Rapportens konklusioner er stærkt bekymrende, men desværre ikke nye. Derfor kalder rapporten også på handling for at vende udviklingen.
I Hedeselskabet er vi enige i, at naturen mangler plads og kvalitet. Biodiversitetsrådet konkluderer endvidere, at der mangler juridisk beskyttelse af mange flere områder – det tager vi naturligvis til efterretning.
Manglen på beskyttede områder er jf. rapporten en af de primære årsager til, at biodiversiteten er i tilbagegang i Danmark. I Hedeselskabet tør vi godt sige det højt; vi har skabt et landskab, som er designet til at producere fødevarer og andre naturressourcer samt sikre opfyldelse af andre behov, vi som samfund har og har haft. Det har kostet på den økologiske variation og de frie naturlige dynamikker. Vores fælles brug af jorden og naturen har gennem tiden fyldt for meget på bekostning af biodiversiteten.
Vi skal stadig producere i Danmark
Vi har stadig behov for naturens økosystemtjenester til at opfylde vores behov. Vi har stadig behov for mad, byggematerialer og energi. Vores opgave er således at balancere behovet for disse økosystemtjenester overfor i det hele taget at have økosystemet til at yde disse tjenester.
Træ er stadig en meget vigtig ressource
Som lodsejer bidrager vi gerne med at udtage de af vores arealer, som giver en større natur- end produktionsmæssig værdi. Vi er allerede i gang.
En del af vores skovarealer har høj værdi som kilde til produktion af træ til blandt andet byggematerialer, møbler og andre varer. Produkter som er et de afgørende elementer i den grønne omstilling, da de kan være med til at fortrænge blandt andet beton, stål og plastik. Vi vil ligeledes arbejde for at sikre, at vi kan øge biodiversiteten i disse områder.
Som virksomhed er vi optaget af at hjælpe samfundet med at opfylde dets behov. Det er denne mission som har bragt os til, hvor vi er i dag, og det er denne mission, som skal bringe os videre herfra.
Rapporten tillægger ikke §3 og tilstandsfredninger værdi
Når rapporten slår fast, at vi mangler strengt beskyttet natur i Danmark, så er det udtryk for noget i vores forståelse af beskyttet natur, som må laves om. Der mangler efter vores overbevisning nemlig ikke juridiske bindinger eller begrænsninger på arealer i Danmark. Omkring 10 % af Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Vi har mere end 4.000 tilstandsfredninger. Det er store arealer, men Biodiversitetsrådet vurderer dem som værende uden værdi for biodiversiteten. Derfor bør vi se på at ændre de nuværende juridiske bindinger, således de fungerer til gavn for biodiversiteten – ikke blot opfinde flere.
Som samfund har vi eksempelvis i mange tilfælde tilstandsfredet, hvilket alene sikrer en fastholdelse af arealet i en status quo-forvaltning. Men status quo er ikke frisættende for naturens dynamikker og processer.
Privatejede arealer mangler også
Når vi ser på Rådets kort over beskyttede arealer, springer det os i øjnene, at det alene er arealer, som er udpeget til de kommende naturnationalparker, statsskov udlagt til urørt skov og arealer som er ejet af naturfonde.
Det er vores opfattelse, at dette areal er større, hvis man medtog privatejede naturarealer, herunder udlagte urørte skove.
Værdiansættelsen af natur er ukendt
Vigtigere er det dog, at vi er helt sikre på, at areal til biodiversitet kan øges betragteligt, hvis vi får knækket koden til, hvordan disse arealer reelt værdiansættes. Vi ved, hvordan vi værdisætter produktionsværdien af et stykke jord, men vi mangler værdiansættelse af natur – og ikke mindst strengt beskyttet natur.
Brug for hjælp
Her har vi ubetinget behov fra hjælp fra Biodiversitetsrådet og øvrige eksperter inden for biodiversitet til:
- Metoder til hvordan vi opgør biodiversitet og dokumenterer udvikling (fremgang) – både i beskyttede og ikke beskyttede arealer
- Fastlæggelse af biodiversitetens pendant til klimaets Paris-aftale