Flot og farverig bog om 100 danske smådyr
Alle smådyr er unikke og smukke på hver deres måde, og så små de end er, bidrager de alle sammen til at opretholde balancen og skønheden i vores natur. Derfor har Hedeselskabet støttet den nye bog.
Alle smådyr er unikke og smukke på hver deres måde, og så små de end er, bidrager de alle sammen til at opretholde balancen og skønheden i vores natur. Derfor har Hedeselskabet støttet den nye bog.
Pragtbuksebi. Sortplettet blåfugl. Purpurmåler. Biulvguldhveps. Den danske natur er fuld af smukke og fascinerende smådyr, som slet ikke får den anerkendelse og opmærksomhed, som de fortjener.
Igennem de sidste seks år har naturfotograf Lars Kristensen fotograferet insekter og spindlere i det meste af Danmark. Formålet er igennem smukke, detaljerede og farverige billeder at vise, hvor enestående de mindste dyr i den danske natur er, også når man kommer helt tæt på.
Bogen bliver ikke et opslagsværk over insekter, men en fotobog, hvor billeder og arter er valgt ud fra et æstetisk synspunkt – og med en detaljegrad, som normalt ikke ses.
Det, man ser og holder af, vil man også gerne passe på.
Lars Kristensen
Det vi ikke kender til, kan vi ikke passe på, og derfor indeholder bogen ud over de mange fotos også en kort tekst til hvert smådyr om dets levevis, hvor det findes i Danmark og en status på, hvordan det det går med arten. Mange af Danmarks 18.000 insektarter er fuldstændig afhængige af bestemte planter eller andre dyr for at sikre artens overlevelse. og derfor er det væsentligt at alle danskere hører om de enkelte insekters levevis. På den måde bliver incitamentet til at sikre biodiversitet større, så vi kan forhindre at endnu flere insekter kommer på rødlisten over truede dyr.
Bogen indeholder billeder af 100 forskellige smådyr, fra almindelige arter, som kan ses i haven, til de helt sjældne, der kun lever få steder på helt specielle naturlokaliteter. Bogens forord er skrevet af biolog Morten D.D. Hansen.
Om forfatteren Lars Kristensen
Lars Kristensen er selvudlært naturfotograf med speciale i makrofotografi, dvs. fotos af de mindste dyr i naturen. Han har fotograferet på et professionelt plan siden 2018. Ved siden af sit job som politibetjent driver han den lille fotovirksomhed Photobykristensen. Her sælges blandt andet plakater af de danske smådyr til private og til fx kommuner og virksomheder.
Forfatteren leverer makrobilleder til WWF – Verdensnaturfonden, og flere af hans billeder har været med i forskellige danske og udenlandske magasiner. Han har vundet flere naturfotokonkurrencer og har haft billeder med på diverse fotoudstillinger.
Se mere på www.photobykristensen.dk
Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og kan købes i boghandlen eller online her.
Sider: 229
Format: 200 x 260 mm
Omslag: Hardback
Pris: 269,95 kr
Alle foto på denne side er taget af Lars Kristensen.
Du bruger en forældet browser. Vi anbefaler at du opdaterer til en nyere og mere sikker browser. Vores website er ikke udviklet til at understøtte denne og det kan opføre sig uforudsigeligt.
Vi anbefaler at du henter Google's Chrome browser her eller Mozilla's Firefox browser her.