Vandreudstilling the future is green 2000

Vandreudstilling skal gøre grøn omstilling konkret

Udstillingen "The Future is Green" skal gøre den grønne omstilling konkret og gøre nye, grønne løsninger nærværende for alle.

Udstillingen "The Future is Green" skal gøre den grønne omstilling konkret og gøre nye, grønne løsninger nærværende for alle.

Hedeselskabet støtter udstillingen, som består af 13 standere, der er 2,3 meter høje og 1,2 meter brede. Standerne præsenterer de 24 mest spændende danske forsknings- og innovationsprojekter inden for den grønne omstilling. Udstillingen vil kunne opleves i en række byer, fortæller direktør for Energimuseet, Anders Dahlstrup:

Vi vil gerne være med til at folkeliggøre den grønne omstilling, og når vi er til stede i et byrum, hvor man måske ikke forventer at se Energimuseet, giver det os mulighed for at ramme en helt anden målgruppe end de, der kommer på museet.

En grøn fremtid
Som introduktion til udstillingen står der på en af standerne:
"Klimaforandringerne er over os. Danmark er verdensmestre inden for den grønne omstilling. Vi hører det igen og igen. Men ved danskerne egentlig, hvad det er, vi er verdensmestre i? Udstillingen er et lille udpluk af de mange grønne projekter, som foregår rundt omkring i Danmark på universiteter, i kommuner og i virksomheder. Projekterne viser, at der arbejdes med idérigdom og kampgejst for at skabe en grøn fremtid for os alle. Og der er brug for det. For Danmark er samtidig et af de lande i verden, hvor indbyggerne har det højeste CO2-forbrug. De mange gode idéer inspirerer os til at være med til at skabe en bedre og grønnere fremtid."

En udstilling med bredde
De emner, som udstillingen behandler, er vidt favnende og er blandt andet fremtidens tag lavet af solceller, mindskning af køers gasudledning og græs, som mad, medicin og byggemateriale.

Også et projekt fra Hedeselskabet har fundet vej til standerne. Blå Biomasse, der er et selskab i Hedeselskabet, arbejde med opdræt af blåmuslinger. Muslingeopdræt er et effektivt virkemiddel, som kan bidrage positivt til kampen mod kvælstofudledninger fra både landbrug og bysamfund. Endvidere er der forsøg med forarbejdning af muslinger til et proteinrigt muslingemel.

”The future is green” havde premiere i forbindelse med bæredygtighedsfestivalen i Aalborg den 8. september 2018. Efter en vinterpause på Energimuseet tager udstillingen herefter på turné i hele 2019.

Roskilde: 15/04-30/04
København: 30/04-14/05
Silkeborg: 15/05-31/05
Randers: 31/05-17/06
Holstebro: 17/06-02/07
Aarhus: 30/07-09/09
Energimuseet: 16-29/07 + 10/09-20/10

The future is green

FAKTA

Udstillingen, som har til formål at være med til at folkeliggøre den grønne omstilling, er skabt af Energimuseet med støtte fra Hedeselskabet og vil i 2019 kunne opleves rundt omkring i Danmark.

Energimuseet er Danmarks oplevelses- og formidlingscenter for energi, fremtidens energiløsninger og den grønne omstilling. Besøg Energimuseets hjemmeside.