Virvaret af hegnstråde pynter heller ikke ligefrem i det naturskønne område, og så kan det – som Michael Baun også oplever - være besværligt, at flytte kvæget rundt og afspærre områder, hvor det ikke må bevæge sig på visse tidspunkter. Det kan blandt andet dreje sig om strandengen i fuglenes yngletid.
Samtidig kan græsningstrykket i mindre indhegninger blive så stort, at det kan gå ud over sarte bevoksninger og dermed også det dyreliv, der knytter sig til dette planteliv – blandt andet blomsten klokkeensian og den sjældne ensian-sommerfugl, der, som navnet antyder, holder til der.
De udfordringer kan virtuel hegning være med til at løse. Landmanden slipper for at skulle sætte hegn op og vedligeholde det samtidig med, at et naturskønt område ikke bliver skæmmet af hegn og hegnspæle.
- Det er et meget perspektivrigt projekt, der omfatter pleje af lysåbne naturtyper med græssende dyr ved Vadehavet, med bedre vilkår for jordrugende engfugle med forhåbentlig større ynglesucces til følge, samt et æstetisk og arbejdsbesparende element ved at få fjernet mange traditionelle elhegn. Desuden er det en hyldest til samarbejdet for at fremme en mere ansvarlig udvikling, siger en glad Janne Liburd, formand for Nationalpark Vadehavet.
Dyrelæger overvåger projektet
Den virtuelle hegnsløsning leveres af den norske virksomhed Nofence, der allerede er veletableret i hjemlandet.
Landmanden kan på et virtuelt kort let opsætte og flytte grænserne for køernes græsningsområder og kan således let skærme et større eller mindre areal af hensyn til dyre- og plantelivet der.
Hver ko får et halsbånd på, som giver lyd og et svagt elektrisk signal fra sig, hvis køerne overhører advarselssignalerne og overtræder den digitale grænse. Impulsen fra halsbåndet har en styrke på 0,1-0,3 joule, hvilket er markant mindre end strømstyrken i et almindeligt elhegn og kun svarer til 2-5 % af strømstyrken i et sådant.
Dyreforsøgstilsynet har sagt god for forsøget, og i Norge har Mattilsynet allerede godkendt brugen af halsbåndene på husdyr.
Halsbåndene er solcelledrevne og dermed energivenlige, og den indbyggede GPS kan give dyrenes ejer viden om deres færden i terrænet.
I forsøgsperioden vil kreaturerne blive overvåget af dyrlæger, der skal sørge for, at dyrene har det godt.
Forsøgsleder er dyrlæge og professor ved Center for Bioscience på Aarhus Universitet Christian Sonne. Som forsøgsdyrlæge deltager specialdyrlæge, ph.d. og lektor Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Aage Kristian Olsen Alstrup, som udtaler