Først da den tyske kaptajn fra Mecklenburg – Ludvig von Kahlen – kom til, kom der gang i forsøgene på at opdyrke heden. Han fik heden frit overladt, og byggede et hus som han døbte ”Kongenshus”.
Von Kahlen hvervede flere familier i sit hjemland og fik dem transporteret til heden på Kongenshus. Der var dog problemer med at få disse familier til at falde til på stedet. De fandt ikke de gode muligheder for opdyrkning af jorden, som de var blevet lovet. Samtidig fik de at vide af de lokale hedebønder, at de aldrig ville kunne dyrke korn i området.
Allerede efter 8 dage ville de hjem. De tyske kolonister flygtede i nattens mulm og mørke, og von Kahlen forsøgte sig forgæves med bevæbnet nattevagt. Det hele endte med, at hver familie fik udbetalt penge, så de kunne rejse hjem.
Ludvig Von Kahlen forsøgte sig derefter med danske arbejdere og tjenestefolk, men heller ikke dem kunne han holde på. Von Kahlen arbejdede selv videre de næste år, men han fik ikke meget ud af anstrengelserne
I 1766 blev hans anmodning om at blive fritaget for opdyrkningsforsøg imødekommet, og han kunne dermed forlade Kongenshus, hvor det var tydeligt at se, at han havde givet op over for heden.