her har borgerne i den grad taget sagen i egen hånd og sikret en udvikling af et sted, som lige så vel kunne være endt i afvikling. Vi ville gerne støtte, at byen får et grønt samlingspunkt – både for at hylde initiativet, men også fordi det er med til at sikre, at naturen har en vigtig plads i hjertet af landsbyen,” siger projektchef i Hedeselskabet, Vibeke Højen.