Nye undersøgelser viser store positive miljøeffekter ved muslingeanlæg

En af de mest effektive og mindst omkostningsfulde løsninger er muslingeopdræt. Udover at rense vandet for næringsstoffer som kvælstof og fosfor forbedrer muslingeopdræt også biodiversiteten under anlæggene viser nye undersøgelser foretaget af Københavns Universitet under Blå Biomasses storskala muslingeopdrætsanlæg i Limfjorden ved Venø Sund.

Nye undersøgelser fra KU
Københavns Universitet har, med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), over en 3-årig periode (2018-2020) undersøgt følgende miljøeffekter både under opdrætsanlægget og på referencestationer uden for opdrætsområdet:

1. sedimentets indhold af tørstof, kvælstof og fosfor
2. sedimentets iltforbrug
3. havbundens dyreliv
4. klorofyl

Hovedkonklusionerne fra Københavns Universitets undersøgelser viser:

• I henhold til EU’s vandrammedirektiv kan bunden ud fra bunddyrssamfundet under muslingeopdrætsanlægget kvalificeres som værende i høj-god økologisk tilstand, hvor de målinger der blev taget fra referencepunkter væk fra anlægget, viste god-moderat økologisk tilstand.
• De blåmuslinger der er faldet af opdrætsanlægget net, har etableret biogene rev på havbunden. På revene har et stort antal hovedsagelige epibentiske arter etableret sig, og lever tilknyttet de biogene rev. Næsten halvdelen af arterne, som kun fandtes på de biogene rev under anlægget, tilhører gruppen EG I, som rummer arter der er meget følsomme overfor organisk belastning og derfor hyppigt findes i og på ikke forurenende sedimenter. Der blev bl.a. fundet sjældne arter, der ikke er fundet i Limfjorden siden 1990’erne. Mange af arterne under anlægget udgør et direkte fødegrundlag for fiskeyngel, og er derved med til at styrke fiskebestande i Limfjorden.
• Det er påvist, at filtrationen, som anlæggets bestand af blåmuslinger udfører, resulterer i en reduktion af klorofylkoncentration indenfor anlægget, og i op til 200 m nedstrøms fra anlægget. Muslingernes filtration kunne også måles som en forøget klarhed af vandet.
• Der har ikke været signifikant forhøjet iltforbrug under muslingeanlægget.

På land og i vand
Skal vi nå de mål, vi har forpligtet os til i EU’s vandrammedirektiv, skal der arbejdes på land med at reducere tilførsel af næringsstoffer til fjordene samt i vand ved at fjerne nogle af de næringsstoffer, der gennem generationer har ophobet sig i det kystnære marine miljø.

Muslingeopdræt skal ses som et væsentligt supplement til de virkemidler, der anvendes på land. Når først næringsstofferne er kommet ud i vores fjordsystemer, er det kun opdræt og høst af muslinger og tang, der kan fjerne det, hvoraf førstnævnte er det mest effektive.

Muslinger som bæredygtigt protein som potentiel erstatning for soya
Blå Biomasse A/S etablerede i 2017 Danmarks største industrielle muslingeopdræt i Limfjorden ved Venø Sund, hvor der årligt produceres ca. 8.000 tons muslinger. Ved høst af disse fjernes der 104-137 tons kvælstof (N) og 5,7-13 tons fosfor (P) fra fjorden.

En projektgruppe bestående af Blå Biomasse A/S, Ingrediensproducenten TripleNine Group A/S, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, WSP og Leroy Seafood, har med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), demonstreret og udviklet industriel produktion af blåmuslinger, hvor muslingerne forarbejdes til et bæredygtigt foder, der kan reducere import af soya.

Derudover vil muslingeopdræt som virkemiddel tilføre en samfundsmæssig værdi ved at øge beskæftigelsen i landområderne.

Læs notat fra København Universitet om resultaterne fra INPROFEED miljø-arbejdspakke her

Læs folder om muslingeopdræt og miljø - et GUPD-støttet samarbejdsprojekt