Signe Marie Skov Vendike 2016 2000

Signe Marie Skov Vendike

Skov- og Landskabsingeniør, årgang 2018, Skovskolen.

Signe Marie Skov Vedike 2016 600
Skov- og Landskabsingeniør, årgang 2018, Skovskolen.

Signe Marie Skov Vedike

6,5 måneders kombineret praktik- og studieophold på Faculty of Forestry, University of British Columbia (UBC) i Vancouver, Canada med særlig fokus på bæredygtig forvaltning af skov.

Signe Marie Skov Vendike 2016 800

Rejsebrev fra Signe Marie Skov Vendike

Den første rejseberetning fra Signe Vendike, der i 2016 fik et af Hedeselskabets jubilæumslegater til et studieophold på Faculty of Forestry, University of British Columbia i Canada med særlig fokus på bæredygtig forvaltning af skov.

Den 27. april 2016 var min sidste eksamen på University Of British Columbia. Det har været et spændende ophold. Jeg er blevet meget bedre til engelsk og har lært en masse om deres træer, og den måde de strukturere deres skovbrug på. De har et klassifikations system hvor de deler British Columbia ind i forskellige Zoner efter klima og økosystem kaldet BEC- Bioclimactic Ecosystem Clasification. De forvalter deres skove på baggrund af dette system.

Vancouver er en stor by og Campus på UBC er også meget stort. Campus er hel lille by i sig selv. Der er supermarkeder og butikker (hvor man kan købe mad fra hele verden). Derudover har de svømmehal og sportshal, yoga klubber, surf-klubber, danseklubber, læseklubber mm., de har en klub for alting! Generelt er universitetet meget internationalt og stort - 30.000 studerende tror jeg. Der sker altid et eller andet.

Underviserne på universitetet har været gode synes jeg, men det er en anderledes måde at gå i skole på end Skovskolen. Man er ikke lige så selvstændig som derhjemme. Man skal til mange små eksamener, som tilsammen udgør ens karakter, og alt hvad man afleverer tæller også. Jeg har oplevet det som en lidt mere stressende måde at studere på.

Skovene omkring Vancouver
Det har været en stor oplevelse at opleve skovene omkring Vancouver. Træerne bliver ekstremt store og høje, og skovene er meget grønne og frodige fyldt med mos. Det regner meget i Vancouver! Jeg har været på en field-trip med skolen til Vancouver Island, for at se et specielt økosystem med egetræer og græsland - kaldet Garry Oak Meadow. De har mange af de samme udfordringer, som vi har hjemme med pleje af det åbne land f.eks. store problemer med gyvel! Derudover har jeg også forsøgt at komme lidt ud af byen, når jeg har haft tid i weekenderne. Jeg har bl.a. været på en vandretur til et område kaldet The Sunshine Coast, hvor de var i gang med at skove, det var spændende at se dem fælde de høje træer.

Ingen mobildækning i Williams Lake
jeg er begyndt på et nyt kapitel i Alex Frasher Reachers Forest. Jeg ankom til Williams Lake for en uge siden for at starte på mit praktikophold. Indtil videre har der været meget introduktion. Vi har været rundt og se skoven (som ikke er så stor i Canadiske sammenhænge - kun ca. 10.000 ha...), og fået et mini brandslukningskursus. Alex Frasher Reachers Forest ligger længere inde i landet så det er et meget anderledes tørt landskab i forhold til de fugtige regnskove på vestkysten ved Vancouver. I sommermånederne er brandfaren meget stor her. Jeg er også blevet udrustet med orange sikkerhedsvest, hjelm, og en radio. Der er ikke mobildækning i store dele af skovene herude.

Williams Lake er noget helt andet end Vancouver. Jeg er kommet på landet nu, ud i vildmarken, og det kan både mærkes på mennesker og opleves i naturen. På en uge har jeg allerede set bjørn, prærieulv, elg, los, og masser hjorte (Mule Deer). Byen er meget centreret omkring biler og industri (skovbrug og minedrift). Jeg har aldrig set så meget tømmer før i mit liv.

Jeg er meget spændt på de næste måneder og glæder mig til at komme rigtig i gang med arbejdet.

De bedste hilsner
Signe

Læs portræt af Signe Marie Skov Vendike nedenfor

Skov- og landskabsingeniørstuderende. Modtog Hedeselskabets jubilæumslegat på 25.000 kroner til et halvt års studie- og praktikophold i Vancouver, Canada. Ved hjemkomsten skal Signe indgå i et samarbejde med Hedeselskabet og HedeDanmark, hvor hun får mulighed for at formidle sin viden videre.

Jeg har valgt at læse til skov- og landskabsingeniør, fordi jeg holder af skov og natur. I naturen bliver man lille og ubetydelig, og man forstår at livet er fuld overraskelser. Der er så mange skønne indtryk, lugte, lyde og farver, og det er med til at gøre mig forundret og ydmyg. At jeg kan tage en uddannelse, hvor jeg kommer til at arbejde med noget, som gør mig glad og giver mening for mig, er jo enormt privilegeret.

Jeg har også valgt uddannelsen, fordi verden står i en presset situation. Vi har klimaforandringer og ressourceknaphed, og det bekymrer mig.

"Ved at arbejde med skov og natur, håber jeg at give mit bidrag til en del af løsningen – både ved at beskytte den smukke natur og benytte en del af den til gode produkter."

Det er både spændende at arbejde med naturforvaltning, som jeg gjorde i min seneste praktik, og dyrkning af skoven, som jeg får mulighed for at dykke mere ned i nu. Træ er et fantastisk produkt, som kan så mange ting, men det er også kompliceret, fordi der er mange faktorer og interesser, der spiller ind. For mig er målet at få det til at gå op i en højere, bæredygtig enhed. Det har været helt fantastisk at modtage legatet.

Det er en kæmpe gave ikke at skulle bekymre sig om det økonomiske i samme grad, og det giver mig nogle friheder i forhold til at deltage i studieture herovre, så jeg får endnu mere ud af mit ophold. Det er allerede nu en god oplevelse at være afsted. Man får et andet perspektiv ved at komme ud og opleve verden.

At der også bliver et samarbejde, når jeg kommer hjem, er et ekstra plus, som kommer til at give en god afrunding på mit ophold. Det betyder, at jeg kan blive skarpere på det, jeg har taget med mig hjem, fordi jeg skal formidle det til nogen inden for samme fag. Derudover giver det mig forhåbentlig
også mulighed for at arbejde sammen med nogle dygtige mennesker, der kan lære mig endnu mere.