Diplomati og grønne forhandlinger i The Big Apple
Faglige kompetencer og internationale samarbejdsrelationer er inkluderet i et praktikophold hos Danmarks faste FN-mission i New York. For Emma Thomsen har det også været en personlig rejse.
Af Mette Meldgaard
Foto: Privat
Det var langtfra første gang, at Emma Thomsen var i New York, da hun i august sidste år landede midt i den ikoniske storby for at tage hul på seks måneders praktik. Tværtimod havde hun været der adskillige gange før, ligesom hun har rejst meget i USA.
Alligevel var alt nyt denne gang for den nu 28-årige kandidat i Global and Development Studies. Lige inden afrejsen – og midt i kufferter og legatansøgninger – havde hun afleveret sit speciale på Roskilde Universitet.
Opholdet som praktikant ved Danmarks faste mission ved FN kunne begynde.
- Det har været helt sindssygt at prøve, og jeg synes, det har været enormt interessant, siger Emma Thomsen.
Efter mange års studier og teori i lange baner med ’højtflyvende metasprog’ var det især den praktiske læring og erfaring, som praktikken kunne tilbyde, forklarer hun og lægger ikke skjul på, at der følger en stejl læringskurve med, når man træder ind i en politisk styret verdensorganisation med nye dynamikker og arbejdsopgaver.
- Det har også været enormt vigtigt for mig at tage én dag ad gangen og være okay med at gøre mit bedste og række ud og spørge om hjælp, siger Emma Thomsen, der ifølge hende selv har været perfektionist i sit studeliv.
Diplomatiets svære kunst
Under praktikken kom hun helt tæt på flere forhandlingsprocesser.
- Der er en slags sæson for forhandlinger i FN-regi om nye resolutioner, som formelt bliver vedtaget under FN’s Generalforsamling.
Alle lande har – naturligvis – deres behov og meninger, mens de kulturelle forskelligheder står frem.
- Nu er det fx ikke bare Albanien, man sidder og forhandler med, men et individ fra Albanien, man så også får kendskab til. Man får kollegaer på den måde, fordi det handler om relationsopbygning.
Emma Thomsen deltog blandt andet i forhandlingerne om en af FN’s energiresolutioner, hvor Danmark også havde rollen som EU’s burden sharer.
- Det vil sige, at Danmark kan lede forhandlingerne på vegne af EU-landene. Her var det interessant at se, hvilke løsninger der blev vægtet. Skal man sørge for udviklingsfremmende teknologier, eller skal man fokusere på længerevarende, bæredygtige løsninger? Og hvem skal betale?
Emma Thomsen understreger, at hun ikke kan referere direkte fra forhandlingerne, som foregår i et internt rum. Men at der er tale om lange processer, er åbenlyst:
- Det indebærer bilaterale møder mellem de for skellige nationer, og selvom landene er venligsindede, har de også meget divergerende meninger. Så er der selve forhandlingsrummet, hvor man slavisk gennemgår sætning for sætning – altså helt ned på ordniveau – hvad der står, og hvordan teksten skal formuleres, og hvordan den endelige resolution skal se ud.
Verdens gang og de store geopolitiske spørgsmål påvirker også alt fra stemningen til fokuspunkter. Skal udviklingslandene fx kompenseres for menneskeskabte klimaforandringer? Og hvor ligger det økonomiske aspekt og ansvar?
- Der er rigtig mange ting i spil, og jeg tror også, det er derfor, at det er svært helt at konkretisere. Det trækker på så mange forskellige faktorer.
Energiforhandlingerne blev da også kun sværere og sværere, som tiden skred frem, fortæller Emma Thomsen. Men den endelige tekst landede til tiden og blev sidenhen vedtaget. Selvom den blev vedtaget ved kon sensus, var det interessant for den danske praktikant at se, hvor mange kompromiser en aftale kræver.
Skriftlige briefinger og korrespondance til ministerierne i Danmark samt deltagelse i faglige events og arrangementer hørte også til opgaveporteføljen.
Vandretur sammen med en gruppe amerikanske venner i
staten New Hampshire.
Seks måneder i NY
Overvældende er det første ord, der falder Emma Thomsen ind, når hun bliver bedt om at vurdere op holdet i byen, som mange drømmer om.
- I starten lander man i en helt ny hverdag, hvor man lige bliver smidt ind i en ny bolig og – for mit vedkommende – får en ny, amerikansk roommate og en arbejdsdag, hvor man kommer træt hjem – og så samtidig skal forholde sig til New York som by. Det var enormt over vældende, men samtidig også så spændende.
Der har også været en stor personlig gevinst, da hun har fået større tiltro til sig selv og den værdi, hun bidrager med.
- Og en ro i, at man kan lære undervejs og være i for skellige arbejdsmiljøer. Jeg er kommet hjem og har været enormt glad og taknemmelig for, at jeg kom afsted.
For Emma Thomsen er målet nu at komme til at arbejde med den grønne omstilling.
- Hvor det ender, er jeg faktisk rimelig åben over for.
Emmas tre gode råd til at studere i udlandet
1. Sætte tid af til forberedelsen. Søgning af legater, bolig og forsikringer kræver tid og struktur.
2. Være opsøgende og skabe et netværk. Det er vigtigt at have mennesker, man kan mødes med, opleve sammen med og trække på.
3. Det er godt at have en idé om, hvad man gerne vil have ud af opholdet.
Artiklen er en del af vores tema: Grøn viden og udvidede horisonter
Guatemala, USA, Slovenien og Australien. Modtagerne af Hedeselskabets studielegat kommer vidt omkring, og hver især kommer de tilbage til Danmark med inspiration og ny viden inden for naturpleje, klimatilpasning, biodiversitet eller bæredygtighed.
'Der er en helt anden mængde af liv her'
I en af Sloveniens mange naturparker er to danske studerende i praktik som en del af deres uddannelse til skov- og landskabsingeniør. Her oplever de en bedre balance mellem mennesker og naturen, hvor også bjørnen, ulven og lossen lever.
Mellemamerikansk agroøkologi og bæredygtighed
Hvordan kan den bæredygtige udvikling af landbrugssystemer forbedres? Og kan vi lære af traditioner fjernt fra vores egen kultur? Ida Brix Lassen tog sit speciale under armen og rejste til Guatemala for at studere landbrugssystemet milpa.Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke
Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.
Dine medlemsfordele
Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:
Netværk
Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.
Viden
Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.
Oplevelser
Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.
Indflydelse
Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.