Ditlev Otto Juel Reventlow
Ph.d. inden for naturnær skovdrift og dens konsekvenser for træproduktionen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Ph.d. inden for naturnær skovdrift og dens konsekvenser for træproduktionen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Ditlev Otto Juel Reventlow
Fire måneders studier ved Technical University of Munich i Tyskland med henblik på at undersøge effekter af naturnær skovdrift på træproduktionen.
Rejsebrev fra Ditlev Otto Juel Reventlow
”Jeg har kontor hernede på TUM (Technical University of Münich) sammen med to andre ph.d.-studerende, så det er rigtigt hyggeligt. Der er generelt et rigtigt godt miljø på afdelingen (eller ”Lehrstuhl” som det hedder på tysk). Instituttet ligger i Freising, som er ca. 35 km uden for München, og jeg bor ret tæt på instituttet, også i Freising. Man kan sige, at det er lidt samme historik som DTU – universitet lå oprindelig midt inde i storbyen, men efterhånden som universitetet voksede, blev store dele af det flyttet ud i Freising. Selvom det hedder Technical University of Münich minder de forskellige uddannelser retninger her på stedet dog meget om udvalget på det tidligere KVL.
Mit arbejde hernede går ud på at modellere, hvordan bevoksninger af ren rødgran kan konverteres til plukhugstskov af rødgran, ædelgran og bøg vha. forskellige konverterings scenarier, og hvilken effekt disse scenarier har ikke bare på økonomi, men også på hvilken struktur der opstår i bevoksningen. Grunden til at begge disse evalueringskriterier er inddraget, skyldes at man muligvis vil kunne forvente et vist ’trade off’ mellem økonomisk performance af de forskellige scenarier og udviklingen af forskelligartet struktur.
Jeg simulerer disse scenarier i simulations-programmet SILVA. Jeg arbejder i øjeblikket på at få løst, hvordan risikoen for storm kan inddrages i mine stimuleringer. Stormfald er den største naturlige risiko for skov i Europa, og det er derfor meget vigtigt, at denne risiko faktor er inddraget i evalueringen af forskellige forvaltningsstrategier.
I sidste uge var jeg til skovbrugstræf med 1.300 professionelle tyske skovfolk i Regensburg. Det var en stor oplevelse, og jeg var glad for, at jeg havde opfrisket mit tyske inden jeg tog herned, for helt generelt er tyskere lidt tilbageholdende med at tale engelsk. Træffet var en blanding af seminarer og ekskursioner, hvoraf mange var relevante for mit projekt.
I næste uge skal jeg til skovbrugskonference i Baden-Württemberg i det sydvestlige Tyskland sammen med nogle af de andre fra denne ”Lehrstuhl”. Jeg glæder mig til at se, hvor meget mit tyske bliver sat på prøve!”
Læs portræt af Ditlev Otto Juel Reventlow nedenfor
Fire måneders studier ved Technical University Münich. I Tyskland har de anvendt naturnær skovdrift siden 1940'erne, og Danmarks har kun 11 års erfaring heri - derfor er der mulighed for at hente værdifuld viden med hjem.
Hvad er dine visioner med din uddannelse?
Jeg vil gerne bidrage til at vi forvalter og benytter naturen på bæredygtig vis. Skovbrug står for mig som vel nærmest den mest bæredygtige udnyttelse af naturressourcer overhovedet. Dette er en væsentlig grund til at jeg valgte denne uddannelse.
Hvad betyder det for dig, din uddannelse og fremtid inden for faget, at du har mulighed for at rejse ud og hente viden?
Ekstremt meget. Naturnær skovdrift er så nyt i Danmark at det er begrænset hvad vi har af erfaring med det herhjemme. Omvendt har Tyskland en meget længere historik med brug af naturnære skovsystemer. Det er derfor en god chance for mig til at bringe ny viden om naturnær skovdrift hjem til Danmark.
Danmark er ikke et traditionelt skovbrugsland, så det er i særdeleshed en branche, hvor det er vigtigt at være internationalt orienteret. Det oplevede jeg selv dengang jeg under mit kandidatstudie læste i Canada – et land hvor skovbrug har en anden plads i samfundsøkonomien, end det har i Danmark.
Hvad betyder det for dig, at du har modtaget Hedeselskabets jubilæumslegat?
Rigtig meget! Jeg har altid været inspireret af Dalgas, som gennem sin viden om naturen overvandt de hårdføre forhold på heden. Tingene ser helt anderledes ud i dag herhjemme, og mennesket kæmper ikke længere mod naturen men for en langsigtet bæredygtig forvaltning. Hedeselskabet står for mig som en visionær virksomhed, som er fulgt med denne udvikling.