Natur i byen

Men hvordan har naturen i byen det i dag – er den under pres grundet den stigende urbanisering? FN anslår, at i 2050 bor hele 65 procent af verdens befolkning i byer, hvilket svarer til, at antallet af byboere vil stige fra 3,9 milliarder i 2016 til 6,4 milliarder i 2050. Det stiller høje krav til byen, og i hvor høj grad bynatur og de grønne åndehuller er prioriteret, kommer sandsynligvis både til at handle om vilje, visioner og ressourcer.

Vi er 7,6 mia. mennesker på jorden, og vi indånder så at sige den samme luft. Det faktum, at vi er så mange mennesker betyder også, at få steder på jorden er uberørt af menneskehånd – og nok mest af alt den natur, vi bor op og ned ad. Som flere af kilderne i dette nummer peger på, må vi indse, at vi ikke kan stille os uden for naturen. Spørgsmålet er så, hvordan vi ønsker at sameksistere med den. Hvordan vi ønsker, at naturen er omkring os. 

Heldigvis kan natur noget særligt – det kan samle mennesker. Enten om en følelses-ladet eller faglig debat eller i fællesskaber, som spejderlivet eller byhaver. Man kan vel godt tillade sig at sige, at alle mener noget om natur eller har et eller andet forhold til natur lige meget, om det er de store vidder eller et lille grønt åndehul, og alle har mulighed for at byde ind i debatten – det kræver ikke særlig viden eller særlige forudsætninger. 

Det er ikke kun den almene borger, der taler om natur. På ganske få år er bynatur også blevet et vigtigt fokusområde rent politisk. Blandt andet har borgmestrene i London, Paris, Los Angeles, København, Barcelona, Quito, Vancouver, Mexico City, Milan, Seattle, Auckland og Cape Town tilsluttet sig en række ambitiøse mål om at gøre deres byer grønnere, sundere og mere blomstrende. Herhjemme har blandt andet København fået en strategi for by-natur, Aarhus Kommune ønsker at ændre borgernes natursyn og Aalborg Kommune har en biodiversitets-strategi. 

Det er således ikke mangel på tale. Det interessante er, hvordan der handles.

Lars Johansson
Koncernchef