Publiceret 27.04 2023
Mød os på Naturmødet 2023 i Hirtshals
Hedeselskabet og HedeDanmark er med, når Naturmødet løber af stablen torsdag d. 11. til lørdag d. 13. maj i Hirtshals.
Publiceret 27.04 2023
Hedeselskabet og HedeDanmark er med, når Naturmødet løber af stablen torsdag d. 11. til lørdag d. 13. maj i Hirtshals.
På Naturmødet mødes naturnørder over 3 dage for at udveksle holdninger, viden og naturglæde – og omkring 30.000 mennesker lægger vejen forbi.
Vi tager af sted for første gang og sætter på vores stand fokus på skoven og alle dens mange fantastiske egenskaber. Skoven er den naturtype med allerflest arter tilknyttet og er med til at beskytte vores grundvand. Den optager CO2 og giver os i stedet frisk luft, samtidig med den leverer materialer. Og endelig er skoven danskernes foretrukne naturtype at ophold sig i.
HedeDanmarks dygtige medarbejder fra mange områder inden for skov vil stå klar til at tage en snak om skoven med Naturmødets deltagere og gæster og vil fortælle om, hvordan vi arbejder med biodiversitet, klima og miljø i moderne, ansvarlig skovdrift.
Vi indbyder også til oplæg om biodiversitetskrisen og dens årsager og løsninger med projektleder og seniorbiolog ved Hempel Fonden Thor Hjarsen og klima- og biodiversitetschef hos Hedeselskabet Mads Flinterup.
De giver deres perspektiver på, hvordan vi mennesker gennem årene har indtaget og formet naturen efter vores behov – og hvordan vi nu kan give områder tilbage til naturen. Dette finder sted fredag d. 12. maj klokken 14-14.45 på vores stand.
Du finder Hedeselskabet og HedeDanmark på stand 38 i området The Village. Vi glæder os til at tage imod alle gæster og snakke om vores store passion – naturen.
Vi er desuden også at finde som partner på to andre stande - nemlig stand 24 og stand 39. Her kan du blivere klogere på henholdvis biodiversitetsprojektet med virtuelt hegn på Fanø og kampagnen Partnerskab for Dansk Skovbrug.
Pssst! Hvis du downloader Naturmødet-appen, kan du allerede nu finde os og lægge vores event ”Biodiversitetskrisen – Årsager og løsninger” ind som favorit.
Du bruger en forældet browser. Vi anbefaler at du opdaterer til en nyere og mere sikker browser. Vores website er ikke udviklet til at understøtte denne og det kan opføre sig uforudsigeligt.
Vi anbefaler at du henter Google's Chrome browser her eller Mozilla's Firefox browser her.