Lyt til artiklen

To solgule gravemaskiner flytter den ene grabfuld jord efter den anden. Som om de gaber over jorden for at tage endnu en stor mundfuld. En dyb brummen supplerer maskinernes langsomme bevægelser. Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro, vi stod på en byggeplads og ikke midt i et naturprojekt uden for Roskilde.

- Ser man det udefra lige nu, ser det ud som om, vi ødelægger alt, hvad vi er i nærheden af. Men sådan er det med mange ting, hvis man ikke ved, hvad der foregår, siger Erik Borup, HedeDanmarks leder på projektet. Alle er velkomne til at spørge, tilføjer han.

Den spørgende vil i så fald blive indviet i restaureringen at 3,2 kilometer vandløb i Langvad Å-systemet, hvor en del af opgaven er at få vandet til at løbe den anden vej, ligesom en fisketrappe skal blokeres. Den genslyngede å og etableringen af et nyt udløb mellem Roskilde Fjord og Store Kattinge Sø vil forbedre dyre- og plantelivet og samtidig sikre passage for især havørred.

Kommunikation er i det hele taget en væsentlig del af processen, siger projektlederassistent Esben Holmager Hansen, der både taler med lodsejere, hundeluftere, cyklister og andre forbipasserende i løbet af en dag.

Her i projektets tidlige fase kan man se de første nye vandløbskurver i området, hvor langskaftede gummistøvler klart er en fordel, og fuglene ikke lader sig skræmme væk af maskinernes midlertidige tilstedeværelse. Fiskehejren er ofte gæst, og rådyrene springer også bare henover, fortæller Erik Borup.

Fra snorlige til genslynget
Det store behov for restaurering af vandløb i Danmark er en historisk konsekvens af det, som professor Anders Koed ved DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer kalder for vandløbsforarmelse. Der er to typer af forarmelse, forklarer han.

- Den ene er spærringer af vandløb. Oprindeligt var det typisk møllespærringer, og senere er det blevet til vandkraft og dambrug. Den anden type er, hvor man har udrettet vandløbene og drænet de omkringliggende jorder. Fortidens udretning af åer, som også er en del af Hedeselskabets historie og rolle som entreprenør, er velkendt. Det skulle sikre dyrkning af jorden til flere fødevare og dermed imødekomme et på det tidspunkt stort behov i samfundet.

- Man kan stort set ikke finde et vandløb herhjemme, hvor det ikke er blevet gjort. Og de bærer jo præg af det den dag i dag, siger Anders Koed.

Vi skal helt tilbage til 1700-tallet for at finde de første udretninger, mens det for alvor tog fart i 1800-tallet med den maskinelle udvikling. Men det er 1940, som professoren særligt hæfter sig ved. Her blev loven om statsstøtte til landvinding nemlig vedtaget.

- Den fordrede, at man rent systematisk kunne gå i gang med at rette vandløbene ud og dræne de omkringliggende jorde med statsstøtte. Så det blev simpelthen en standardprocedure.

Som det mest kendte eksempel står udretningen af Danmarks vandrigeste vandløb, Skjern Å, i 1960’erne. Men det blev også slutningen på den epoke.

- Man begyndte at tænke anderledes, men det var bare lidt for sent. I hvert fald i forhold til Skjern Å, konstaterer Anders Koed.

Fortidens fund
En del af restaureringsarbejdet med Langvad Å handler også om fortiden. Således kræver jordarbejdet stor forsigtighed i tilfældet af, at fortidsminder og andre spor af kulturhistorisk værdi pludselig dukker op. Skulle det ske, bliver arkæologer fra Roskilde Museum bragt i spil.

Men der er tidligere lavet forundersøgelser i området, og derfor regner projektleder Erik Borup ikke med, at det bliver aktuelt. Det ændrer dog ikke på, at hensynet til – og håndteringen af – eventuelle historiske fund er tænkt ind. Mens gravearbejdet står på, kommer arkæologerne jævnligt forbi på tilsyn.

Nænsomhed er på mange måder en del af opgaven for grove maskiner, der skal finde den mest skånsomme vej gennem naturen – for at kunne forbedre den.

- Nogle gange kører vi også i sart natur og meget, meget sart natur, og det skal man have med sig hver dag. Vi skal ikke grave kabler ned inde i byen, vi skal have naturen med os, siger Esben Holmager Hansen.

Den største del af overskudsjorden bliver dels fyldt i et gammelt vandløb og dels brugt til indbygning i landskabet omkring den nye del af vandløbet. Resten bliver kørt væk fra området. Der er en lettere cadmiumforurening i en lille del af jorden, som derfor bliver kørt ud på et genanvendelsessted i Roskilde, hvor det bliver behandlet.

De lange processer
Selv om behovet for vandløbsrestaurering er almenkendt, kan et projekt være på tegnebrættet i årevis.

Det er mere reglen end undtagelsen, at 4-5 forskellige aktører er involveret i hele opstarten til et projekt. Sæt dertil omfattende og kompliceret lovgivning og søgningen efter midler og finansiering.

Ofte berører naturgenoprettelse en eller flere lodsejere. Flytning af et vandløb kan betyde, at arealfordelingen i området ændres. Som et eksempel har Langvad Å-projektet været syv år undervejs. Interessemodsætninger kan altså trække et projekt i langdrag eller ifølge Miljøstyrelsen betyde, at det helt må opgives.

- Det er et komplekst sagsområde, bemærker Bjarke Dehli, fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

- Ofte er det faktisk alt det forberedende arbejde, som tager klart længst tid. Det at komme i felten med en gravemaskine og nogle dygtige entreprenører er ikke så bøvlet.

Centralt i vandløbsrestaurering over hele landet står vandområdeplanerne, som skal sikre renere vand i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv fra 2000. Den første vandområdeplan 2009-2015 var bagud fra start, påpeger professor Anders Koed.

Med den tredje plan, 2021-2027, i proces skal der virkelig skrues op for tempoet, lyder vurderingen fra Bjarke Dehli.

- Det er også værd at huske, at det jo ikke er ”de lavest hængende frugter”, der er tilbage, men derimod alle de tunge og måske lidt trælse projekter. Alle de nemme projekter, der lå lige til højrebenet, har kommunerne indfriet mange steder. De udfordrende betingelser er dog ikke kun lig med, at vi aldrig når målet.

- Men det er klart, det kræver prioritering. Det kræver også en plan for, hvad man skal gøre efter 2027, og vi ikke har nået det, vi havde håbet på.

De seneste 30 års betydelige forbedringer af natur- og miljøtilstanden i mange vandløb er et resultat af mange aktive handlinger, men her skal man også tage håndteringen af spildevand i betragtning, siger Bjarke Dehli.

- Meget af den fremgang, vi har set for både fisk og smådyr, skyldes ikke kun, at vi fysisk har restaureret vandløbene, men også at vi er holdt op med at lede vores spildevand til vandløbene.

I løbet af de næste år vil resultaterne af projektet i Langvad Å vise sig. Et mere naturligt vandløb med masser af variation, der bugter sig gennem landskabet.