skovmiljø i Umeå

Esben Wendland

Kandidat på 2. år i skovbrugsvidenskab, Københavns Universitet

Esben Wendland i minus 22 grader
SLU i Umeå, Nordsverige

Esben Wendland

Udvekslingsopholdet er faldet på SLU i Umeå, da flere har anbefalet universitet og campuset, samt at SLU er højt rangeret listen over gode skovbrugsuniversiteter. Min interesse ligger i skov og hvordan vi skal bruge skov og træ som ressource til at bekæmpe mange af de udfordringer vi står overfor som samfund. Jeg har igennem mit uddannelsesforløb, først på Skov- og landskabsingeniøruddannelse og siden på kandidaten, fået et godt indblik i skovbrug i Danmark. Jeg har derfor haft et ønske om at komme til udlandet og se andre perspektiver på skovbrug. Jeg har med vilje søgt mod lande med en stor skovbrugssekter og endte med at blive optaget på SLU i Sverige. 

 

rejsebrev - måling af CO2 og CH4

Rejsebrev: Umeå i kulde og med studie i træernes vejrtrækning

26-01-2022

Kære Hedeselskabet

Min rejse startede tilbage i august 2021. Jeg var året inden begyndt på kandidatuddannelsen i skovbrugsvidenskab på Københavns Universitet. Det første år var gået med obligatoriske kurser, og da andet år nærmede sig, fik jeg den idé at tage på udveksling. Jeg gik i gang med at undersøge, hvilke muligheder der var, og hvilke der passede mine interesser. Langsomt formede der sig en prioriteret liste af universiteter. På førstepladsen var Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og særligt campus Umeå i Nordsverige, hvor Jägmästare-programmet havde flere meget interessante kurser jeg potentielt kunne følge. Til mit store held, flaskede alt sig, og i august 2021 var jeg på vej til Umeå.

’Bug ball’ på højmosen
Jeg ankom til Umeå en uge inden kursusstart. Her var alle udvekslingsstuderende inviteret til at deltage i, det vi herhjemme nok kalder rus-ugen, sammen med de nye bachelorstuderende. Der var således informationer fra universitet i dagtimerne og sociale aktiviteter om aftenen. Blandt de sociale aktiviteter kan nævnes ’bug ball’ – altså en fodboldkamp på en højmose. Det er ikke sikkert, at en sådan aktivitet var gået under de danske naturbeskyttelsesregler, men sjovt var det. Det var i det hele taget en god måde at lære de andre studerende at kende, både svenske som internationale.

Skovpolitik
Det første kursus jeg fulgte, var Structure and Politics of the Global Forest Sector. Det var et kursus, hvor vi dykkede ned i skovressourcen på verdensplan, hvilke udfordringer industrien står overfor, samt balanceringen af beskyttelse og benyttelse. På dette kursus talte vi også meget om, hvad træ bliver brugt til og undersøgte statistikker fra diverse internationale databaser for at se, om vi kunne identificere trends og dermed sige noget for fremtidens skovbrug. Vi beskæftigede os også med strukturer i den internationale skovbrugssektor, det hedder sig både formelle som uformelle strukturer. I slutningen af kurset havde vi et modul om international skovpolitik med fokus på bl.a. certificeringsordninger samt EUTR og FLEGT. Vi havde igennem kurset mange gæsteforelæsninger fra både ind- og udland.

Træernes vejrtrækning
Det andet kursus jeg fulgte i Sverige, var Forest Ecosystem Ecology. Dette kursus var opdelt i syv moduler med et større gruppeprojekt sideløbende. Her beskæftigede vi os bl.a. med kulstofkredsløb og kulstoflagring, vand, næringsstoffer og biogeokemi, jordfauna, mikrober og jordfødekæder, biodiversitet og globale perspektiver. Sideløbende var holdet delt ind i mindre grupper, hvor hver gruppe fulgte en ph.d.-studerende eller en post doc i deres forskning. Jeg fulgte et projekt om træernes ’vejrtrækning’. Det vil sige, at man har fundet ud af, at træer udånder kuldioxid og metan via stammen. Vi ville således undersøge, om vi kunne finde nogle sammenhænge mellem mængden af kuldioxid og metan udledt og en række forskellige parametre såsom diameter, højde, art, placering i forhold til omgivelserne mv. Det var et rigtig spændende projekt, hvor vi fik lov til at bidrage til forskningen, og hvor vi selv lærte rigtig meget.

Minus 22 grader giver is på øjenvipperne
Mit ophold bød også på mødet med rigtig vinter. Sneen kom i midten af november, og resten af tiden lå der op mod en halv meter sne. Her gjorde sneen virkelig en forskel i dagligdagen, da den smule lys der er, reflekteres og lyser op. Ofte blev det ikke lyst før kl. 08.30, og mørket kom allerede kl. 13.30. Kuldegraderne var også markant anderledes end herhjemme. 15 frostgrader var ikke unormalt, hvor skæg og øjenvipper frøs til is. Det koldeste jeg oplevede, var 22 frostgrader.

Et legat giver muligheder
Jeg har været så heldig at modtaget Hedeselskabets Jubilæumslegat, hvilket gjorde, at jeg også fik mulighed for at komme på flere korte ture rundt i området. Jeg har således besøgt Nationalparkerne Björnlandet og Skuleskogen samt været på rigtig mange dagsture i naturreservaterne i området omkring Umeå. Jeg vil derfor gerne sige mange tak for, at I har valgt at støtte mit udlandsophold, hvor jeg både har lært meget, udvidet mit faglige netværk, men også haft mulighed for at se rigtig meget skov og natur som jo i sidste ende også er grunden til, at jeg har valgt at læse skovbrugsvidenskab.

 

Venlig hilsen

Esben Wendland