Bygningen bliver en såkaldt træ-hybrid konstruktion og ifølge Kerbler Gruppe, som står bag investeringen, har man valgt træ som det primære materiale, på grund af træets miljømæssige fordele. Med de 76 procent træ, som forventes at være i bygningen, bliver der nemlig sparet 2.800 tons CO2, sammenlignet med en tilsvarende betonkonstruktion.
Bygningens grundplan bliver på ca. 4.000 kvadratmeter og samlet kommer HoHo til at give 19.500 kvadratmeter butiks- og kontor-areal, som bliver bygningens primære anvendelse. Bygningen planlægges færdig i 2018.
Tidligere rekordholder er træhuset på 9 etager i London, mens den nuværende rekord kan findes i Melbourne med 10 etager. Under opførsel er lige nu et 14 etager træhus i Bergen, som bliver det højeste når det snart står færdigt – men altså kun for en periode, indtil Wien overtager podiet. Der er også planer om et højhus af træ på hele 34 etager i Stockholm, så det bliver spændende at se hvor længe HoHo får lov at holde rekorden.
Se billeder her.
Den 16. september afholdes konference om bæredygtigt byggeri og træ. Konferencen afholdes af FSC Danmark i samarbejde en række organisationer samt Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark og Aalborg Kommune.
”Med konferencen ønsker vi at sætte fokus på træ i byggebranchen, ikke mindst tropisk træ og mindre kendte tropiske træarter. Vi ser i øjeblikket en massiv interesse for området og bæredygtigt træ boomer virkelig på byggescenen.”
Loa Dalgaard, Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.