'Jeg er overrasket over, hvor robust jordsystemet kan være'

Af Mette Meldgaard
Foto: Hedeselskabet 

Det startede med en enkel forelæsning om kompost i 2003, som ad mange og ganske besværlige omveje førte til et omfattende forskningsprojekt. Over 20 år senere er resultater og ny viden blevet samlet i en rapport og sendt ud i verden.

- Ja, det er en lang historie, konstaterer Jakob Magid, lektor på Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet.

I alle årene har han stået i spidsen for forskningsprojektet, der har un­dersøgt recirkulering af affald og restprodukter fra by til land. Hvordan påvirker fx spildevandsslam landbrugsjordens frugtbarhed, sundhed og robusthed? Hvordan håndterer jorden rester af uønskede stoffer som tung­metaller, mikroplast, PFAS og medicinrester?

Det er et samfundsmæssigt behov, at mere organisk materiale og flere næringsstoffer bliver genanvendt. Samtidig skal det gøres inden for de rammer og stramme miljøregler, der allerede findes. Forsøget er med til at skabe forståelse for, hvordan affaldsstoffer kan recirkuleres sikkert uden at skade jordens sundhed.

Resultaterne forventes at påvirke systemer og beslutningstagere – i hvert fald på sigt. For det er i sig selv langsommelige processer at omsætte forsk­ningsresultater til konkret handling.

^{Lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet. Foto: Privat} 

Forsøg og effekter

Det er Københavns Universitets forsøgsmark CRUCIAL vest for hovedstaden, der har lagt jord til projektet, hvor effek­terne af recirkulering af urbane og animalske restprodukter som spildevandsslam, kompost og husdyrgødning er blevet undersøgt.

Det vil sige restprodukter, der potentielt set kunne inde­holde stoffer, som kan skade jordsystemet. Men resultaterne viser, at jordkvaliteten er blevet væsentlig forbedret som følge af tilførslen, når man kigger over tid, siger Jakob Magid.

Forsøgsmarken repræsenterer den gode, stærke tredjedel af dansk landbrugsjord, som altså har vist sig at kunne håndtere resterne af de skadelig stoffer, der måtte være i restproduk­terne, forklarer lektoren.

- De forskellige biologiske, kemiske og fysiske indikatorer, som vi har kigget på, viser, at tilførslen af ressourcerne gavner frugtbarheden og jordkvaliteten.

Som en del af forsøget har forskerne overskredet de tilladte miljøgrænseværdier. Også i ekstreme mængder for at simulere det værst tænkelige scenarie.

- Indtil videre har vi ikke været i stand til at identificere stressreaktioner i jorden, konstaterer Jakob Magid.

Forskerne har observeret flere positive effekter som stigning i jordens organiske materiale, forbedring af jordens struktur og en styrkelse af biodiversiteten. Rapporten konkluderer, at tilsætning af komposteret husholdningsaffald og spilde­vandsslam har fremmet jordens sundhed på forsøgsmarken.

Det betyder dog ikke, at den konklusion kan omsættes alle steder.

- Det er vigtigt at understrege, at resultaterne ikke kan generaliseres til al dansk landbrugsjord, og slet ikke al land­brugsjord i EU eller i verden. Der er sket en betydelig for­bedring af kvaliteten af fx det danske spildevandsslam over de seneste 40-50 år, ikke mindst som følge af den ret strenge lovgivning på området.

Omverdenen har dog i høj grad været involveret i projektet. Forskere fra andre danske universiteter samt internationale universiteter har løbende foretaget undersøgelser og publiceret videnskabelige artikler.

Reaktioner og påvirkninger

Uanset at resultaterne ikke kan generaliseres til al landbrugsjord, har forsøgene alligevel et ikke helt ubetydeligt generaliseringspotentiale, som Jakob Magid formulerer det.

- Det har helt klart givet anledning til inspi­ration, tilføjer han.

Lektoren oplever også, at forskningen påvirker diskussionerne i EU-systemet, ligesom resultater­ne har en haft en indvirkning på Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

- Men det betyder jo ikke, at alting så plud­selig er anderledes. Men det er noget, der bliver lyttet efter.

Hvad tænker du selv som forsker om den viden, I har fået baseret på markforsøgene?

- Jeg er overrasket over, hvor robust jordsyste­met kan være. Og vi skal glæde os over, at jorden hjælper os i meget høj grad.

Forskningen fortsætter

Over 20 år med tests og undersøgelser har afstedkommet ny viden, men der skal mere forskning til.

- Vi har brug for at vide noget om, hvor robuste de svagere jorder er. For man kan kun generalisere til et vist punkt, ræsonnerer Jakob Magid.

Det vil være godt i et dansk perspektiv, hvor lektoren taler om inddeling af jorder; den bedre tredjedel, den mellem tredjedel og den svage tredjedel.

- Jeg tror også, at den mellemste tredjedel er ret robust eller meget robust. Men hvordan er det med den sidste? Det ville være nyttigt at starte der.

I praksis udbringes spildevandsslam på arealer, der bru­ges til planteavl, og de arealer ligger i overvejende grad på bedre jorder.

- Vi er nødt til fremover bedre at forstå grænserne for jordernes evne som ’hjælpere’. Ikke mindst for jordtyper, der er mindre modstandsdygtige.

Jakob Magid arbejder i øjeblikket på at søge midler til at belyse netop det. Og på forsøgsmarken vest for Københavns fortætter forskningsprojektet.

- Der er ikke nogen slutdato.