Sådan søger du uddelingsmidler

Hvad kan man få støtte til, hvilke krav er der og hvornår skal man søge? Her får du svar på de mange spørgsmål der kan opstå, når du vil søge uddelingsmidler.

Støtte gennem uddelinger

Vi prioriterer projekter med udgangspunkt i følgende kriterier:

  • projekter i overensstemmelse med Hedeselskabets formålsparagraf*
  • projekter, der understøtter Hedeselskabets vision** og kommercielle sigte
  • projekter, der fremadrettet skaber værdi for samfundet og øger naturens biodiversitet
  • projekter, der er med til at sikre fuld udnyttelse og genanvendelse af naturens knappe ressourcer
  • projekter, der kommer mange mennesker til gode
  • projekter, som Hedeselskabet har fulgt fra idéfasen eller tæt på idéfasen
  • projekter, som har en unik, anderledes eller innovativ idé, indhold, målgruppe eller lignende
  • projekter, der skaber formidling/vidensdeling eller som skaber mulighed for formidling/vidensdeling om naturen og klimaet
  • projekter, der er synlige for mange mennesker enten generelt eller i lokalsamfundet

* Uddrag af Hedeselskabets formålsparagraf:
Hedeselskabet arbejder desuden aktivt med at forbedre bo- og levevilkårene primært i landområderne og med at udnytte naturressourcer til gavn for samfundet gennem forskning, udvikling og formidling inden for natur, miljø og energi

** Hedeselskabets vision: Vi bygger en bæredygtig fremtid med naturen som partner

Eksempler på hvad vi ikke giver støtte til:

  • Projekter, hvor der ikke er sikret en efterfølgende drift
  • Opførelse af offentlige bygninger, privat bolig- og erhvervsejendomme og vedligeholdelse af disse
  • Opkøb af fast ejendom herunder skov
  • Drift af privat virksomhed
  • Uddannelse, studierejser og lignende
  • Religiøse og politiske formål

Modtageren af støtte fra Hedeselskabet er forpligtiget til i videst muligt omfang og i samarbejde med Hedeselskabet:

  • at deltage i offentliggørelse af støtten via udsendelse af pressemeddelelser, presseinvitation, indvielse og lignende aktiviteter
  • at offentliggøre støtten på relevant hjemmeside – hvis muligt – med link til Hedeselskabets hjemmeside og gengivelse af Hedeselskabets logo
  • at opsætte sponsorskilt med Hedeselskabets logo (alternativ gengivelse i kolofoner ved digitale og trykte medier)
  • at omtale støtten og gengive Hedeselskabets logo ved udgivelse af publikationer omkring det støttede projekt

Ansøgning om midler

Du kan søge om støtte hos os ved at indsende et udfyldt ansøgningsskema.


Ansøgningsskemaet sendes til projektansogning@hedeselskabet.dk.

Vi bekræfter modtagelsen af alle ansøgninger. Derfor bedes du kontakte os, hvis du ikke modtager en bekræftelse inden for et par dage.

Det er Hedeselskabets medlemsudvalg, der behandler ansøgningerne om støtte.

Ansøgningsfrist

  • Første runde: 1. maj med svar omkring 1. juli
  • Anden runde: 15. oktober med svar omkring 1. december
  • Tredje runde: 1. februar med svar omkring 1. april

Har du brug for hjælp?

Kontakt medlemssekretariatet på medlem@hedeselskabet.dk

Peter Kock Hansen

Medlemschef Kommunikation
T. +45 44 16 80 35

Vibeke Ravn

Projektmedarbejder Kommunikation
T. +45 24 85 56 63