.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Blå Biomasse
Blå Biomasse A/S iværksætter tiltag, hvor naturen selv, i form af fx muslinger, tang og ålegræs, kan fungere som effektive virkemidler til naturgenopretning i de danske farvande samt sikre øget biodiversitet.
Blå Biomasse A/S blev etableret i 2016 i samarbejde mellem Hedeselskabet og Thyborøn Invest A/S.
Naturgenopretning i de danske farvande
Vi arbejder fokuseret på at undersøge muligheder for og iværksætte tiltag, hvor naturen selv, i form af fx muslinger, kan fungere som effektive virkemidler til naturgenopretning i de danske farvande samt sikre øget biodiversitet.
Blå Biomasse arbejder bl.a. med udvikling af en højeffektiv og ansvarlig produktion af muslinger i Limfjorden baseret på naturens produktionspotentiale. Blåmuslinger udfylder to vigtige roller helt naturligt: De fungerer som filter i vores indre farvande, der kan rense op i overskuddet af næringsstoffer, der har ophobet sig gennem årtier – og som kilde til proteinrige fødevarer og til foder.
"Ved at arbejde med muslinger opnår vi en lang række fordele, både for miljøet. Muslingerne begynder at optage kvælstof i samme sekund, de begynder at vokse. Derudover er de en ansvarlig fødevare med lavt CO2 aftryk."
Klaus Astrup Nielsen
Direktør Grønne Investeringer i Hedeselskabet og bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S
FAQ om Blå Biomasse og muslingeopdræt
Nej, muslingerne lever udelukkende af de mikroalger, der allerede findes i farvandet.
Nej, vi tilfører intet til muslingerne. De lever kun af mikroalger, som flyder i vandet. Faktisk er de fleste muslingeanlæg i Limfjorden økologisk certificerede.
Kort fortalt nej. Da der ikke tilføres noget til muslinger udefra, kan muslingerne ikke forurene. Men mange muslinger koncentreret på et sted kan skabe andre udfordringer. Det kræver en længere forklaring.
Muslingerne filtrerer vandet for mikroalger, der indeholder kvælstof og fosfor. Det giver øget sigtbarhed i vandet både tæt ved og i en stor radius uden om opdrætsanlægget. Men en musling optager ikke alt i kroppen de spiser. Ca. 1/3 af det muslingen spiser optages i muslingen, mens de andre ca. 2/3 udskilles igen. Disse muslingefækalier synker til bunds under anlægget. Her vil der være en øget sedimentation og dermed mudder på bunden, men det betyder også nedsat sedimentation i resten af det vandområde, anlægget ligger i.
Samlet set gavner muslingerne således vandmiljøet, da muslingerne fjerner 1/3 af de næringsstoffer de spiser.

WSP har i 2024 udgivet en rapport om den effekt, som muslingeproduktion har på bundfaunaen. I den forbindelse er blandt andre Blå Biomasses anlæg undersøgt.
I rapporten konkluderes blandt andet, at muslingeopdræt med en biomasse på 1.000-1.600 tons per anlæg kan etableres i fjordområder som Venøsund og Jegindø med god gennemstrømning - uden at forringe bundfaunasamfund - og med positiv effekt på vandets klarhed.
Ja, muslingerne lever naturligt i de indre danske farvande. Når vi sætter Smart Farmnet ud i vandet, sørger vi blot for at give de mange små muslinger flere steder, hvor de kan sætte sig fast og vokse sig store.
Smart Farm er et system der består af lange PE-rør, hvorunder der hænger grovmaskede 3,5 m. dybe net. Her hægter muslingerne sig fast på.
Forskning og forsøg viser, at muslinger der vokser via ”Smart Farms” er en af de mest ansvarlige og økonomisk effektive måder at fjerne næringsstoffer i indre farvande på. Ud over at fjerne næringsstoffer i vandet, er det dokumenteret, at muslinger bidrager til øget sigtdybde, en forbedret vandkvalitet samt gendannelse af vigtige marine habitater.
Vi ser derfor et forretningsmæssigt potentiale i at producere proteinrige muslinger på ansvarlig vis – muslinger, der enten ender på spisebordet eller i foder.
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Maj:
De vilde muslinger gyder i de danske farvande, bl.a. i Limfjorden. Æggene bliver befrugtet i vandet og udvikler sig til muslingelarver. De sætter sig på alle frie overflader som sten, både og bundgarnspæle – og også på vores opdrætsnet, hvor de lever af mikroalger i vandet.
Juni:
Larver bliver til små muslinger, som optager mikroalger. Disse mikroalger indeholder både kvælstof og fosfor – og det er de næringsstoffer, der presser vandmiljøet i de indre danske farvande. Når muslingerne optager mikroalgerne, renses vandet for kvælstof og fosfor. Muslingerne fungerer dermed som en form for naturligt filter.
Juli (frem til maj):
Muslingerne vokser sig større, og optaget af mikroalger fra vandet øges i takt med muslingernes vækst.
November (frem til maj):
Muslingerne er klar til høst. I alt tager udviklingen fra yngel til høstklar musling ca. 10 måneder. Efter høst anvendes muslingerne både som proteinrig fødevare og til foder.

Vi indsamler muslingerne på forskellige fartøjer.
I 2018 fik Blå Biomasse A/S bygget et nyt skib. En konkurrence blandt Hedeselskabets medlemmer gav mange gode bud på navnet til skibet. Vinderforslaget var "Enrico" efter Hedeselskabets stifter Enrico M. Dalgas.
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Tal og fakta
- Blå Biomasse A/S har i alt 100 ha muslingeopdræt fordelt på 335 Smart Farm units i seks områder i Limfjorden
- En stor blåmusling filtrerer cirka 5-7 liter vand i timen
- Blå Biomasse A/S har en mulig årlig produktion på op til 7.000 tons muslinger
- En årlig produktion på 7.000 tons muslinger vil medvirke til at fjerne ca. 100 tons kvælstof og ca. 8 tons fosfor årligt
- De velfærdsøkonomiske omkostninger ved fjernelse af kvælstof er blevet værdisat til mellem 48 - 82 kr. for hvert kg kvælstof
- En årlig fjernelse af 100 tons kvælstof har en samfundsmæssig værdi på 5-8 mio. kr. pr. år
Blå Biomasse og FN's Verdensmål
FN's Verdensmål trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker og planeten. Arbejdet med blåmuslinger peger konkret ind i flere af delmålene i FN’s verdensmål.
- Delmål 2.4: Stop sult
- Delmål 8.4: Anstændige job og økonomisk vækst
- Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtugt
- Delmål 14.1: Livet i havet
- Delmål 17.6 og 17.7: Partnerskaber for handling
Vil du vide mere om Blå Biomasse?
Skriv eller ring til bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S, Klaus Astrup Nielsen.
