Christian Frigaard Rasmussen Svalbard 2000

Christian Frigaard Rasmussen

Specialestuderende ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, Christian Frigaard Rasmussen, er en af de 10 studerende, vi har støttet med 20.000 via Hedeselskabets jubilæumslegat.

Christian 2019 1600
Specialestuderende ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet

Christian Frigaard Rasmussen

Speciale om den klimatiske udvikling på Svalbard i de seneste 11.700 år, herunder en palæoklimatisk analyse af Svalbard med henblik på en forståelse for, hvordan klimaet har ændret sig, og hvordan det vil ændre sig på baggrund af menneskelig aktivitet.

christian rasmussen rejsebrev juni 2020 2000

Rejsebrev fra Christian Frigaard Rasmussen

Juni 2020 

Færdig - efter en noget omtumlet tid
Et specialeforsvar ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet er mundtligt og består af to dele; et oplæg og et forsvar. Jeg holdt mit oplæg om loess, som er det sediment, jeg har arbejdet med i mit speciale. Dette blev efterfulgt af en eksamen, hvor jeg skulle forsvare min opgave. Efter et vellykket forsvar kunne jeg, glad og tilfreds, endelig påtage mig titlen som Cand.Scient i geologi.

Jeg rejste ellers igen til Svalbard d. 28. februar og havde alle mulige planer. Det blev dog en noget træls tid, da Coronavirus pludselig også viste sit grimme ansigt i det ellers så fredelige Svalbardske vinterlandskab. Karantæne, tvangsudvisninger og begrænsninger på ind- og udrejse blev pludselig den nye virkelighed. Universitetet lukkede, og feltarbejde blev aflyst.

Heldigvis for mig havde jeg fået lavet alt mit laboratorie- og feltarbejde, så begrænsningerne ramte ikke mig så hårdt, men mange af mine venner kom pludselig i store problemer. Jeg nåede også at fejre solfest, hvor Svalbard fejre at solen står op for første gang! En helt fantastisk oplevelse.

Jeg rejste tilbage til Danmark d. 17. marts, cirka to uger tidligere end jeg egentlig ville, da flyselskaberne ikke kunne garantere flyvninger fra Svalbard. Herefter fulgte to ugers afslappende karantæne hos min mor på Fyn.

Specialet blev skrevet på mit lille kollegieværelse med alle de udfordringer, det indebærer. Det værste krisen har bragt med sig er nok, at jeg har mistet de sidste fire måneder med mine studiekammerater i Aarhus. På trods af det hele blev vi færdige og er klar til at rykke videre ud i ”voksenlivet”.

Fremtiden
Da jeg først satte mine fødder på Svalbard og begyndte mit projekt, vidste jeg, at jeg havde fundet min rette hylde. Da jeg dykkede mere og mere ind i projektet, kunne jeg også mærke, at jeg ikke var færdig i Arktis, og jeg begyndte at søge Ph.d.-stillinger i ind- og udland.

Jeg har været så utrolig heldig at få en Ph.d.-stilling ved Alfred Wegener Institut for Polar og Havforskning i Berlin. Mit projekt kommer til at dreje sig om den tøende permafrost, og den indflydelse det har på de globale klimaforandringer.

Det her er min sidste besked, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Hedeselskabet for at have støttet mit projekt. Støtten har været enorm værdifuld for mig og mit projekt og har helt sikkert været en faktor i, at det gik så godt, på trods af alting.  

Tusind tak og god sommer til alle.

Christian Rasmussen

Christian 2019 Feltarbejde 1600

Rejsebrev fra Christian Frigaard Rasmussen

Oktober 2019

Svalbard 
Jeg har siden april 2019 opholdt mig i en af verdens nordligste bosætninger. Longyearbyen ligger på 78°13’N i øgruppen Svalbard på øen Spitzbergen, og her ligger verdens nordligste universitet UNIS. Svalbard er ca. på størrelse med Danmark, men har en befolkning på lige omkring 2500. Knap 2000 af dem bor i Longyearbyen.

Det er et meget unikt sted med en gennemsnits temperatur på -2, ned til -40 om vinteren og +14 om sommeren. Solen ”står op” i marts og er konstant på himlen, både nat og dag, indtil sidst i august hvor den lige præcis når ned under horisonten. I slutningen af oktober forsvinder solen helt og kaster Longyearbyen og resten af Svalbard ind i konstant mørke, indtil de første solskinsstråler igen kryber over horisonten i starten af marts. Jeg har valgt at skrive mit speciale på Svalbard fordi Arktis altid har interesseret mig. Jeg elsker den uberørte barskhed og de udfordringer det præsenterer for mig som friluftsmenneske. Som geolog med interesse i klimaet, klimaforandringer og istider er Svalbard et oplagt sted at tage hen for at studere. Mange af de eksempler vores bøger indeholder er fra Svalbard og jeg har haft muligheden for at besøge mange af dem. Svalbard er også et område der er i frontlinjen, når det kommer til klimaforandringer og de udfordringer som de bringer med sig. Vi ser blandt andet permafrost der forsvinder og gør byggerier ustabile, vi observerer varmere, vådere somre og mere sne om vinteren, der fører til flere jordskred og laviner og vi ser både hav- og gletsjeris forsvinde.

At studere på Svalbard 
At studere og lave feltarbejde på Svalbard præsenterer én for nogle meget unikke udfordringer. For det første er klimaet meget barskt og vejret kan være utroligt omskifteligt. Udover dette så er tilstedeværelsen af godt 300 isbjørne på Spitzbergen også noget man skal tage højde for. Isbjørne er nysgerrige væsner og ser meget søde ud, men kan og har været farlige for mennesker. På grund af dette skal man på sit feltarbejde altid have signalpistol med ”skræmmeskud” og en riffel med sig. På min tid på Svalbard er jeg én gang blevet kaldt hjem fra feltarbejde da en isbjørn var på vej mod os, og en anden gang fik vi helt forbud mod overhovedet at tage af sted, da der var flere bjørne i den dal vi arbejdede i.

Jeg har under mit ophold både taget kurser og arbejdet selvstændigt på mit eget projekt. Svalbard præsenterer et meget unikt studiemiljø da der ikke er nogle ”indfødte” studerende.

Alle kommer udefra og har meget forskellige baggrunde med sig og dette er med til at gøre studielivet på Svalbard meget nemt at komme ind i. Udover det så fylder naturen meget for de studerende der kommer til Svalbard. Det er et fåtal der kommer dertil uden at have en kæmpe kærlighed til at være udenfor og prøve sine grænser af. Derfor fylder udeliv utrolig meget på Svalbard og hvor man i Danmark måske var gået en tur i Universitetsparken eller på café, så bestiger de studerende på Svalbard de omkringliggende bjerge og gletsjere eller udforsker is-grotter.

Mit projekt går ud på at undersøge støv, der aflejres i en dal på Svalbard. Støvet kaldes loess og man kan som tommelfingerregel sige at jo koldere det er desto tørre vil det være, og hvis det er mere tørt vil der aflejres mere loess. På den måde kan vi bruge loessen som en form for indikator på hvordan klimaet har udviklet sig i den tid loesset har været aflejret. Da jorden på Svalbard er permanent frossen, har jeg ved hjælp af et bor boret 2x3 kerner ud af jorden og taget dem med til Danmark til videre undersøgelse.

Næste skridt
Den 6. oktober tog jeg min afsked med Svalbard og vente atter en gang næsen mod Danmark. Med dette begynder næste skridt af min udveksling, hvor jeg skal tilbringe et lille halvt år hos DTU-NuTech på Risø. Jeg flytter til Roskilde, som er knapt så eksotisk, men næsten lige så vigtigt som mit ophold på Svalbard. Jeg skal på Risø behandle de prøver jeg har indsamlet på Svalbard og det er her at jeg får al den data jeg skal bruge i mit speciale. Jeg blev ’desværre’ ikke færdig med mit feltarbejde på Svalbard grundet forsinkelser på grund af bjørn, og derfor er tildelingen af Hedeselskabets Jubilæums legat utroligt vigtigt for mig, da det gør det muligt for mig at komme tilbage til Svalbard i februar-marts og færdiggøre mit feltarbejde.

Med venlig hilsen
Christian Frigaard Rasmussen

Christian Frigaard Rasmussen februar 2020 rejsebrev Risoe 2000

Rejsebrev fra Christian Frigaard Rasmussen

Februar 2020

Jeg har siden 5. oktober opholdt mig på DTU-Physics laboratorier på Risø, ca. 6 km udenfor Roskilde. Risø ligger ved Roskilde fjord og er et smukt og inspirerende sted at skulle møde hver morgen. Omgivelserne her på Risø er selvfølgelig nogle meget andre end dem der er på Svalbard, men jeg skal være ærlig at sige at jeg nyder at være hjemme i regnvåde Danmark. For mig som aktiv løber har det været helt fantastisk at være her, jeg har udnyttet både naturen og faciliteterne på Risø og har løbet frem og tilbage fra Roskilde station og ud til Risø flere gange om ugen. Det er fantastisk skønt, selvom det ikke er det samme som at bestige bjerge efter skole.

Med mit projekt vil jeg gerne datere 3 meter kerne fra Svalbard i høj opløselighed. Metoden jeg bruger til dette kaldes Optisk Stimuleret Luminescens (OSL) og denne metode er netop grunden til at mine prøver ikke tåler lys. OSL baseres nemlig på det princip at krystallet kvarts (som kendes fra eks. strandsand) over tid opfanger signal gennem radioaktiv stråling fra omkringliggende sediment og når kvartsen udsættes for sollys, vil dette signal blive nulstillet. Når kvarts-krystallet er begravet, vil det over tid optage mere og mere stråling og det kan man måle! Her på Risø har jeg arbejdet på at måle dette signal, dette måles i enheden Gray, som er SI-enheden for stråling. Udover dette måler vi hvor meget stråling jorden omkring kvartsen afgiver, dette gør vi over 24 timer og ganger det op så vi får det i år, dette angives i enheden Gray/År. Ud fra disse målinger kan man lave følgende regnestykke: Gray / Gray/År = År. Da Gray går ud med Gray står vi tilbage med ’År’ som er prøvens alder.

På grund af denne lysfølsomhed har mine prøver, under transporten fra Svalbard, været solidt pakket ind i flere lag sort plastik og jeg har bedt en stille bøn til at de ikke blev åbnet i tolden.

Tilbage til Svalbard
Nu er januar allerede gået og der går derfor ikke længe før jeg igen rejser mod Svalbard. Jeg skal tilbringe knapt en måned på Svalbard i denne omgang, hvilket er muliggjort af Hedeselskabets jubilæumslegat. Mens jeg er på Svalbard, skal jeg om muligt ud at tage flere prøver og udover det har jeg fået mulighed for at fremlægge mit data for studerende og ansatte ved universitetet deroppe. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme tilbage, da jeg ikke har prøvet at opleve Svalbard i mørketiden. Forhåbentligt kommer jeg denne gang til at se nordlys!

Med venlig hilsen
Christian Frigaard Rasmussen