Egentlig ville han have været pianist. Han ville rejse til Paris og sidde ved et flygel. Men det synes forældrene ikke var nogen specielt god idé, og for at please dem søgte han ind som forstkandidat. Fordi hans fokus i skoletiden havde været på fiskestangen og klaveret frem for bøgerne, tænkte han, at det var en smal sag ikke at slippe igennem, da det var lidt af en eliteuddannelse. Men netop det år skulle det vise sig, at selv et ikke-prangende gennemsnit var tilstrækkeligt, så hans plan om ikke at komme ind mislykkedes. Heldigvis kan man vel godt tillade sig at sige. Men for at finde grunden til, at skovbrug overhovedet var i tankerne, skal vi tilbage til 1954.

Bo Larsen, der rent faktisk hedder Jørgen til fornavn, men som han aldrig bruger, er omkring de fem år, da forældrene beslutter sig for at flytte fra Frederiksberg, senere Humlebæk, til mormorens jagtejendom i Midtjylland. Ejendommen har en tilhørende plantage, som var grundlagt af en københavnsk advokat i slutningen af 1800-tallet, hvor velhavende folk fra hovedstaden investerede lystigt i jyske…