Fiskeri og søfartsmuseum Esbjerg 2000

Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet blev åbnet for publikum i april 1968. Fra begyndelsen indeholdt museet en fiskerihistorisk udstilling samt et saltvandsakvarium foruden diverse baglandsfaciliteter. I 1976 blev museet udvidet med et sælarium, og i 1989 indviede man første etape af en frilandsudstilling, som siden løbende er blevet udbygget. I 1994 oprettede museet en forskningsenhed, som siden 2000 har været drevet i samarbejde med Syddansk Universitet, fra 2016 under navnet Center for Maritim- og Erhvervshistorie (CME). I 1999 indviedes en knap 1.000 m2 stor museumsblok i 5 etager med udstillingslokale samt bibliotek, genstandsmagasiner, arkiv, kontorer og øvrige museale baglandsfaciliteter. I forbindelse med bygning af den nye museumsblok blev der etableret et særudstillingslokale i den oprindelige bygnings østfløj, og undervisningslokalerne blev moderniseret. I 2002 åbnede et nyindrettet og udvidet saltvandsakvarium, i juni 2013 åbnede et moderniseret sælarium, og i 2014 åbnede en nyetableret Vadehavspavillon.

Besøg museets hjemmeside