Muslingeopdræt - foto af Lars Skytt Nielsen

Publiceret 13.01 2021

Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg

Det danske kystnære vandmiljø er under pres. Kun to ud af 119 danske vandområder er i det EU kalder god økologisk tilstand – en tilstand vi gennem EU’s vandrammedirektiv har forpligtet os til at opnå inden 2027. Det haster derfor med at opnå målet i de resterende 117 vandområder.

En af de mest effektive og mindst omkostningsfulde løsninger er muslingeopdræt. Udover at rense vandet for næringsstoffer som kvælstof og fosfor forbedrer muslingeopdræt også biodiversiteten under anlæggene viser nye undersøgelser foretaget af Københavns Universitet under Blå Biomasses storskala muslingeopdrætsanlæg i Limfjorden ved Venø Sund.

Nye undersøgelser fra KU
Københavns Universitet har over en 3-årig periode (2018-2020) undersøgt følgende miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet:

  1. sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor
  2. sedimentets iltforbrug
  3. havbundens dyreliv
  4. klorofyl

Hovedkonklusionerne fra Københavns Universitets undersøgelser viser:

  • I henhold til EU’s vandrammedirektiv kan bunden ud fra bunddyrssamfundet under muslingeopdrætsanlægget kvalificeres som værende i høj-god økologisk tilstand, hvor de målinger der blev taget fra referencepunkter væk fra anlægget, viste god-moderat økologisk tilstand.
  • De blåmuslinger der er faldet af opdrætsanlægget net, har etableret biogene rev på havbunden. På revene har et stort antal hovedsagelige epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Næsten halvdelen af arterne, som kun fandtes på de biogene rev under anlægget, tilhører gruppen EG I, som rummer arter der er meget følsomme overfor organisk belastning og derfor hyppigt findes i og på ikke forurenende sedimenter. Der blev bl.a. fundet sjældne arter, der ikke er fundet i Limfjorden siden 1990’erne. Mange af arterne under anlægget udgør et direkte fødegrundlag for fiskeyngel, og er derved med til at styrke fiskebestande i Limfjorden.
  • Det er påvist, at filtrationen, som anlæggets bestand af blåmuslinger udfører, resulterer i en reduktion af klorofylkoncentration indenfor anlægget, og i op til 200 m nedstrøms fra anlægget. Muslingernes filtration kunne også måles som en forøget klarhed af vandet.
  • Der har ikke været signifikant forhøjet iltforbrug under muslingeanlægget.
Video om miljøeffekter af muslingeopdræt

Video om miljøeffekter af muslingeopdræt

WSP Danmark og Københavns Universitet har foretaget miljømæssige målinger i perioden 2017-2020, som har kortlagt effekter af muslingeopdræt. I denne video fortæller de om resultaterne.

På land og i vand
Skal vi nå de mål, vi har forpligtet os til i EU’s vandrammedirektiv, skal der arbejdes på land med at reducere tilførsel af næringsstoffer til fjordene samt i vand ved at fjerne nogle af de næringsstoffer, der gennem generationer har ophobet sig i det kystnære marine miljø.

Arbejdet med muslinger skal ses som et væsentligt supplement til reduktion af udledninger fra land og de virkemidler, der anvendes på land. Når først næringsstofferne er kommet ud i vores fjordsystemer, er det kun opdræt og høst af muslinger og tang, der kan fjerne det, hvoraf førstnævnte er det mest effektive.

Muslinger som bæredygtigt protein som potentiel erstatning for soya
Blå Biomasse A/S etablerede i 2017 Danmarks største industrielle muslingeopdræt i Limfjorden ved Venø Sund, hvor der årligt kan produceres op til ca. 8.000 tons muslinger. Høstes der 8.000 tons fjernes der 104-137 tons kvælstof (N) og 5,7-13 tons fosfor (P) fra fjorden.

Derudover vil muslingeopdræt som virkemiddel tilføre en samfundsmæssig værdi ved at øge beskæftigelsen i landområderne.

Læs notat fra København Universitet om resultaterne fra INPROFEED miljø-arbejdspakke her

Læs folder om muslingeopdræt og miljø - et GUPD-støttet samarbejdsprojekt