Publiceret 01.03 2021
Ny direktør for Hedeselskabets Grønne Investeringer
Den 1. marts får Hedeselskabet en ny direktør for Grønne Investeringer. Det bliver den 30-årige Axel Lorenzen.
Publiceret 01.03 2021
Den 1. marts får Hedeselskabet en ny direktør for Grønne Investeringer. Det bliver den 30-årige Axel Lorenzen.
Den 1. marts får Hedeselskabet en ny direktør for Grønne Investeringer. Den 30-årige Axel Lorenzen bytter en stilling som Associate Director hos revisionsfirmaet Ernst & Young ud med ansvaret for Hedeselskabets nyeste forretningsområde.
Axel Lorenzen, der er uddannet økonom fra Aarhus Universitet, har desuden en fortid hos DealHaus Corporate Finance og 5R. I den nye stilling som direktør for Grønne Investeringer, bliver det hans opgave at sikre, at Hedeselskabet er med til at accelerere den grønne omstilling i Danmark. Det skal ske gennem etablering af nye partnerskaber og udvikling af vores egne investeringer og skovejerskab samt plantning af flere klimaskove.
Axel Lorenzen siger om Hedeselskabet:
Hedeselskabet har, i kraft af sin historik og markedsposition, et unikt grundlag for at blive en markant spiller i udviklingen af den grønne agenda. Jeg ser meget frem til at bidrage til at skabe en ledende og innovativ aktør indenfor grøn omstilling, med målsætningen om at blive den førende samarbejdspartner for investeringer i og for naturen.
Via egne investeringer, eget skovejerskab og etablering af klimaskov gennem partnerskaber bidrager Hedeselskabet med grønne investeringer til at øge biodiversiteten og accelerere den grønne omstilling i Danmark.
Du bruger en forældet browser. Vi anbefaler at du opdaterer til en nyere og mere sikker browser. Vores website er ikke udviklet til at understøtte denne og det kan opføre sig uforudsigeligt.
Vi anbefaler at du henter Google's Chrome browser her eller Mozilla's Firefox browser her.