Kongenshus Mindepark tildelt Carlos Scarpa-prisen
I 2004 blev Kongenshus Mindepark tildelt den internationale Carlo Scarpa Havepris.
I 2004 blev Kongenshus Mindepark tildelt den internationale Carlo Scarpa Havepris.
Begrundelsen for tildelingen var, at mindeparken ved Viborg forener naturelementer, lokalhistorie, national ånd, landskabsforvandling og kunst. Det, som særligt har fanget komiteens interesse for Kongenshus Mindepark, er historien om den danske hedes forvandling til landbrugsjord, og om hedebøndernes sammenslutning for at købe resterne af heden, så det landskab, de havde arbejdet for at ændre til landbrugsjord, fortsat kunne eksistere i dens tidligere form.
Det var 15. gang prisen, der sponsoreres af Benetton Fonden for Forskning, blev uddelt. Prisen er tidligere gået til områder i blandt andet Sverige, Brasilien, Rumænien, Portugal, Spanien, Italien og Tyskland.
Scarpa prisen er opkaldt efter Carlo Scarpa (1906-1978), som havde sit virke som skaber af landskaber i den nordøstlige del af Italien, hvor Benetton-familien stammer fra. For Scarpa-komiteen handler det ikke om at bevare det oprindelige landskab. Deres landskabsfilosofi er, at landskaber altid er i stadig forandring, og at der som i Kongenshus Mindepark er brug for menneskelig indgriben for at bibeholde en bestemt type landskab.
Den opgave, mener komiteen, er gennemført perfekt i Kongenshus Mindepark, der åbnede i 1953, og stadig i dag bevarer den del af den danske naturhistorie, som heden var indtil midten af 1850´erne.
Læs om Carlo Scarpa prisen her www.fbsr.it
Du bruger en forældet browser. Vi anbefaler at du opdaterer til en nyere og mere sikker browser. Vores website er ikke udviklet til at understøtte denne og det kan opføre sig uforudsigeligt.
Vi anbefaler at du henter Google's Chrome browser her eller Mozilla's Firefox browser her.