markedsdag en hyggelig dag på heden

Publiceret 24.06 2021

En hyggelig dag på heden

Sidste søndag i august inviterer Kongenshus Mindepark til ”åbent hus” på heden.

Det er en tilbagevendende begivenhed, hvor der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien med boder med lokale varer, hestevognsture i mindeparken, fåreklipning, guidet tur i mindedalen og i år er der oplæg i udstillingen 'Hedens Ansigter' ved Hedeselskabets Klima- og Biodiversitetchef. Der kan købes mad og drikke, men der er naturligvis også mulighed for at medbringe egen madkurv.

Så grib muligheden for at besøge denne helt fantastiske og unikke park, som både byder på en stor natur-, kultur og historisk oplevelse. Hedeselskabet er naturligvis også til stede med en bod, og du kan møde en række fageksperter fra HedeDanmark

Søndag d. 28. august 2022

En hyggelig dag på heden

TID: Søndag den 28. august fra kl. 10.00-16.00
STED: Kongenshus Mindepark, Vestre Skivevej 142, Daugbjerg, 8800 Viborg
ENTRE: Gratis, ingen tilmelding